Presset mor fik hjælp af folkekirken: Jeg var bange for, om de ville sende en, der ville forkynde

Med babysalmesang, spaghettigudstjenester og familiestøtte åbner folkekirken dørene for flere og flere familier. Selvom det ikke får flere i kirke om søndagen, styrker det båndet til befolkningen, siger eksperter

38-årige Katrine Falck og hendes mand 38-årige Michael Falck bor i Kongerslev i Nordjylland sammen med parrets tre børn Valdemar på 7 år og tvillingerne Anna Rosa og Arthur på 4 år.
38-årige Katrine Falck og hendes mand 38-årige Michael Falck bor i Kongerslev i Nordjylland sammen med parrets tre børn Valdemar på 7 år og tvillingerne Anna Rosa og Arthur på 4 år. Foto: Henning Bagger.

Hun kunne ikke rigtig glemme det opslag, hun var faldet over på Facebook. Vi kan yde hjælp og støtte i en travl hverdag, stod der. Men opslagets afsender, Folkekirkens Familiestøtte, vakte en vis skepsis hos den dengang 34-årige mor.

”Det virkede grænseoverskridende for mig. Ville de sende en, som ville forkynde? Og hvad ville min mand ikke sige? Vi er opvokset i den kristne tro, men ingen af os er hyperkristne,” siger Katrine Falck. 

En anden følelse vejede imidlertid tungere end tvivlen. Følelsen af at drukne, husker Katrine Falck tydeligt. Tre små børn under 10 år – de yngste tvillinger – og en travl hverdag havde drænet hende for energi og sat hendes ægteskab på en alvorlig styrkeprøve. 

Så efter lidt betænkningstid spurgte hun sin mand, om de ikke skulle række ud til Folkekirkens Familiestøtte, der blev stiftet i 2016 med det formål at hjælpe familier med sparring og støtte i ”en hårdt presset hverdag”.

”Til de indledende møder kiggede koordinatoren på mig og sagde: ’Katrine, du savner din ældste søn’ om fireårige Valdemar. Før vi fik hjælp, kunne jeg slet ikke få struktureret min tid, så jeg fik tilgodeset alle behov, og Valdemar, gik det op for mig, var blevet et skyggebarn,” siger Katrine Falck, som i dag er 38 år og arbejder med kundeservice.  

Med råbet om hjælp blev familien en del af et voksende antal danske familier, som er i kontakt med folkekirken på andre tidspunkter end søndagens højmesse. 

På bare fire år er antallet af familier, som Folkekirkens Familiestøtte har ydet støtte og forløb til, næsten tidoblet – fra 190 familier i 2018 til 1825 familier i 2022. Derudover har der været en markant stigning i organisationens forældrevensforløb, som er fordoblet fra 2018 til 2022. I alt har organisationen haft kontakt med over 3000 familier.

Tilbuddene omfatter alt fra forældrevenner og parterapi til kursus i skærmvaner og konflikter i familielivet. I Katrine og Michael Falcks tilfælde fik de en såkaldt forældreven på besøg over en længere periode – både i ulvetimen og når børnene sov.

Netop folkekirken har en særlig forudsætning for at understøtte familier, siger Carsten Bøgh Pedersen, der er formand for det folkekirkelige tilbud og provst i Hadsund Provsti. 

”Folkekirken har et sundt værdigrundlag, hvor vi møder forældrene uden fordømmelse og med næstekærlighed. Ofte når familier at køre ud over kanten, før kommunen griber ind, og vores mål er at bryde den onde cirkel. Det er en form for samskabelse mellem folkekirken og det øvrige civilsamfund,” siger han med henvisning til et begreb fra den offentlige forvaltning, som dækker over, hvordan kommuner kan inddrage civilsamfundet til at løse velfærdsopgaver, de selv har svært ved.

Carsten Bøgh Pedersen fortsætter:

”Tærsklen, man skal træde ind over, er lavere til kirken end til kommunen. Der er ikke ret mange, der er stolte af at råbe om hjælp, og mange er bange for at ende som en sag. I kirken er man sikret en anderledes form for anonymitet.”

Det bekræfter Katrine Falck, som med egne ord havde svært ved at være den, som turde række hånden ud og bede om hjælp: 

”Det betød meget for os, at der ikke blev lavet noget digitalt spor. Når man går kommunens vej, kan man nemt føle sig stemplet som dårlige forældre. Det gjorde det noget nemmere at sige ja tak til folkekirken, hvor man bliver mødt med åbenhed og kærlighed,” siger hun. 

I 2019 og 2020 fik Katrine Falcks familie støtte gennem den kirkelige organisation Folkekirkens Familiestøtte via en såkaldt forældreven, som kom på besøg hos familien – både i ulvetimen og når børnene sov.
I 2019 og 2020 fik Katrine Falcks familie støtte gennem den kirkelige organisation Folkekirkens Familiestøtte via en såkaldt forældreven, som kom på besøg hos familien – både i ulvetimen og når børnene sov. Foto: Henning Bagger.

