Prædiken med trommedans var "ukristen" og "voldsom" mener teolog

Den suspenderede præst Markus E. Olsen gik langt over stregen i sin prædiken på Grønlands nationaldag mener blandt andre teolog og tidligere præst på Grønland Henriette Have

En "politisk" prædiken med trommedans i Vor Frelser Kirke i Nuuk på Grønlands nationaldag resulterede i suspenderingen af sognepræst Markus E. Olesen
En "politisk" prædiken med trommedans i Vor Frelser Kirke i Nuuk på Grønlands nationaldag resulterede i suspenderingen af sognepræst Markus E. Olesen. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Der er delte meninger om præsten Markus E. Olsen, som den grønlandske biskop valgte at suspendere, efter præsten havde holdt en opsigtsvækkende prædiken efterfulgt af trommedans på Grønlands nationaldag den 21. juni.

Over tusind grønlændere har underskrevet en protest mod suspenderingen, mens andre retter kritik af præstens prædiken og brugen af traditionel grønlandsk trommedans i kirken.

En af kritikerne er Henriette Have, der er teolog og tidligere præst i Qasigiannguit i Vestgrønland. Hun retter kritik af selve prædikenen, som hun mener var "ukristen" og alt for politisk:

"Jeg blev meget overrasket, da jeg lyttede til prædikenen. Vi er vant til, at troen spiller den største rolle i prædikenen, men hans prædiken bestod af en masse politiske synspunkter og holdninger, og kun en lille del handlede om tilgivelse," siger Henriette Have.

I sin prædiken talte Markus E. Olsen blandt andet om grønlandsk selvbestemmelse og dansk indflydelse:

"Efter at have sømmet deres udefra kommende værdier og normer fast i os og bestemt, hvad vi skal gøre og ikke gøre gennem tre århundreder – gennem religionen, skolerne, uddannelsesstederne og institutionerne – prøver de stadig at diktere, hvorledes vi skal sætte vore grænser," lød det i prædikenen, som Kristeligt Dagblad har fået tilsendt af Markus E. Olsen i en dansk oversættelse.

"Hvorfor skal vi fortsat tro på, at vi ikke kan klare os selv, medmindre vi får tilskud udefra? – hvorfor skal vi blot acceptere, at vi er blevet opdraget til at tro på alt, der kommer udefra?" spurgte han menigheden i sin prædiken.

Henriette Have oplevede ordene som en kritik af grønlænderne selv:

"Det virkede som en hård kritik af, at grønlænderne ikke sagde fra overfor kolonimagten. Det lød virkelig som om, at han var vred og gal på os,” siger Henriette Have.

I sin prædiken henviste Markus Olsen også til den dansk-norske missionær Hans Egede og dennes modstand mod den grønlandske trommedans:

"Nogle af vore forfædres sædvaner blev ofret på foranledning af ensidig missionær. Vi er sågar begyndt at tro på, at det er forbudt at bringe vores egen tromme herind i kirken," lød det i prædikenen, hvor også han pegede på, at godt 300 år under fremmed indflydelse havde resulteret i en "åndelig fattigdom" på Grønland:

"Mange børn i Grønland, får ikke en omsorg i den kristne ånd, og selv om vi gennem den hellige dåb har velsignet dem, lever de i fattigdom i deres hjerter, hvilket nu har gjort sig gældende gennem flere år," sagde han.

Ifølge Henriette Have var også disse ord meget voldsomme:

“Jeg blev chokeret over hans kritik af grønlændernes tro. Der er mange grønlændere som synger salmer og beder, og bare fordi ikke alle går i kirke, betyder det ikke, at de er svage i ånden eller i troen,” siger hun.

Markus E. Olsen mener ikke selv, at prædikenen var for politisk:

"Bibelen selv er meget politisk, israelitterne bruger Det Gamle Testamente som deres politik, og i Det Ny Testamente er saddukæerne og farisæerne politiske partier, så hvad er ikke politik?" spørger Markus E. Olsen, som heller ikke mener, at hans prædiken var for voldsom.

"Det mener jeg ikke, men fakta og sandheden er altid ilde hørt."

Kollegaen Henriette Have er dog ikke den eneste, der mener, at prædikenen var over stregen:

"Jeg måtte slukke for radioen, da han startede prædikenen så voldsomt. Jeg plejer ellers at nyde gudstjenesten ved den del af nationaldagen gennem KNR-radio. Jeg blev simpelthen nødt til det, og var skræmt," skriver Astrid Hansen for eksempel på Facebook.

Kritikken af Markus E. Olsens prædiken kan skyldes, at man i Grønland ikke er vant til, at præster behandler følsomme emner som kolonifortiden fra prædikestolen, vurderer Flemming Nielsen, afdelingsleder og lektor ved Afdeling for Teologi på Grønlands Universitet:

"Jeg har indtryk af, at grønlandske prædikener plejer at være "ufarlige" og undgå de her følsomme spørgsmål, og at præsten Markus E. Olsen dermed brød med praksis," siger han.

Flemming Nielsen mener, at biskoppen er i sin gode ret til at være opmærksom, når præsters prædikener nærmer sig det politiske.

"Præstens opgave til enhver gudstjeneste er jo at forkynde evangeliet, og en af biskoppens opgaver er at føre tilsyn med præsterne. Biskoppen bør derfor i høj grad have en holdning til det, der forkyndes i stiftet. Hvis præsten vælger at agitere for et bestemt politisk synspunkt frem for at forkynde evangeliet ved en gudstjeneste, vil det være naturligt, at biskoppen skrider ind," siger han.

Biskop over Grønlands Stift Paneeraq Siegstad Munk valgte i første omgang at suspendere Markus E. Olsen og overdrog siden sagen til Grønlands Personalestyrelse med indstilling om at fyre præsten.

Markus E. Olsen har sendt en redegørelse af forløbet til Personalestyrelsen, som han sammen med konsulenter fra Præsteforeningen skal mødes med den 4. august.

Læs præstens oversatte prædiken her.