”Politisk misbrug af embedet”: Domprovst beskyldt for at favorisere bispekandidat

Præster kritiserer at en kandidat til bispesædet i Roskilde får mulighed for at prædike i stiftets domkirke, mens modkandidaterne ikke får tilbuddet. Favoriseringen er på kant med lovgivningen og god forvaltnings-skik, mener iagttagere

Domprovsten udøverforskelsbehandling af bispekandidaterne ved kun at give Rasmus Nøjgaard mulighed for at prædike i Roskilde Domkirke, mener retsteolog Kristine Garde.
Domprovsten udøverforskelsbehandling af bispekandidaterne ved kun at give Rasmus Nøjgaard mulighed for at prædike i Roskilde Domkirke, mener retsteolog Kristine Garde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Bispevalgkampen i Roskilde Stift er kun lige skudt i gang, men allerede nu går bølgerne højt.

En række af stiftets præster retter kritik mod domprovst Anne-Sophie Olander Christiansen. Det skyldes, at hun har inviteret bispekandidat Rasmus Nøjgaard til at prædike i Roskilde Domkirke søndag den 10. april, mens hun samtidig afviser at give andre kandidater samme mulighed.

"Formelt kan domprovsten gøre, hvad hun vil, men der påhviler hende et moralsk ansvar, når det gælder Roskilde Domkirke. Det er stiftets og biskoppens kirke. Her må sol og vand deles lige,” siger sognepræst Tom Thygesen Daugaard, der er stiller for Anna Helleberg Kluge.

Tom Thygesen Daugaard har videresendt Kristeligt Dagblad en mail, hvori domprovsten begrunder sin beslutning:

"Jeg er ikke stiller for Rasmus Nøjgaard, men jeg mener – helt uomtvisteligt – at han er den mest interessante bispekandidat i feltet. Netop derfor har jeg inviteret ham til at gæsteprædike ved ’min’ aftengudstjeneste i Roskilde Domkirke, og jeg har således ikke mulighed for at tilbyde Anna Kluge det samme, hverken inden eller efter 1. afstemning," skriver domprovsten.

Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Anne-Sophie Olander Christiansen, og ifølge Roskilde Domkirkes hjemmeside er mandag domprovstens fridag.

Anne-Sophie Olander Christiansen har imidlertid over for TV2 Øst udtalt, at hun ikke ser noget problem i kun at invitere én kandidat:

"Det er, fordi det er min sognekirke, og jeg er sognepræst her. Det er den vej rundt, jeg stiller min kirke til rådighed," udtaler domprovsten til TV2 Øst.

Domkirken er noget særligt

Men så enkelt er det ikke, vurderer Rasmus H.C. Dreyer, der er kirkehistoriker og tidligere sognepræst i stiftet:

“Selvom domkirken også fungerer som en sognekirke, er den ligeledes hele stiftets kirke, og den kirke hvor biskoppen har sæde og agerer. Så den er noget særligt, og derfor er det også opsigtsvækkende kun at invitere den ene bispekandidat ind i netop dette rum,“ siger Rasmus H.C. Dreyer

Domprovsten udøver regulær forskelsbehandling af bispekandidaterne ved kun at give Rasmus Nøjgaard mulighed for at prædike i Domkirken, mener retsteolog Kristine Garde:

"Hun burde i øvrigt have orienteret de andre kandidater om Rasmus Nøjgaards 'præsentationsgudstjeneste' og tilbudt dem samme mulighed. Dermed kunne hun rette op på skævheden og undgå begunstigelsen af Rasmus Nøjgaard," siger Kristine Garde, som også mener at der kan være juridiske problemer ved at bruge domkirken til valgkamp:

“Ifølge § 6, stk. 1 i lov om kirkers brug kan en præst overlade den kirke, han eller hun er ansat ved, til en anden folkekirkepræst til gudstjenester og kirkelige handlinger. Denne gudstjeneste er imidlertid et led i et forestående valg af ny biskop, nemlig som præsentation og vurdering af Rasmus Nøjgaard som bispekandidat. Her er tale om politisk misbrug af loven, hvilket domprovsten skulle have holdt sig for god til. Det har i denne sammenhæng ingen betydning, at hun ikke selv er stiller for Rasmus Nøjgaard,” siger Kristine Garde.

