Paris’ nye ærkebiskop er en mand efter pavens hoved

Den kommende leder af Frankrigs mest højprofilerede bispedømme er mindre stridbar end sine forgængere. Men ikke alle katolikker synes, det er en god ting

70-årige Laurent Ulrich, der tidligere har bestyret tre bispedømmer, senest nordfranske Lille fra 2008, skal fremover være ærkebiskop af Paris.
70-årige Laurent Ulrich, der tidligere har bestyret tre bispedømmer, senest nordfranske Lille fra 2008, skal fremover være ærkebiskop af Paris. . Foto: Philippe Huguen/AFP/Ritzau Scanpix.

Overraskende hurtigt har pave Frans udnævnt en ny ærkebiskop af Paris efter den foregående, der trak sig i december sidste år. Den nye mand på posten er den 70-årige Laurent Ulrich, der tidligere har bestyret tre bispedømmer, senest nordfranske Lille fra 2008. Denne solide erfaring falder på et tørt sted i Paris, der har ry for at være et vanskeligt bispedømme med mange selvbevidste fraktioner, og som stadig lider under efterdønninger af den tidligere ærkebiskop Michel Aupetits bratte afsked. Aupetit forlod posten efter presseforlydender om en forbindelse med en kvinde, en forbindelse som han selv betegnede som ”ambivalent”, skønt han afviste, at der heri lå noget seksuelt.

Udnævnelsen af Ulrich, der blev offentliggjort i tirsdags, er for mange franskmænd alligevel et overraskende valg. Lille er ikke det oplagte springbræt til landets hovedstad, og mange iagttagere havde forventet, at det var ærkebiskoppen af Marseille, der stod for tur. Dertil kommer Ulrichs høje alder, for allerede om fem år falder han for aldersgrænsen for biskopper. Det har næret spekulationer om, at han nok er en overgangsfigur, mens man venter på, at stjernerne i den næste generation af kirkeledere skal vise sig.

Mest overraskende er det dog, at pave Frans har peget på en mand, der siges at være mere pastoral end dogmatisk i sin tilgang til bispeembedet, for det er et brud med den hidtidige profil for ærkebiskopperne i Paris. Her fylder erindringen om den legendariske kardinal Jean-Marie Lustiger, der var biskop fra 1981 til 2005, stadig meget. Lustiger var jødisk konvertit, en fremtrædende intellektuel med sæde i Det franske Akademi og ikke bange for at tale med store ord til politikerne, for eksempel da landets katolske skolevæsen syntes truet af ideologiske indgreb fra regeringen. Lustigers efterfølger, André Vingt-Trois, viste en tilsvarende stridbarhed som modstander af homoseksuelle ægteskaber. For Aupetit, der også var uddannet læge, var det bioteknologien, der fik ham til at advare præsident Macron om vidtgående etiske konsekvenser.

I modsætning hertil skal Laurent Ulrichs profil være mindre katolsk med stort ”K”, mere social og tættere på pave Frans’ mere pragmatiske stil. Stridbarheden hører til paver som Johannes Paul II og Benedikt XVI, mens det ikke er Frans’ pædagogik at lægge ud med de svære spørgsmål. Her kommer det personlige kristne vidnesbyrd før dogmatikken. I et interview med en katolsk radio, RCF Hauts-de-France, efter sin udnævnelse fastslog Laurent Ulrich, at hans ”tjeneste som biskop af Paris vil være en tjeneste, der skal vise Kristi venskab”.

Et sådant udsagn er tilstrækkeligt åbent til at rumme de mange forskellige sider af Frankrigs mest dynamiske og mangesidige bispedømme. I 2019 betegnede 60,7 procent af befolkningen sig i det centrale Paris sig som katolikker, og i en tid med faldende præstekald stod det centrale Paris med 12 præstevielser i 2021 for knap 15 procent af 79 præstevielser i landet som helhed, hvortil skal lægges de præster, der bliver præsteviet for et ordenssamfund. 

Det er dog en udvikling, som bæres af en ”klassisk” katolsk vision, noterede den konservative avis Le Figaro i en kommentar, der også fortalte, at mange af hovedstadens præster reagerede på udnævnelsen af Laurent Ulrich med bekymring. Den ”klassiske” vision har dog også en bagside, der hos Aupetit viste sig som en barsk og bydende ledelsesstil. Så på det område burde det være en lettelse for præsterne, at Laurent Ulrich har ry for at kombinere omhu og beslutsomhed med en villighed til at lytte og tage imod råd.

Som det er kutyme i Frankrig, blev republikkens præsident spurgt om sin mening, før udnævnelsen af den nye ærkebiskop blev offentliggjort. Det er en nyttig erindring om, at Laurent Ulrich i sit nye embede aldrig vil kunne undgå at skulle forholde sig til den politiske verden, også selvom Frankrig er det land i Europa, der på papiret har den skarpeste adskillelse af kirke og stat. Laurent Ulrich bliver indsat som ærkebiskop den 23. maj i Paris’ næststørste kirke Saint-Sulpice. Til gengæld vil det være ham, der, hvis alt går som det skal, i påsken 2024 vil forestå den første messe i den nyrestaurerede Notre-Dame. Den genopbygning er præsidentens prestigeprojekt nummer 1, så også dér vil Ulrich møde Macron og den politiske verden i stort tal.