Politiker efterspørger ”en Brutus i Rusland”. Men må man som kristen ønske Putin død?

Den russiske præsident Vladimir Putins invasion af Ukraine har aktualiseret det ældgamle etiske dilemma: Må man slå en tyran ihjel?

Budskabet på dette skilt fra en demonstration i Frankfurt er ikke til at tage fejl af. Men er det moralsk forsvarligt at ønske død over et andet menneske?
Budskabet på dette skilt fra en demonstration i Frankfurt er ikke til at tage fejl af. Men er det moralsk forsvarligt at ønske død over et andet menneske?. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Findes der en Brutus i Rusland? En mere succesfuld oberst Stauffenberg i det russiske militær? Sådan spurgte den republikanske senator Lindsey Graham for nylig i et opslag på det sociale medie Twitter. Med andre ord eftersøgte han en person, der var villig til at tage livet af den russiske præsident Vladimir Putin, som har påkaldt sig størstedelen af verdens vrede efter den russiske invasion af Ukraine i slutningen af februar.

I den slet skjulte opfordring er det ikke tilfældigt, at valget er faldet på lige netop den romerske general og senator Brutus, der den 15. marts for mere end 2000 år siden dræbte den romerske hersker Julius Cæsar i et attentat, som sidenhen blev betegnet som et tyranmord. Missionen om at myrde en tyran havde ligeledes oberst Stauffenberg, som forgæves forsøgte at dræbe Adolf Hitler i sommeren 1944.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Det omtalte opslag fik efterfølgende den amerikanske senator i modvind, men ikke desto mindre taler hans spørgsmål ind i et ældgammelt etisk dilemma, som i disse dage bliver aktualiseret af krigen i Ukraine: Må man slå en tyran ihjel?

Spørger man en teolog som Johannes Lunn, der også er sognepræst i Hammel, Voldby og Lading pastorat, lyder svaret, at det ikke kan forsvares kristeligt-etisk at ønske Putin død:

"Men når jeg siger, at man kristeligt-etisk ikke kan ønske andre døde, så er det jo ikke en større synd end alle andre synder. Det er nemt at sige, at vi ønsker Putins død, hvis vi tror, at Putins død er lig med fred, men jeg tror, vi skal passe på med at koble det op på at være kristen eller ikke-kristen. Mennesker er ens: Uanset hvem vi tror på, så stammer vores ønske om at slå andre ihjel fra de samme følelser, blandt andet frygt," siger Johannes Lunn.

Da krigen i Ukraine brød ud, inviterede Johannes Lunn til forbøns- og lystændingsgudstjeneste. Han har en fast tro på, at forbøn, fredsdemonstrationer, indsamlinger og lystænding over hele verden gør en forskel.

Nu fokuserer man i krigs-etikken i højere grad på, hvem der har det moralske ansvar. Og i krigen i Ukraine, ville man argumentere for, at det var aggressoren, altså Putin.

Morten Dige

Lektor i filosofi

Spørgsmålet om, hvem der er krigens legitime mål, har beskæftiget tænkere siden antikken. Det fortæller Morten Dige, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet.

"Det er et etisk spørgsmål, der med jævne mellemrum er dukket op. Her har svaret typisk været, at krigens ledere, uanset om de er tyranner eller ej, ikke må slås ihjel. Mens soldater godt må slås ihjel, uanset om de er blevet tvunget eller opildnet til at gå i krig," siger Morten Dige.

Også kristne tænkere som kirkefaderen Augustin har efterladt passager, hvor de støttede denne position.

"De cementerede, at statslederen var urørlig, fordi deres magt var skænket af Gud. Senere reformatorer som Luther og Calvin var også mod enhver form for opstand mod eller mord på siddende magthavere," siger Morten Dige.

Idéen om, at det var soldater, fremfor deres ledere, der var krigens legitime mål, er først for alvor blevet udfordret i vores egen tid, fortæller Morten Dige:

"Nu fokuserer man i krigs-etikken i højere grad på, hvem der har det moralske ansvar. Og i krigen i Ukraine, ville man argumentere for, at det var aggressoren, altså Putin," siger Morten Dige.

