Nye tal fra Københavns Universitet estimerer, at kristne indvandrere strømmer til Danmark i tusindvis, og spørger man Folketingets kirkeordførere, er det vigtigt, at folkekirken kommer på banen:
”Hvis folkekirken fortsat skal have en så central betydning i Danmark, skal den også kunne tage imod dem, der kommer fra kristne lande,” siger Venstres Louise Schack Elholm.
Birgitte Bergman, kirkeordfører for De Konservative, mener også, at folkekirken har en vigtig rolle at spille:
”Folkekirken er en nøgle til integrationen af de kristne indvandrere, fordi det er det sted, hvor de naturligt indgår i et værdifællesskab med danskerne,” siger Birgitte Bergman.
Det er kirkeordfører for Dansk Folkeparti, Mette Hjermind Dencker, enig i:
”Folkekirken bærer et stort ansvar for at sikre, at de kristne migranter føler sig velkomne, når de ankommer til Danmark. Det vil sige ved at være synlige det første sted, de lander, og informere om den lokale kirke, og hvad den har af tiltag,” siger Mette Hjermind Dencker.
Men redskaberne til integrationsarbejdet kræver lovændringer, som folkekirkelige aktører har efterspurgt i flere år. Allerede i 2018 kom Folkekirkens mellemkirkelige Råd med en række anbefalinger, der skulle styrke folkekirkens arbejde med de nyankomne kristne. Blandt anbefalingerne var indførelsen af det såkaldte dobbelte medlemskab, der ville gøre det muligt for migranter både at være medlem af deres eget hjemlands kirkesamfund og af folkekirken.
Kirkeministeriet nedsatte et lovforberedende udvalg, der skulle se nærmere på anbefalingerne, men to år efter blev udvalget nedlagt af daværende kirkeminister Joy Mogensen (S) med henvisning til travlhed på grund af corona.
Men meget tyder på, at der kunne findes et politisk flertal for anbefalingen om at indføre dobbelt medlemskab. Mange erklærer sig i hvert fald klar til at drøfte idéen.
”Det er vi bestemt åbne over for. Vi hører flere eksempler på kristne indvandrere, som gerne vil konfirmere deres børn og tage del i folkekirkens ritualer uden at bryde forbindelsen til deres hjemlige kirke. Derfor så vi også gerne, at udvalget havde fortsat sit arbejde,” siger Louise Schack Elholm og bakkes op af kollegaen fra Dansk Folkeparti:
”Ja, det er noget af det, jeg er stor fortaler for. Vi tror på den samme Gud, og de har brug for at dyrke deres tro i et fællesskab med ligesindede, også uden at miste det fællesskab, de allerede er en del af i hjemlandet,” siger Mette Hjermind Dencker.
Også Birgitte Bergman (K), Marianne Jelved (R), Jacob Mark (SF), Christian Juhl (EL) og Torsten Gejl (S) er umiddelbart positive over for forslaget om muligheden for dobbelt medlemskab.
Socialdemokratiets kirkeordfører, Julie Skovsby, er ikke afvisende, men har forbehold:
”Det er et meget stort spørgsmål, og en ændring af status quo vil ændre folkekirken grundlæggende. Regeringen og Socialdemokratiet er selvfølgelig villige til at høre alle argumenter og positioner, men en egentlig ændring af forholdet for medlemskabet er så indgribende, at det først er noget, der eventuelt kan tages efter meget grundige overvejelser og i bred samklang og forståelse med folkekirkens medlemmer,” siger Julie Skovsby
De sidste to kirkeordførere, Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA), er ikke vendt tilbage på Kristelig Dagblads henvendelser.
Andre anbefalinger fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd nyder ikke lige så bred politisk opbakning.Ordførerne er delte om, hvorvidt folkekirken skal have mulighed for at ansætte lægpersoner til at lede gudstjenester for migranterne på deres eget sprog. Forslaget skulle afhjælpe manglen på præster med sprogkompetencer til de nye kristne migrantmenigheder.
”Det undersøger vi også gerne nærmere. Vi synes, det er vigtigt, at folkekirken skal kunne rumme så mange som muligt,” siger Louise Schack Elholm.
Andre ordførere er knap så entusiastiske:
”Vi har netop vedtaget en ny vej til præsteuddannelsen end den gængse teolog-vej. Det vil sige, at folk med andre sprogkompetencer nu har hele tre forskellige adgange til præsteuddannelsen. Af respekt for præsteuddannelsen og det store ansvar, man bærer som præst, skal det ikke være lægpersoner, der er præster,” siger Mette Hjermind Dencker.
Heller ikke den konservative ordfører bakker op om anbefalingen:
”Hvis man hele tiden tilsidesætter det danske sprog, så er det ikke et incitament til at lære dansk. Jo mere dansk de hører, des hurtigere og nemmere lærer de det, og netop i kirken har de mange referencerammer, som kan hjælpe dem på vej,” siger Birgitte Bergman.
Formanden for det nedlukkede migrantudvalg, biskop Peter Skov Jacobsen, er glad for kirkeordførernes opbakning til det dobbelte medlemskab:
”Det er et rigtigt godt tegn, at man ønsker at give mennesker muligheden for at være medlem af folkekirken uden at skulle bryde med deres egne traditioner. Jeg håber også, at opbakningen leder til, at vi kan genoptage vores arbejde i udvalget, som vi var kommet så langt med,” siger Peter Skov Jacobsen.
Udvalget skulle også udarbejde lovforslag, der gør det muligt for migrantmenigheder at blive associeret til folkekirken, og forslag om at øge muligheden for, at migrantmenighederne kunne bruge folkekirkens lokaler.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den nuværende kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, hvorvidt hun vil overveje at genåbne udvalget.