Arrangementet på søndag indeholder ikke kun en prædiken. Efter gudstjenesten får bispekandidaten mulighed for at mødes mere uformelt med sine potentielle vælgere i menighedsrådet. Det fremgår af en mail fra provstisekretæren til Roskilde Domsogns Menighedsråd, som Kristeligt Dagblad har fået videresendt:

"Over en sandwich og et glas vin bliver der mulighed for at lære Rasmus bedre at kende, når han præsenterer sig, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål og i øvrigt drøfte bispeembedets mange facetter og Rasmus’ tilgang til dem - og samle op på eventuelt uafklarede ting fra debatmøderne," står der i mailen, som ifølge Rasmus H.C. Dreyer er problematisk:

“Det, der er fodfejlen, og som er på kant med god forvaltningsskik, er at bruge provstisekretæren til at indbyde til et sådant valgarrangement. Det svarer næsten til, at statsministeren bruger sit embedsapparat til at føre valgkamp,“ siger Rasmus H.C. Dreyer

Domprovst igangsatte valgkamp

Domprovsten har støttet Rasmus Nøjgaard mere end en måned før, valgkampen officielt blev skudt i gang.

I en mail dateret den 8. april 2021, som Kristeligt Dagblad har fået videresendt, skriver domprovsten ud til en række provster og en ledende medarbejder i stiftet, at man nu kan kickstarte kampagnen for Rasmus Nøjgaard:

"Valget er endnu ikke annonceret, men som I ved, har Rasmus Nøjgaard taget handsken op, og hvis vi går i gang nu, har vi en gylden mulighed for at være på forkant og velforberedte, når startskuddet lyder," skriver domprovsten.

I samme mail inviterer domprovsten til et møde med Rasmus Nøjgaard:

"Rasmus vil meget gerne drøfte sit program med os og derigennem finde frem til 3 fokusområder, som vi i fællesskab er interesseret i at promovere i valgkampen, og som er vigtige at få løst efter valget," skriver domprovsten og meddeler, at hun sørger for et let traktement.

Kristeligt Dagblad har vist mødeindkaldelsen til Kristine Garde:

”Jeg opfatter det sådan, at domprovsten har brugt sin viden om biskoppens afgang til at igangsætte en kampagne før tid. Det er meget fornuftigt, hvis biskoppen har informeret domprovsten om, hvornår han vil fratræde sin stilling, eftersom domprovsten er biskoppens stedfortræder. Men at benytte denne interne, fortrolige embedsoplysning i et kirkepolitisk øjemed er grænseoverskridende og uacceptabelt,” siger Kristine Garde.

Rasmus H.C. Dreyer lægger mærke til navnene på de indkaldte:

“De er biskoppernes “inner-circle”. Det er hans stedfortræder, altså domprovsten, og hans teologiske rådgiver, samt en række provster, som er udnævnt i biskoppens egen tid. Og der kunne sagtens være nogle i den kreds, som har vidst, at biskoppen ville melde sin afgang, og som hurtigt ønskede at finde en kandidat, der kunne videreføre den linje, de ønskede,” siger Rasmus Dreyer.

Bør skelne mellem favorisering og monopolisering

Rasmus Nøjgaard endte med at få syv af stiftets elleve provster til at stille for sig. Blandt de fire provster som ikke valgte at stille for Rasmus er domprovsten, to provster der selv valgte at stille op og en enkelt provst som valgte ikke at stille for nogen kandidat.

Kristine Garde mener, at forløbet er stærkt problematisk:

”Enhver domprovst og provst kan være stiller for en kandidat og dermed støtte vedkommendes valgkamp. Men det, vi ser her, er uklædelig optræden, politisk misbrug af domprovsteembedet og i strid med loven om kirkers brug," siger Kristine Garde

Hans Raun Iversen, forhenværende lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, ser noget mildere på forløbet:

“Man kan godt kritisere domprovsten, men det er stadig i den milde ende af skalaen. Vi skal skelne mellem favorisering, og så egentlig diskriminering og monopolisering,” siger Hans Raun Iversen.

Han mener dog godt at favoriseringen kan skade Rasmus Nøjgaards kampagne:

“Problemet er, at det ligner det mønster vi så i valgkampen i Helsingør Stift, hvor Peter Birch var meget tidligt ude og forsøge at støvsuge støtter. Mange vælgere synes hans kampagne blev lidt for kvik, hvilket betød at hans modkandidat Ulla Thorbjørn fik flere stemmer end nogen regnede med,” siger Hans Raun Iversen.