Præster på landet advarer politikere i valgkamp: I skaber en skyggefjende med jeres retorik

Når politikere taler om en "elite i København" og "almindelige mennesker" på landet, skaber det unødvendig frygt, lyder det fra præster

Er der - som Inger Støjberg har pointeret - blevet for langt fra politikerne på Christiansborg til virkeligheden i Christiansfeld? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad stillet en sognepræst i Christiansfeld.
Er der - som Inger Støjberg har pointeret - blevet for langt fra politikerne på Christiansborg til virkeligheden i Christiansfeld? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad stillet en sognepræst i Christiansfeld. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Inger Støjberg er genopstået i dansk politik, og med hendes comeback på den politiske scene er der lagt i kakkelovnen til et fyrigt valg, hvor diskussionen om land og by, folk og elite, allerede er antændt.

Som leder for det nye parti Danmarksdemokraterne har Inger Støjberg erklæret, at hun har svært ved at se sig selv i de debatter, der foregår blandt eliten i de "fine saloner" i København. Og at der med hendes egne ord er "blevet for langt fra Christiansfeld til Christiansborg", og at der derfor er brug for et parti for "almindelige mennesker".

Når emnet falder på skellet mellem land og by, er folkekirken ofte blevet fremhævet som den sidste bastion i de små byer, hvor skolen er lukket og købmanden har drejet nøglen om. Dermed er det også præsten, der mange steder har fingeren på pulsen i det lokale, hvor der ikke længere findes andre offentlige institutioner.

På den baggrund giver det mening at spørge en præst i et landområde som eksempelvis Christiansfeld, hvis sognebørn mere eller mindre ufrivilligt er blevet trukket ind i valgkampen, om det virkelig passer. Er der blevet for langt fra politikerne på Christiansborg til virkeligheden i Christiansfeld?

"Der er mange samtaler på Christiansborg og i København, som ikke har genklang i de landområder, hvor jeg har været præst, så selvfølgelig er der forskel på land og by," siger Judith Nielsen Legarth, som er sognepræst i Tyrstrup Kirke i Christiansfeld, og som før det har været præst i flere landsogne i både Nordjylland og Sønderjylland gennem en årrække.

Hun nikker genkendende til problemstillingen, som Inger Støjberg sætter ord på, og nævner som eksempel debatterne om, hvordan man får flere danskere til at benytte sig af offentlig transport. Det er der ikke meget resonans i et sted, hvor bussen går hver fjerde time. Så på den måde gør det bestemt ikke noget, at der ved den forestående valgkamp kommer fokus på, at man har helt andre vilkår på landet, end man har i centrum af København.

Alligevel har sognepræsten en advarsel, fordi den måde det bliver sagt på ifølge hende er unødvendigt polariserende.

"Der er noget negativt i stemningen og i retorikken i vores land for tiden. Jeg synes, jeg oplever en polarisering og en udbredt træthed. Vi er kommet igennem coronapandemien uden en overdødelighed, men nedlukningerne har trukket tænder ud i forhold til danskernes mentale velvære. Derfor er vi også i en skrøbelig situation lige nu, og når nogle politikere i høj grad taler til det negative i mennesket, til en frygt og en vrede, så er det ikke konstruktivt. Det er simpelthen ikke den vej, vi har brug for at blive pustet som folk. Vi har brug for at blive draget sammen, ikke adskilt," siger Judith Nielsen Legarth.

Det er endnu uklart helt præcist, hvad en stemme på Danmarksdemokraterne indebærer - udover en rigtig stram udlændinge- og integrationspolitik. På partiets hjemmeside kan man finde en video, hvor den forhenværende Venstre-profil forklarer de store linjer i projektet:

"Vi er bekymrede over, at forbindelseslinjerne mellem politikere og helt almindelige danskere, men også mellem land og by, er blevet svækket. Derfor er der brug for et parti, der sikrer, at den helt almindelige dansker, der står op hver morgen og passer hver sit, også har en stemme på Christiansborg," siger Inger Støjberg.

Danmarksdemokraterne er i nogle målinger tilskrevet så meget som 10 procent af stemmerne. Og som en reaktion på nogle af de målinger, skrev professor emeritus i statskundskab Johannes Andersen for nylig et debatindlæg i Politiken med overskriften "Et protestvalg er under opsejling".

