Det er modstand mod fornyelse af den grønlandske kirke, der gjorde, at sognepræst i Nuuk Markus E. Olsen blev suspenderet i slutningen af juni.
Det fortæller sognepræsten til Kristeligt Dagblad.
"Jeg vil forny den grønlandske kirke. Siden jeg startede som præst, har jeg forslået nye tiltag og fremlagt forskellige udviklingsprojekter for min provst og biskoppen. Og jeg ved, at der er mange grønlændere der ønsker fornyelse. Men den gamle garde i kirken, farisæerne, er i mod det," siger Markus E. Olsen.
Det har længe været uklart, hvorfor biskop over Grønlands Stift Paneeraq Siegstad Munk valgte at suspendere sognepræsten. Umiddelbart efter suspenderingen skrev grønlandske medier, at biskoppens beslutning hang sammen med, at præsten havde arrangeret traditionel grønlandsk trommedans under sin gudstjeneste i Vor Frelser Kirke i Nuuk på Grønlands nationaldag den 21. juni.
Hverken biskop, menighedsråd eller præsten selv, har indtil videre ønsket at udtale sig.
Prædiken om kolonitid
Men nu står sognepræsten frem, og giver sin version af forløbet, der ledte til suspenderingen:
"Jeg stod for gudstjenesten på Grønlands nationaldag i Vor Frelser Kirke. Her brugte jeg min prædiken til at tale om kampen for at Grønland kunne få en nationaldag og sit eget flag. Og så talte jeg om, hvordan grønlænderne blev behandlet under kolonitiden," siger Markus E. Olsen.
I sin prædiken kritiserede sognepræsten også missionærpræsten Hans Egedes modstand mod den grønlandske trommedans og argumenterede for, at trommedans var i overensstemmelse med den kristne tro. Det skete med en henvisning til Salmernes Bog i det Gamle Testamente.
"Som en del af min prædiken havde jeg inviteret den kendte trommedanser Anda Poulsen til at spille et nummer af den grønlandsk digterpræst Amandus Petrussens samling af trommedanse-sange," siger Markus E. Olsen.
Ifølge sognepræsten tog kirkegængerne rigtig godt imod den særlige gudstjeneste på Grønlands nationaldag:
"Folk var meget glade og meget rørte, og nogle fældede tårer," siger Markus E. Olsen.
Men dagen efter viste det sig, at ikke alle var tilfredse med gudstjenestens forløb. For midt mellem dagens aftaler dukkede en alarmerende mail op i sognepræstens private indbakke:
"Det var en besked fra biskoppens kontor om, at jeg var suspenderet. I mailen stod der, at menighedsrådsformanden havde ringet til biskoppen og fortalt hende, at menighedsrådet ikke længere havde tillid til mig på grund af, at jeg havde haft trommedans i kirken og at jeg ikke nævnte den danske dronning, som er obligatorisk," siger Markus E. Olsen.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at indhente en kommentar fra biskop Paneeraq Siegstad Munk og få bekræftet sognepræstens udlægning af forløbet. Hun skriver, at hun ikke kan udtale sig om personalesager.
Spurgte ikke om lov
Men det er almindelig kendt, at trommedans er et omdiskuteret instrument i kirken fortæller Flemming Nielsen, afdelingsleder og lektor ved Afdeling for Teologi på Grønlands Universitet:
"I tidens løb har mange missionærer og grønlandske kristne været skeptiske over for den grønlandske tromme. Man har ment at det var noget djævelskab, fordi mange trommesangere har ment at påkalde ånderne, eventuelt deres forfædres ånder, med deres tromme. Disse ånder blev af mange missionærer og lokale kristne anset for at være dæmoner."
Og selvom trommedans i de seneste par år har fundet vej ind i nogle grønlandske kirker, er brugen stadig omdiskuteret, fortæller Flemming Nielsen
"Nogle vil mene, at trommen bare er et musikinstrument, der hverken er værre eller bedre end andre instrumenter, hvorimod andre forbinder trommen med en spiritualitet, som er uforenelig med kristendom. Det er måske den usikkerhed, der gør, at man skal huske at få biskoppens tilladelse, før man eventuelt optræder med den grønlandske tromme i forbindelse med en gudstjeneste. Hvis man som præst har den slags ønsker, vil det også være klogt at søge opbakning hos sin menighedsrepræsentation," siger han, med henvisning til menighedsrådet.
