Paneldebat på Regnbuepladsen: Det er begrænsende at tale om Gud som en ham

Copenhagen Pride fejrer seksuel og kønsmæssig mangfoldighed i denne uge. I den anledning drøftede teologer, om Gud har et køn

Om Gud har et køn, blev diskuteret af flere teologer. Her ses fra venstre mod højre sognepræst Mia Rahr Jacobsen, den norske professor Eir Andreas Ihlang Berg, Ann-Christine Ruuth, der er præst i Sverige, og sognepræst William Salicath.
Om Gud har et køn, blev diskuteret af flere teologer. Her ses fra venstre mod højre sognepræst Mia Rahr Jacobsen, den norske professor Eir Andreas Ihlang Berg, Ann-Christine Ruuth, der er præst i Sverige, og sognepræst William Salicath. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Har Gud et køn? Og skal man skifte de kønsbestemte ord for Gud ud med kønsneutrale alternativer eller i hvert fald give præster muligheden for at gøre det? Disse spørgsmål blev drøftet tirsdag eftermiddag på Regnbuepladsen i København i anledning af Copenhagen Pride, der varer hele ugen og kulminerer på lørdag med en stor parade gennem gaderne.

Debatten var arrangeret af Copenhagen Pride og Folkekirken for Internationals, som hører under Københavns Stift. Og her var der samtale snarere end debat mellem Ann-Christine Ruuth, som er præst i den svenske kirke, Eir Andreas Ihlang Berg, der er professor ved fakultetet for teologi på VID Videnskabelige Højskole i Tromsø i Norge, og William Salicath, der er sognepræst i Eliaskirken på Vesterbro i København.

Mia Rahr Jacobsen, der er sognepræst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København, var moderator, og hun lagde ud med at byde paneldeltagerne velkommen og introducere dem som queer-teologer og præster.

"Vi har den fælles oplevelse, at køn er et problem i kirken. Vi stiller også ofte spørgsmål til Guds køn," sagde Mia Rahr Jacobsen fra scenen med de fire opstillede høje cafeborde, før hun til paneldeltagerne stillede det overordnede spørgsmål:

Har Gud et køn?

“Gud har traditionelt været omtalt som en mand, men deraf følger en masse problemer. Deraf følger en masse maskuline karaktertræk. Men der er meget mere til Gud end det,” lagde William Salicath ud.

Alle tre paneldeltagere var enige om, at vejen frem er mere frihed til at fortolke og bruge alternative tekster i kirken.
Alle tre paneldeltagere var enige om, at vejen frem er mere frihed til at fortolke og bruge alternative tekster i kirken. Foto: Johanne Teglgård Olsen

“Ja, Gud har et køn i den forstand, at for at gøre noget relaterbart må vi snakke om det på en måde, vi genkender og forstår. Men når vi taler om Gud som en far, giver vi ham særlige kendetegn. Når vi taler om Gud som en mor, så giver vi moderfiguren en specifik betydning,” siger Eir Andreas Ihlang Berg, der mener, at man i virkeligheden skal finde noget mere transcendent.

Fra svenske Ann-Christine Ruuth lød det, at det er svært at lade være med at tale om Guds køn, når generationer efter generationer har formet vores ide om Guds køn.

Alle tre paneldeltagere var dog enige om, at vejen frem er mere frihed til at fortolke og bruge alternative tekster i kirken, så man kan komme uden om at omtale Gud som en han. Det er en diskurs, man i et stykke tid har kunnet høre i Sverige og Norge, men den halter efter herhjemme, mente William Salicath.

Herfra kom snakken vidt omkring: Hvordan påvirker det os, at Gud omtales som et bestemt køn, og hvordan kan man mere praktisk kan arbejde med at bringe kønsneutrale ord ind i kirken? Derudover handlede samtalen i teltet lidt om queerkunst og om manglende repræsentation af minoriteter i kirkerum. Det spørgsmål lå tilsyneladende flere paneldeltagere på sinde. Heriblandt Ann-Christine Ruuth, der appellerede til, at kirken skal tænke over, hvad man egentlig mener, når man siger, at alle er velkomne i kirken.

Der kom flere unge til paneldiskussionen tirsdag eftermiddag, end man ser på kirkebænken ved en gennemsnitlig gudstjeneste.
Der kom flere unge til paneldiskussionen tirsdag eftermiddag, end man ser på kirkebænken ved en gennemsnitlig gudstjeneste. Foto: Johanne Teglgård Olsen

“Jeg tror ikke, der er en kirke nogen steder, der ikke siger, ‘Alle er velkomne her’. Men mange af os ved det ikke. Hvordan kan vi se det og vide det? Kirken bør beslutte sig for, hvad man mener, når man siger ‘alle’, og hvad 'velkommen’ betyder, og hvordan man fortæller det til folk? At føle sig velkommen har meget at gøre med repræsentation i kunsten i kirkerummet, de tekster, vi læser, og de ord, vi bruger. Alt det fortæller, hvad folk i virkeligheden må i denne kirke," sagde hun til et publikum, der så ud til at lytte særligt intenst lige her.

"Det er vigtigt at tale om Gud og køn, fordi vi kommer ud af en tradition, hvor vi nærmest udelukkende har talt om Gud som han, ham og fader. Det er vigtigt at åbne vores gudsbillede, og forhåbentligt kan det vække folks tro, at de bliver talt til på en måde, så de bliver rørt, og som de forstår," sagde William Salicath efterfølgende. Han mente også, at det kunne hjælpe på det, som ofte bliver italesat som en udfordring. Nemlig at bringe de unge ind i kirken.

En ting er sikkert: Der kom i hvert fald flere unge til paneldiskussionen tirsdag eftermiddag, end man ser på kirkebænken ved en gennemsnitlig gudstjeneste. Og der var et mere mangfoldigt publikum end normalt i folkekirken.