På Facebook og Instagram er det nu også blevet helt legitimt at ønske Putin død. En midlertidig ændring i platformenes regler for hadtale betyder nu, at det er tilladt at komme med dødstrusler og opfordringer til vold rettet mod Rusland og Ruslands præsident Vladimir Putin.

Inden denne ændring blev gennemført, fik den ukrainske fodboldspiller Oleksandr Zinchenko ifølge den engelske avis Daily Mail fjernet et opslag fra Instagram, hvori han ønskede Putin "en smertefuld død".

Og skulle en russer inden for den nærmeste fremtid samle mod til sig - og ikke mindst få mulighed for - at "gøre det af med Putin", ville Niels Nymann Eriksen, sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro i København, heller ikke beklage sig.

"Hvis man sidder ved siden af en vanvidsbilist, der kører igennem en gruppe uskyldige mennesker, er det som kristen ikke tilstrækkeligt at råbe efter ham, at han skal standse, og derefter begrave de døde. Det er afgørende nødvendigt, at man får hevet ham væk fra førersædet," siger Niels Nymann Eriksen med henvisning til den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffers berømte citat.

Man kan godt sige, at Kaj Munk ville forsvare, at man kan ønske Putin død

Christian Grund

Forsker på Kaj Munk Forskningscentret

Det er netop hos den tyske teolog, at Niels Nymann Eriksen finder inspiration til spørgsmålet om tyranmord, som det Brutus begik på Cæsar i 44 f.Kr.

Dietrich Bonhoeffer beundres af mange for sin kompromisløse modstand mod det nazistiske regime i Tyskland, selvom han, inden han kastede sig ind i modstandskampen, var selverklæret pacifist og stor tilhænger af Gandhis ikke-voldelige uafhængighedsbevægelse.

"Men Bonhoeffer endte med at se den voldelige modstand mod visse former for undertrykkelse som et nødvendigt onde. Det er selvfølgelig delikat at skulle definere, hvornår en sådan etisk undtagelsestilstand opstår. Men verden kan have brug for at nogen påtager sig at blive 'en skyldig martyr'," siger Niels Nymann Eriksen.

Ikke meget til overs for folkekirkens pacifisme

Det er ikke være første gang i historien, at den kristne tro kobles sammen med at ønske en fjende død. Præsten og modstandsmanden Kaj Munk prædikede, til han blev dræbt af Gestapo, om at kæmpe imod besættelsen.

"Man kan godt sige, at Kaj Munk ville forsvare, at man kan ønske Putin død," siger Christian Grund, der er forsker på Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet.

Han fremhæver et citat fra en af Kaj Munks prædikener i 1942. Her skriver præsten, at små lande overfaldes af en "stormægtig" fjende, og at landets mænd som resultat heraf går ud til forsvar. Det mener han ikke, at Jesus fordømmer - han siger i stedet, at Helligånden ville have fordømt dem, der gav op og ofrede andre for at spare sig selv.

Derudover gav Kaj Munk heller ikke meget for den mere pacifistiske tilgang i dele af folkekirken. Det ses blandt andet i samme prædiken, hvor Kaj Munk i et angreb på pacifismen skrev, at denne giver plads til at lade det onde vokse sig stort.

Dette er endnu et eksempel på, hvordan Kaj Munk ikke blot bearbejdede krigen i Europa teologisk og politisk, men med en holistisk refleksion, hvor etik, kristendom og samtid spiller sammen, forklarer Christian Grund.

"Kan du slå ihjel i Guds navn? Jeg synes, at man i folkekirken kan glemme, at det er godt nok at tale om fred, men problemet er, når fred ikke er en mulighed. Det kan virke hårdt, men etik er nogle gange noget, der gør ondt - valget er sjældent mellem godt og ondt," siger han.

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.