Politikere vil lovgive om præsters seksuelle forhold. Biskopper bakker op

Politisk flertal ønsker at gøre det ulovligt for præster at udnytte deres position til at opnå sex. Men hvorfor er det igen religiøse ledere, det skal gå ud over, lyder indvending

Efter en DR-dokumentar, der handlede om, at kvinder angiveligt blev manipuleret til sex i en frikirke, som udkom sidste år, stillede SF et forslag, der nu ser ud til at få opbakning. Genrefoto.
Efter en DR-dokumentar, der handlede om, at kvinder angiveligt blev manipuleret til sex i en frikirke, som udkom sidste år, stillede SF et forslag, der nu ser ud til at få opbakning. Genrefoto. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Det har længe været forbudt for psykologer og læger at misbruge deres patienternes afhængighed af dem til at skabe intime relationer. Nu kan det også blive ulovligt for en præst at udnytte medlemmer af menigheden til seksuelt samvær. For religiøse ledere skal kunne straffes med fængsel i op til et år, hvis et lovforslag, som i øjeblikket er i høring, bliver til virkelighed.

Det var en DR-dokumentar fra maj 2021 om angivelig manipulation af kvinder til sex i en frikirke i Aarhus, der fik SF’s gruppeformand Karina Lorentzen til at stille forslaget, og hun er rigtig glad for, at det ser ud til at blive vedtaget med et politisk flertal i ryggen.

"Vi kan nu give den beskyttelse til medlemmer af menigheder i forskellige trossamfund, at det ikke er i orden at manipulere et medlem af menigheden til sex," siger Karina Lorentzen.

Blandt de parter, teksten er sendt i høring hos, er Foreningen af Grundtvigske valg- og frimenigheder. Her finder bestyrelsen det "trist", at et lovforslag som dette af nogle betragtes som nødvendigt. Det oplyser bestyrelsesformand Laura Lundager Jensen, der er valgmenighedspræst i Osted på Sjælland og lektor i historie og kristendomskundskab på Københavns Professionshøjskole.

"Jeg så hellere, at der ikke kom en skærpelse i lovgivningen, men at man i stedet fik sat fokus på det ansvar, religiøse ledere har, når de står med autoritet over for personer i en skrøbelig situation. Jeg tror ikke, lovgivning hjælper," siger Laura Lundager Jensen.

Men generalsekretær i Frikirkenet Mikael Wandt Laursen er ikke enig. Han støtter den foreslåede lovændring.

"Menigheder har et tillidsforhold til præster, og det er der heldigvis også grund til i 99,9 procent af tilfældene – men myndighederne kan nu slå ned på de få brodne kar på en anden måde end før. Ofre i sager som disse har været meget dårligt stillede. Derfor er det en rigtig god idé, at præster bliver sidestillet med psykologer," siger Mikael Wandt Laursen.

Religiøse ledere, men ikke politikere

Det er imidlertid problematisk, at religiøse ledere sidestilles med psykologer, mener Ingrid Ank, der er formand for Foreningen Åndsfrihed. Hun er ikke sikker på, om lovgiverne har nok viden om de reelle forhold for præster, da det – i modsætning til psykologernes møder med klienter – ikke altid er helt klart, hvornår noget er en sjælesorgssamtale.

"Vi ønsker ikke, at det skal være forbudt for præster at indlede forhold til medlemmer af folkekirken i sognet. Dette felt er simpelthen så gråzonefyldt og kompliceret, og derfor er det vigtigt, at man ikke sidestiller en præst med en psykolog. Dermed ikke sagt, at der ikke er en grund til at være opmærksom på området – men det må ikke ende med uklar lovgivning," siger Ingrid Ank.

Hos Indre Mission bakker formand Hans-Ole Bækgaard op om lovforslaget, som han mener giver klare retningslinjer. Han studser dog alligevel over forslaget – ikke på grund af det, der står, men snarere det, der ikke står.

"Hvorfor er det kun religiøse ledere, der bliver tilføjet? Jeg kan tænke på flere andre magtrelationer, hvor det kunne gælde – eksempelvis er der ikke så få tilfælde, hvor magtfulde politiske ledere og autoriteter på tomandshånd har udøvet groft misbrug. Jeg anerkender baggrunden for en stramning af straffeloven, men hvorfor alene lade begrænsningen gælde religiøse ledere," spørger Hans-Ole Bækgaard og fortsætter:

"Jeg bakker op om lovens ærinde, men fra politisk side er man hurtig til at fremavle mistænkeliggørelse på det religiøse område. Det samme gælder ikke, når det handler om politiske magtrelationer."

Man kan dog ikke sammenligne politikere med præster, siger Karina Lorentzen, der fremhæver det fortrolige, sjælesørgeriske aspekt af præsternes rolle. 

"Jeg kan ikke udelukke, at der er andre dele af lovgivningen, vi skal kigge efter i sømmene. Men jeg synes, at det er ret absurd, hvis man ikke kan se, at et stærkt troende menneske er i en sårbar situation, som en præst har mulighed for at udnytte," siger Karina Lorentzen, der også understreger, at heller ikke politikere skal udnytte ulige magtforhold til at sikre sig seksuelt samvær.

Politikeren er ikke bekymret for, at loven kan ende med at få konsekvenser for præster, der indleder forhold med medlemmer af sognet.

"Man behøver ikke bekymre sig om at blive anklaget for alt muligt, bare fordi man er præst. Det her handler om, at man udnytter menighedsmedlemmets tillid til at få sex. I lovforslaget er det også udpenslet, at man godt kan indlede forhold som præst. Det er ikke et banebrydende, nyt stykke lovgivning, og jeg er tryg ved, at politi og domstole har styr på at sikre de religiøse ledere på samme måde, som man gør i alle andre situationer med eksempelvis behandlere," siger Karina Lorentzen.

Biskopper bakker op

Forslaget møder også opbakning fra sognepræst og debattør Christian Roar Pedersen, der allerede i februar efterlyste en "sexlov" for præster i et debatindlæg i Jyllands-Posten

"Det er på tide. Klare retningslinjer er en hjælp for både præsterne og dem, der taler med præsterne. Men jeg synes, det er problematisk og virkelig skuffende, at den kirkelige ledelse ikke har været ude at omfavne det her," siger Christian Roar Pedersen.

Biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær vil gerne understrege, at ingen – præster eller andre – skal udnytte en magtposition til at krænke nogen:

"Jeg er sådan set med på lovforslaget, men mener også, at det bør gælde for alle folk i magtpositioner," siger han og tilføjer, at præster og andre religiøse ledere allerede er klar over, hvor grænserne går.

"Derfor tror jeg ikke, at det forslag vil få den store betydning. Men jeg håber, at det kan få en positiv virkning ved at give folk en følelse af tryghed. For den tillid, præster mødes med, må ikke blive krænket," siger Henrik Stubkjær.

Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift, er enig i, at loven i én forstand bare understreger en eksisterende forståelse af embedet og den tillid, der skal være til embedet.

"Men det er en god præcisering at få ind i loven, for vi skal værne om det fortrolige rum, der er mellem religiøse ledere og medlemmer af menigheden. Denne bestemmelse udelukker ikke, at man som præst kan forelske sig i en, der bor i sognet. Men man skal som fagperson være meget opmærksom på asymmetrien, hvis man indgår i en professionel relation til en, der eksempelvis søger sjælesorg, og præsten må ikke misbruge sin magt og sit embede og lade relationen blive privat eller seksuel," siger Peter Birch.

Lovforslaget er i høring frem til den 4. oktober, dagen før Folketingets åbning, og loven forventes at træde i kraft den 1. januar.