Beslutninger taget af "magtfulde mennesker" udenom de øvrige medlemmer og uden for officielle møder, er blandt grundene til, at et medlem i menighedsrådet i Københavns Domkirke i tirsdags valgte at træde ud.
"Mit forhold til folkekirken - som er en del af mit DNA - har fået et gedigent knæk af at have været med på indersiden - på vrangen kan man sige - af arbejdet i domkirken," skrev medlemmet i en mail til de øvrige medlemmer i tirsdags.
I mailen, som Kristeligt Dagblad har set, kommer det afgående medlem med en række påstande om arbejdet i menighedsrådet.
Medlemmet mener blandt andet, at beslutninger ikke tages i fællesskab på menighedsrådsmøder, men af "de mest magtfulde medlemmer", der udpeges som formand Jeppe Hedaa og domprovst Anders Gadegaard.
I sin mail beskriver medlemmet også, hvordan det at indtræde i menighedsrådet "føltes som at have mast sig ind i en lukket, privat klub".
Domprovst Anders Gade afviser kritikken over for Kristeligt Dagblad:
"Det er en uberettiget anklage, hvilket understøttes af det faktum, at der ikke nævnes konkrete eksempler."
Også formand Jeppe Hedaa afviser påstanden om, at der tages beslutningen udenom medlemmer eller mellem møder:
"Hvis der opstår akutte behov for beslutninger mellem møderne, kan jeg som formand træffe dem, såfremt jeg efterfølgende orienterer på det kommende menighedsrådsmøde. Dette sker meget sjældent, og hvis det gør, kan man læse om det i indkaldelserne og referaterne," skriver formanden blandt andet.
Men et andet tidligere medlem, Lisbeth Maindal, som Kristeligt Dagblad har kontaktet, genkender beskrivelsen af beslutninger taget uden om medlemmer og mellem officielle møder. Selv trådte hun ud af menighedsrådet i starten af året på grund af det, hun kalder et “dysfunktionelt arbejdsklima”.
Det er ikke første gang at menighedsrådsmedlemmer retter kritik af arbejdsforholdet og beslutningsprocesserne i domkirken.
Tilbage i 2018 berettede Erik Thorsen, der sad i menighedsrådet i domkirken fra 2011 til 2016, om et dysfunktionelt arbejdsmiljø:
”Jeg husker en følelse af håbsløshed. Man vidste ikke, hvem der bestemte hvad, og hvad der allerede var aftalt på forhånd. Der var ingen klare linjer og ingen gennemsigtighed. Så man kan godt sige, at det var dysfunktionelt,” udtalte Erik Thorsen.
Også tidligere menighedsrådsmedlem Mogens Lønborg klagede i 2018 over, at menighedsrådet ikke blev tilstrækkeligt inddraget i købet af en ejendom, der skulle blive til "Domkirkens hus":
"Beslutningsgrundlaget for dette køb var skandaløst mangelfuldt. Til mødet, hvor vi skulle stemme for, blev vi ikke oplyst om, hvad huset mere præcist skulle bruges til. Heller ikke et ord om, at vi faktisk ejer en kirke - Skt. Andreas – som vi i dag bruger meget lidt, og som måske kunne dække lokalebehovet,” sagde Mogens Lønborg i 2018.
Samme år lød der en lignende kritik fra Geert Madsen, som var kirkeværge ved Sankt Andreas Kirke i København og indtil 2016 medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke:
”Jeg har ikke de store tanker om det menighedsråd. Anders Gadegaard skalter og valter, som han vil i det menighedsråd,” sagde Geert Madsen.
Menighedsrådet i Københavns Domkirke har en historik med dårligt arbejdsklima, men gennem de seneste måneder har særligt en sag skygget for arbejdet.
Sagen omhandler angivelige seksuelle overgreb begået af en kirkemedarbejder mod en mindreårig dreng i 1990’erne, og Berlingske har beskrevet, hvordan den pågældende medarbejder skulle have krænket andre unge mænd med tilknytning til kirken.
Kilder har til avisen fortalt, hvordan et "afslappet forhold" til alkoholindtag blandt medarbejdere og frivillige skulle være en medvirkende årsag til krænkelserne.
Til trods for gentagne henvendelser fra ansatte forblev den anklagede medarbejder i domkirken, og håndteringen af sagen har siden afsløringerne i juni medført kritik af kirkens ledelse fra både politikere og kirkens egne ansatte. Siden er medarbejderen blevet hjemsendt.
Omtalen fik kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at anmode advokatfirmaet Kromann Reumert om at afdække, om nuværende og tidligere ansatte, menighedsrådsmedlemmer eller andre har kendskab til krænkelsessager i domkirken.
Ifølge planen skulle advokatfirmaets arbejde nu være færdigt, og Kirkeministeriet oplyser, at man forventer at modtage en afrapportering snarest. Det er samme ministerium, der skal beslutte, om og i hvilken form advokatfirmaets redegørelse skal offentliggøres.
Der stod i faktaboksen tidligere, at der havde været ”beskyldninger om misbrug af mindreårige” i sagen i Københavns Domkirke. Det foreligger ikke fuldt belyst, hvor mange krænkede der har været i sagen, men i offentligheden har der været omtalt en daværende mindreårig - en dreng på 12 år - og og flere yngre mandlige ansatte. Da de sidstnævnte var over 18, skulle der have stået ”en mindreårig og flere yngre mandlige ansatte”. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.