Par af samme køn kan modtage velsignelser af deres katolske præst.
Denne udmelding fra pave Frans har siden mandag skabt overskrifter. For selvom paven før har skubbet til en ellers lukket dør, når det kommer til accept af lgbt-forhold, er udtalelserne denne gang værd at lægge mærke til. Det mener Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet.
”Det er nyt og bryder med tidligere udtalelser,” siger han.
Pavens ord kommer fra et skriftligt svar, som han har sendt til fem konservative kardinaler, der som optakt til efterårets synode har sendt paven nogle tvivlsspørgsmål. Et af dem handler om, hvorvidt "den udbredte praksis med at velsigne ægteskaber mellem personer af samme køn er i overensstemmelse med Åbenbaringen".
Paven svarer, at "pastoral næstekærlighed" kræver tålmodighed og forståelse, og at præster ikke skal være dommere, "der kun benægter, afviser og udelukker". Han fortsætter:
"Af denne grund må den pastorale omhu på passende vis se på, om der er former for velsignelse, efter anmodning fra en eller flere personer, som ikke er udtryk for en fejlagtig opfattelse af ægteskab. For når der anmodes om en velsignelse, udtrykker det en anmodning om hjælp fra Gud, en bøn om at kunne leve bedre, en tillid til en far, der kan hjælpe os til at leve bedre," skriver paven.
Ordene er, som det ofte er tilfældet med pave Frans, meget åbne for fortolkning. Men Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet, tolker dem som et meget stærkt signal og et forsøg på at starte en debat, rykke ved status quo og opbløde en ellers fastlåst diskussion internt i den katolske kirke.
Det er langtfra første gang, at pave Frans har udtalt sig om lgbt-spørgsmål. I 2020 vakte det opsigt, at han i dokumentaren ”Francesco” udtalte følgende:
”Homoseksuelle har ret til at være i en familie. De er Guds børn. Man kan ikke slå hånden af nogen eller gøre dem ulykkelige af den grund.”
Det nye brev fra denne uge adskiller sig fra dokumentaren i 2020. Det er ikke en officiel udmelding, men den er mere officiel, end den har været før. Det er også nyt, fordi den bryder med pavens tidligere udsagn om, at man ikke kan velsigne noget, som i katolsk lære objektivt er en synd – for eksempel homoseksuelle relationer. Der er dog flere ”men'er", siger Jakob Egeris Thorsen.
For det første skal man hæfte sig ved ordlyden. I sit brev til kardinalerne skriver paven blandt andet, at der er "situationer", som måske ikke er "moralsk acceptable", men hvor en præst "fra sag til sag kan vurdere, om der kan gives velsignelser - så længe sådanne velsignelser holdes adskilt fra ægteskabets sakramente”.
Oversat til lægmandssprog betyder det, at en præst fra sag til sag har lov til at vurdere, om det er sjælesørgerisk meningsfuldt at velsigne et partnerskab, forklarer Jakob Egeris Thorsen. Der er altså ikke tale om en velsignelse af et ægteskab – hvilket er en vigtig distinktion.
”I den katolske kirke er ægteskab et sakramente mellem én mand og én kvinde. At et ægteskab er et sakramente betyder, at et ægteskab har en særlig status som et sted, hvor Gud direkte formidler sin nåde. Paven understreger altså, at et par af samme køn ikke kan indgå i et sakramentalt ægteskab. Men de to menneskers relation kan altså nu velsignes.”
Det andet ”men” skal findes i formuleringen ”fra sag til sag”. Her understreger paven nemlig, at hans ord ikke skal inspirere til, at bispekonferencer rundt om i verden begynder at udarbejde egentlige ritualer. Det er særligt henvendt til eksempelvis den tyske katolske kirke, som længe har været kendt for at skubbe til morallærens grænser ved netop at ville velsigne par af samme køn. I den amerikanske avis The Washington Post kan man også læse, hvordan tyske præster og munke er sprunget ud som homoseksuelle, der lever i cølibat, og at katolske skoler og kirker er begyndt at flage med det regnbuefarvede lgbt-flag.
Pavens seneste ord er altså ikke et carte blanche til den tyske kirke, understreger Jakob Egeris Thorsen. Men det er stadig et stærkt signal pakket ind med diplomatisk snilde, mener han:
”Paven har med vilje udtalt sig så tilpas åbent, at det kan tolkes forskelligt. Pave Frans går en utrolig balancegang og skal udtale sig, så han ikke går direkte imod kirkens officielle lære, men samtidig vil han gerne plante frø, som på sigt måske kan ændre kirkens lære. Konservative kritiske stemmer vil sige, at han igen skaber uklarhed og sår tvivl om kirkens lære. Liberale stemmer vil sige, at det er et skridt tættere på vejen mod katolsk accept af homoseksuelle parforhold.”
Men hvad er så pavens holdning til homoseksuelle ægteskaber?
”Han er imod homoseksuelle ægteskaber, men for en normalisering af partnerskaber. Der er en klar intention og retning i det, han siger. Og han mener det oprigtigt,” mener Jakob Egeris Thorsen.
Kristeligt Dagblad har også spurgt den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, hvad han mener om, at par af samme køn nu kan velsignes. Han skriver i en mail:
"I pavens svar fremstår det klart, at parforhold af samme køn på ingen måde kan sidestilles med et ægteskab, som er og bliver en relation mellem en mand og en kvinde. Eftersom der med indførelsen af civilt ægteskab for par af samme køn eller blot en de facto godkendelse af et sådant parforhold ligger et ønske om ligestilling, kan der ikke blive tale om mulighed for en velsignelse. Ydermere understreges det i svaret, at der på ingen måde skal søges udarbejdet et ritual til en sådan velsignelse, og at kirken i enkelte lande ikke er autoriseret til dette."
Kommer det til at blive praksis i den danske katolske kirke fra nu af?
"På baggrund af ovenstående kan jeg ikke se, at det bliver praksis i Danmark."