Politikere om moskéers årelange ventetid: Det er under al kritik

Udlændinge- og integrationsordførere fra Venstre og Radikale er kritiske over for, at to moskéer har ventet på en bekræftelse om anerkendelse, som kunne være sendt 620 dage forinden

Det politiske ansvar for de lange sagsbehandlingstider ligger hos kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der skal svare på spørgsmål om sagen i samråd den 6. april.
Det politiske ansvar for de lange sagsbehandlingstider ligger hos kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der skal svare på spørgsmål om sagen i samråd den 6. april. . Foto: Leif Tuxen.

Trossamfund uden for folkekirken har krav på hurtig sagsbehandling, når de søger om anerkendelse af staten.

Især hvis det står klart, at trossamfundet lever op til alle formelle krav, og der således ikke er noget til hinder for, at det optages i registret for anerkendte trossamfund.

Denne artikel er en del af denne serie:
Kirkeministeriets lange sagsbehandlingstider

Sådan lyder det fra flere udlændinge- og integrationsordførere, efter Kristeligt Dagblad har kunnet dokumentere, at to københavnske moskéer og et buddhistisk trossamfund har måttet vente over et år på at modtage en besked om bekræftelse fra Kirkeministeriet.

I de to moskéers tilfælde har et ministerielt nedsat udvalg indstillet dem til anerkendelse ved et møde den 6. april 2020. Men først 620 dage senere den 17. december 2021 modtog de den endelige bekræftelse på, at de var blevet godkendt.

“Det er under al kritik,” lyder det fra De Radikales udlændinge- og integrationsordfører Kathrine Olldag.

“Lange sagsbehandlingstider er en administrativ klods om benet på grupper, der gerne vil drive en menighed. De får ikke noget statsstøtte, som folkekirken gør, og fordi de lever af medlemskontingenter, bliver fradragsberettigelsen ofte betingelsen for, at de overhovedet kan køre rundt og trives. Det er totalt alfa og omega, at de kan forvente at få svar i ordentlig tid, når de søger om at blive anerkendt,” siger Kathrine Olldag, der fortsætter:

“Det kræver noget af et trossamfund at få sig organiseret i en sådan grad, at man lever op til de formelle krav for anerkendelse. Derfor bør man ikke mødes med sagsbehandlingstider, der skrider mod to-tre år. Det er en kæmpe prop i systemet.”

Kirkeministeriet og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere henvist til coronapandemien som en årsag til, at der i visse sagstyper har været en uhensigtsmæssig lang sagsbehandlingstid inden for de seneste år. Covid-19 har ifølge departementschef Christian Dons Christensen lagt et stort beslag på Kirkeministeriets sagsbehandlingsressourcer.

Men i løbet af de 620 dage, der gik, fra Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund gav grønt lys til trossamfundene, frem til den dag, hvor Kirkeministeriet sendte en bekræftelse af anerkendelsen til moskéerne, er der ifølge sagens akter ikke sket nogen sagsbehandling.

Moskéerne levede ifølge udvalget op til alle formelle krav, og det var med henvisning til udvalgets indstilling, at Kirkeministeriet begrundede den endelige anerkendelse over for moskéerne. Sagerne har tilsyneladende ligget stille.

Det er ikke tilfredsstillende, mener Mads Fuglede, der er udlændinge- og integrationsordfører for Venstre.

“Hvis man har sagsbehandling, der er så langsom, skal man have en meget god grund. Så skal der være fordi, der er opstået noget, som kræver, at man skal have yderligere information eller en anden anledning til forsinkelsen. Ingen er tjent med en sagsbehandling, der er så langsom,” siger han.

Mads Fuglede understreger, at samfundet har en interesse i, at flere trossamfund anerkendes, fordi det gør det nemmere at regulere hadprædikanter. Derfor giver det ikke mening at lade sager om anerkendelse ligge så længe, som det har været tilfældet her, siger han.

Mere forbeholden er Marcus Knuth, som er udlændinge- og integrationsordfører for De Konservative.

“Normalt ville jeg kritisk over for så lang en sagsbehandlingstid, men her er jeg mere tilbageholdende. Jeg vil først gerne stille spørgsmål til ministeren om, hvorvidt der er en bagvedliggende grund til, at man har udskudt anerkendelsen så længe, som det er tilfældet. Det kunne jo være, idet vi netop ser mange problemer med moskéerne. Hvis det her er et udtryk for, at de er ekstra grundige i deres research i Kirkeministeriet, kunne det være en positiv forklaring,” siger Marcus Knuth.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).