Præster har modtaget truende sms’er: ”Forbereder du dig på at dø?”

Tolv sognepræster er blandt modtagerne af enslydende trusler ifølge opgørelse fra Rigspolitiet

”Forbereder du dig på at dø?,” lød den SMS som sognepræst Louise Britze Kijne modtog. Foto - Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
”Forbereder du dig på at dø?,” lød den SMS som sognepræst Louise Britze Kijne modtog. Foto - Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Religiøst motiverede hadforbrydelser mod kristne er tredoblet fra 8 sager i 2019 til 25 sager i 2020. Det viser Rigspolitiets seneste opgørelse. 
Den store stigning kan ifølge politiet henføres til 12 sager om sognepræster, der har modtaget truende beskeder.
”Forbereder du dig på at dø?”, lød den sms, som sognepræst Louise Britze Kijne modtog.
”Det er klart, at jeg blev forskrækket. For mig er det en kraftig markør, når der tales om at forberede sig på at dø. Jeg var beroliget ved, at beskeden ikke så ud, som om den var rettet specifikt til mig eller min kirke,” siger Louise Britze Kijne, sognepræst i Simeon-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro i København.
Beskeden rummede flere korancitater:
”Hvis nogen ønsker sig en anden religion end islam, så vil den ikke blive godtaget fra ham (Allah, red.), og i det hinsidige vil han være blandt de fortabte.”
Og det lyder også: 
”Sandelig, Allah har forbandet dem, der fornægter troen, og beredt dem en flammende ild.”
Sognepræsten delte beskeden i en lukket Facebook-gruppe for præster, og flere af hendes kolleger kunne berette, at de havde modtaget lignende beskeder:
”Nogle af dem mente, at beskederne var en slags telefonfis, mens andre slog det hen med humor og henviste til, at vi jo alle skal dø på et tidspunkt. Men de fleste syntes som jeg, at det var uhyggeligt,” siger Louise Britze Kijne.
Louise sendte en kopi af beskeden til sin provst og gik derefter på politistationen for at anmelde sagen:
”Jeg kunne ikke forklare, hvorfor netop jeg havde modtaget sådan en besked. Jeg havde hverken optrådt i medierne eller deltaget i markante aktiviteter eller debatarrangementer,” siger Louise Britze Kijne.
Sognepræsten blokerede afsenderen af beskeden på sin telefon, men modtog senere endnu en besked, denne gang fra et andet nummer.
”Også den besked meldte jeg til politiet. For jeg ved, at frygt slider på os, hvis vi ikke gør noget ved det. For mig var det vigtigt at handle, og det er godt at se, at det blev taget alvorligt, både af folkekirken og af politiet,” siger Louise Britze Kijne.

I Københavns Stift igangsatte biskop Peter Skov-Jakobsen en undersøgelse, der viste, at flere af stiftets præster havde modtaget lignende beskeder:
”Vi henvendte os til både politiet og Kirkeministeriet, og begge parter tog det meget alvorligt,” siger Peter Skov-Jakobsen.
Af en korrespondance mellem biskoppen og Kirkeministeriet fremgår det, at trusselsbeskeder med samme slags indhold har været sendt til præster i Københavns Stift, Helsingør Stift, Roskilde Stift, Aarhus Stift og ”muligvis i Ribe Stift” i april og maj måned sidste år.
Af samme korrespondance fremgår det også, at Kirkeministeriet har taget kontakt til PET, som ikke umiddelbart vurderede, at der var tale om ”en specifik trussel rettet mod folkekirken”.
Der er heller ikke noget, der tyder på, at der er en forbindelse mellem de 12 præster, der har modtaget trusselsbeskeder. Louise Britze Kijne mener selv, at omfanget er noget større end de 12 præster, som fremgår af Rigspolitiets opgørelser:
”I Facebook-gruppen var der præster, som havde modtaget samme slags trusselsbesked, men som ikke havde tænkt sig at anmelde det. Det vil jeg dog opfordre til, at man gør, uanset hvor alvorlig man opfatter truslen,” siger Louise Britze Kijne.
Trusler mod kristne præster er typisk noget, man kender fra lande med en muslimsk majoritetsbefolkning, fortæller Jonas Adelin Jørgensen fra Det mellemkirkelige Råd. Han har fulgt spørgsmålet om international trosfrihed i mange år.
”Jeg har hørt om det fra lande som Pakistan, Bangladesh og Indonesien, hvor det typisk handler om at tryne de religiøse minoriteter. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at det er foregået i Danmark,” siger Jonas Adelin Jørgensen, som ikke har hørt om lignende sager i Danmark.