På søndag ændres corona-restriktioner for kirker

Folketinget har vedtaget at fjerne arealkravet, der har lagt loft over antallet af gudstjenestedeltagere. Tilbage står krav om mundbind og coronapas. Det er fornuftigt, siger biskop

Arealkravet i kirker og andre trossamfund forsvinder, så der fra på søndag igen ikke er et loft over, hvor mange der må deltage ved gudstjenester. Tilbage står kravet om mundbind for gående og stående, samt coronapasset, der fortsat skal fremvises ved mere end 100 deltagere.
Arealkravet i kirker og andre trossamfund forsvinder, så der fra på søndag igen ikke er et loft over, hvor mange der må deltage ved gudstjenester. Tilbage står kravet om mundbind for gående og stående, samt coronapasset, der fortsat skal fremvises ved mere end 100 deltagere. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Da Folketinget en uge før jul lagde nye restriktioner ned over dansk kirke- og kulturliv, lignede det en overgang optakten til endnu en vinter med tomme teatre og stumme sognekirker.

Men sådan bliver det ikke. Fordi flere er blevet vaccineret, og fordi den hidtil så berygtede omikron-variant har vist sig at være knap så belastende som først antaget, besluttede Folketingets epidemiudvalg i eftermiddag at lempe restriktionerne, så mange af dem ikke bliver forlænget, når de udløber søndag den 16. januar.

Læs om andre coronarestriktioner, der løftes fra søndag, her

Det betyder for folkekirken og andre trossamfunds vedkommende, at arealkravet nu forsvinder, så der fra på søndag igen ikke er et loft over, hvor mange der må deltage ved gudstjenester.

Tilbage står kravet om mundbind for gående og stående, samt coronapasset, der fortsat skal fremvises ved mere end 100 deltagere.

Det måtte gerne gå hurtigere

Det er et skridt tilbage mod normalen, og det glæder 88-årige Kirsten Frandsen fra Vestamager i København. Selvom det for hendes vedkommende gerne måtte gå lidt hurtigere.

Før corona var hun i kirke fire til fem gange om ugen, hvilket ikke har været muligt de seneste to år. I Skelgårdskirken, hvor hun ellers er trofast kirkegænger, har mange af ugens faste arrangementer som senioraftener, fællesspisninger og menighedsmøder været aflyst. Ved morgensangen om onsdagen og efter gudstjenesten om søndagen kommer der langt færre, og der bliver ikke blevet drukket kaffe og spist morgenmad som før i tiden. Det savner hun.

“Vi håber, der snart bliver lukket op. For der foregår noget næsten hver eneste dag i vores kirke, og det har der været lukket ned for. De sidste to år har vi ikke spist skærtorsdagsmiddag. Men tænk, hvis vi kunne få en påske i år, der fungerede,” lyder det fra Kirsten Frandsen, der siger, hun ikke er bange for corona, da hun intet fejler med lungerne og ikke har røget, siden hun var 15 år gammel.

Kristeligt Dagblad tale også med Kirsten Frandsen i 2020, da hun forsøgte at vænne sig til livet som digital kirkegænger under nedlukningen.
Kristeligt Dagblad tale også med Kirsten Frandsen i 2020, da hun forsøgte at vænne sig til livet som digital kirkegænger under nedlukningen. Foto: Julie Meldhede Kristensen

Biskop glæder sig

Folkekirkens bispekollegie gjorde ved et møde med Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) før jul klart, at folkekirken ønsker at følge resten af samfundet, når det handler om restriktioner, nedlukninger og genåbninger. At arealkravet forsvinder, samtidig med at dele af kulturlivet også åbner, glæder således biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær.

“Jeg synes, det er fornuftig, det der sker nu, også på baggrund af at vi igennem coronatiden har vist, at vi godt kan håndtere kirkegangen, så det er sikkert. Jeg synes også, det er fornuftigt, at vi stadig viser coronapas. Det skal vi nok kunne finde ud af,” siger han.

Henrik Stubkjær regner ikke med, at en ophævelse af arealkravet vil medføre, at kirkerne rundt omkring i landet nu bliver stormet af gudstjenestehungrende danskere.

“Vi kan mærke en naturlig tilbageholdenhed. Men dette åbner for, at vi kan begynde en langsom indslusning af flere kirkegængere. Det er især glædeligt, når vi taler om kirkelige handlinger som bryllupper, dåb og begravelser,” siger Henrik Stubkjær.