Her bakker professoren op om sognepræsten fra Christiansfelds betragtninger. Han skriver, at "rigtig mange vælgere er lige nu ramt af en blanding af frustration, mistillid og vrede".

De følelser er et parti som Danmarksdemokraterne godt i gang med at tappe ind i, mener professoren, der beskriver Inger Støjberg som "en kvinde, der taler direkte til følelserne hos vælgere, der først og fremmest orienterer sig i politik ved hjælp af netop dem."

Hvis der er langt fra Christiansborg til Christiansfeld, er der også langt til et andet landområde - eller rettere vandområde - nemlig Christiansø. Her er Pernille Bolø sognepræst, såvel som i Bodilsker, Svaneke og Ibsker på Bornholm, hvor hun været i seks år. Hun har det også stramt med retorikken fra politikere som Inger Støjberg, som hun mener er med til at sætte skel mellem danskerne.

"Noget af det, jeg er træt af, er, at nogle politikere får lov til at tage patent på en sandhed, som ingen er uenig i. I Inger Støjbergs tilfælde får hun det til at lyde som, at alle de andre politikere på Christiansborg mener, at folk der bor i landområderne er mindre værd. At alle de 'almindelige mennesker', dem som ingen universitetsuddannelse har, at de ikke er vigtige. Men sådan tror jeg ikke, af nogle af de andre partier tænker," siger Pernille Bolø.

Hun mener, at der generelt mangler en vilje til at lytte til dem, man er uenig med. Og at der på begge fløje af dansk politik hersker en tendens til, at man skaber skræmmebilleder af dem, man er uenig med.

"Det har den konsekvens, at man får fyret op under en frygt, som ikke er reel. Det er en frygt, som bliver smurt tykt ud over hele verden lige nu. Den gør, at folk bliver bange for, at der kommer nogen og tager alt fra dem. At dem, man ikke deler politisk farve med, ikke vil en det godt. Det er en skyggefjende, som vi ikke kan se, men som vi er overbevist om, er der, fordi politikerne bliver ved med at tale om de andre på den måde," siger Pernille Bolø.

Hvor møder du den frygt?

"Jeg har som præst snakket med folk, der er overvældet af frygten for det ukendte. De er bange for at verden går af lave. At alt det, de kender, forsvinder og holder op med at eksistere. Og når jeg sidder over for den frygt spørger jeg: 'Hvem har du snakket med, som du har mødt personligt, som ønsker at tage alt fra dig? Hvor har du konkret erfaret, det her?’ Og så viser det sig, at de har nul reelle erfaringer. Men at frygten kommer, fordi de bliver fortalt, at sådan er verden. Den frygt skal vi til livs," siger Pernille Bolø.

På Inger Støjbergs hjemstavn, i Hadsund provsti, er Carsten Bøgh Pedersen provst og sognepræst. Han har ikke lyst til at udtale sig specifikt om Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, da hun jo er hans sognebarn. Til gengæld vil han gerne sige noget mere generelt om den generelle politiske retorik og kampen om danskernes gunst fra en præsts perspektiv.

"Jeg har stor tiltro til det danske folk, fordi vi har en en meget dybt forankret demokratifølelse. Danskerne er rundet af arven fra Grundtvig, vi kan finde ud at brydes med vores meninger, og jeg tror at politikeres retorik i høj grad preller af på os, når den bliver for polariserende. Personligt har jeg altid syntes, det var lidt spændende med nye partier, der siger tingene på en anden måde. Jeg bliver 60 år næste år, og jeg husker diskussionerne mellem Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup, som var meget farverige. Den slags er fint," siger Carsten Bøgh Pedersen og fortsætter:

"Men egoisme, det skal man være på vagt over for. Den slags egoisme, hvor enhver er sig selv nærmest, og hvor man har nok i sit eget parti og sin egen farve. Men jeg tror godt, problemet kan holdes nede. Ikke mindst takket være folkekirken, hvis jeg må sige det, fordi man her finder en stor rummelig kirkemodel, som også sørger for at forkynde den kristendom, vi alle er rundet af. Men også en kirke, som fortolker evangeliet på en inkluderende måde, så alle kan mødes i samme rum, lige meget hvilken politisk overbevisning man har."

Så det bedste værn mod polarisering og politisk egoisme er at gå til gudstjeneste i folkekirken om søndagen?

"Ja, sådan kan man vist godt sige det."