Menighedsrådet i Nuuk ønsker ikke at udtale sig, før der er faldet afgørelse i sagen, men i en mail til Kristeligt Dagblad henviser menighedsrådsmanden til en lovbestemmelse:
"Præsten eller kateketen skal have menighedsrepræsentationens og biskoppens samtykke til, at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede."
Markus E. Olsen indrømmer, at han ikke spurgte menighedsrådet om lov:
"For så havde de måske sagt nej. Men jeg meddelte dem, hvad jeg havde tænkt mig," siger Markus E. Olsen, der dog opfattede trommedansen som en del af sin prædiken og ikke som et særskilt ritual.
Han forklarer, at der ikke var tale om åndemaneri under gudstjenesten, og han mener heller ikke, at trommedans er uforenelig med kristendommen.
"Trommedans handler ikke om dæmoner eller Djævlen. Trommen kan bruges til mange ting, men bruges ofte som en hyldest til det spirituelle, og det passer godt i kirken," siger Markus E. Olsen.
Ønsker inuit-traditioner i kirken
Sognepræsten mener heller ikke, at han gik for langt med sin prædiken om den grønlandske kolonitid og selvstændighedskampen:
"Det er ikke alle, der bruger prædikestolen på den måde, som jeg gjorde. Men ligesom min bedstefar og oldefar vil jeg kæmpe for den grønlandske sag og holde den grønlandske kultur i live, også i kirken. Og det kræver fornyelse," siger Markus E. Olsen.
Sagen taler rigtig nok ind i lang diskussion om, hvorvidt der skal være plads til iniut-traditioner i den grønlandske kirke, fortæller journalist Ann-Sophie Greve Møller, der har dækket sagen for det grønlandske medie KNR:
“Nogle grønlændere ønsker at forny kirken ved at tilpasse den til grønlandsk kultur og ved at implementere inuit-traditioner. De mener, at den eksisterende kirke er for dansk,” siger Ann-Sophie Greve Møller.
Derimod mener mange af de grønlændere, der ikke ønsker at indføre inuit-traditioner, som for eksempel trommedansen, at kirken allerede er grønlandsk, forklarer hun:
“De vil værne om deres kirke, som de ikke ser som specielt dansk, men som de mener har dybe grønlandske rødder,” siger Ann-Sophie Greve Møller.
Suspendering er ude af proportioner
Siden den 22. juni har Markus E. Olsen ikke hørt andet fra biskoppen, end at sagen er blevet overdraget til Grønlands Personalestyrelse med indstilling om at fyre sognepræsten. Og ifølge sognepræsten sker dette med henvisning til trommedansen og den politiske prædiken, hvor dronningen ikke blev nævnt.
Præsteforeningen, der dækker hele Rigsfællesskabet, har på vegne af Markus E. Olsen skrevet til biskoppen og protesteret mod suspenderingen, som man mener er ude af proportioner med sognepræstens handling, og at sognepræsten før suspenderingen hverken blev indkaldt til tjenstlig samtale eller fik en mundtlig eller skriftligt advarsel.
Markus E. Olsen har siden suspenderingen mødt opbakning fra en del af den grønlandske befolkning, idet mere end 1000 personer har underskrevet en støtteerklæring til præsten.
"Jeg vidste godt, at jeg havde mange støtter. De kan godt lide, at jeg bruger Bibelen til at tale ind i de særlige grønlandske forhold. Og der er mange, der ønsker, at den grønlandske kirke skal fornyes, og det vil jeg gerne arbejde videre med som præst. Men hvis biskoppen har besluttet sig for at fyre mig, så bliver det svært. Jeg håber derfor, at Personalestyrelsen vil opfordre biskoppen til at skifte mening," siger Markus E. Olsen.
Markus E. Olsen har nu sendt en redegørelse af forløbet til Personalestyrelsen, som han sammen med konsulenter fra Præsteforeningen skal mødes med den 4. august.