Folkekirkens svar på oplæring

Det er ikke kun, når livets alvor rammer, at folkekirken rækker hånden ud og inviterer familierne indenfor. De seneste år er antallet af sociale tiltag og arrangementer som babysalmesang, legestue, tøndeslagning og spaghettigudstjenester vokset markant. 

Babysalmesang, der i 2022 kunne fejre 20 år, er endda blevet kaldt folkekirkens største succes i nyere tid, og flere rapporter peger på, at initiativet har knyttet mange småbørnsforældre til kirken.

Derudover viste en undersøgelse foretaget af Yougov for Kristeligt Dagblad i slutningen af sidste år, at hver femte dansker er i kontakt med folkekirken på en måned – og altså ikke kun på kirkebænken søndag formiddag, men blandt andet også til de i mange tilfælde familierettede hverdagsgudstjenester i ugens løb. 

Med andre ord har folkekirkens familietilbud aldrig været mere populære, vurderer blandt andre Karen Marie Sø Leth-Nissen. 

Hun er vidensmedarbejder og projektleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og peger på, at folkekirken historisk set altid har været tæt forbundet med familien. 

”Det ligger dybt i mange danske familier, at man går til folkekirken i forbindelse med ritualer som dåb, konfirmation og bryllup. Så først og fremmest handler det stærke forhold mellem kirken og familien om tradition,” siger hun. 

Men i 2003 skete der noget skelsættende, som satte yderligere skub i udviklingen. En politisk beslutning, som gjorde det muligt for folkekirken at finde plads i familiens kalender flere gange end søndagens højmesse. 

”Økonomiloven blev ændret, og vi fik tilpasset den såkaldte sognefuldmagt, som gjorde det muligt for menighedsrådene at sætte flere penge af til aktiviteter,” fortæller Karen Marie Sø Leth-Nissen og opstiller et tankeeksperiment: 

”Forestil dig et kirkeblad i 1980. Kalenderen bestod da af gudstjenesteliste, annoncering af ældremøder og foredrag. Sammenlign så med en kirkekalender i dag, som hver uge er fyldt med aktiviteter for familier og børn,” siger hun. 

Men hvorfor er det lige familierne, folkekirken har taget en beslutning om at nå? 

”Jeg ser det som et svar på, at de færreste moderne familier introducerer børnene til folkekirken. Forældrene føler sig ikke længere ansvarlige for børnenes religiøse tilhørsforhold, så aktiviteterne er folkekirkens bud på en dåbsoplæring, som ikke længere finder sted i hjemmet og i øvrigt heller ikke i folkeskolen,” understreger Karen Marie Sø Leth-Nissen og tilføjer, at arrangementerne af mange også opfattes som en legitimering af kirkeskatten.

”Synligheden gør, at medlemmerne tydeligt kan se, hvad der er mulighed for at tage del i. Det styrker båndet mellem folkekirken og familierne,” siger hun og kalder folkekirkens indsats over for familien en ”kæmpe succes”.

Er det en succes?

Om man kan kalde indsatsen en succes, er imidlertid ikke entydigt, siger Marie Vejrup Nielsen, der er lektor og ph.d. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og har fulgt udviklingen af babysalmesang tæt. 

Der findes endnu ikke studier af, hvordan familieaktiviteterne påvirker deltagerne på længere sigt. Men, understreger lektoren: 

”Det ville være mærkeligt, hvis det eksplosive antal af udbud ikke havde en eller anden effekt i form af et stærkere bånd mellem folkekirken og befolkningen. Det kommer også an på, hvad succeskriteriet er. Er målet at lede folk hen til højmessen om søndagen? Eller er det nok, at folk kommer til andre ting i løbet af ugen?”

Hvis det er sidstnævnte, er det nemt at drage den konklusion, at folkekirken er lykkedes med sin indsats, siger Marie Vejrup Nielsen.  

”I aktiviteter som spaghettigudstjenester findes der en tydelig familielogik. Det bliver ofte markedsført som hjælp i en travl hverdag, hvor det kan være svært at nå at lave mad, og her er de moderne børnefamilier den direkte målgruppe. Det giver en større berøring mellem kirkens medlemmer og selve kirken og skaber også en øget – og måske længerevarende – tilknytning.”

Spørger man Carsten Bøgh Pedersen er det da også ”tåbeligt” at måle folkekirkens succes på, hvor mange familier der kommer i kirken søndag formiddag.

”Det ville være dejligt, men det gør de bare ikke. Hverken på grund af familiestøtte, babysalmesang eller spaghettigudstjenester. Det er heller ikke intentionen. Hvis vi vil tale om succes i folkekirken, skal vi lære at forstå, at en gudstjeneste kan se ud på mange andre måder end søndagens højmesse,” siger han og hæfter sig ved, at mange bliver positivt overraskede over, hvad folkekirken kan gøre for deres familie.

For Katrine Falck betød mødet med Folkekirkens Familiestøtte, at hun er begyndt at tale anderledes med sine børn om tro. 

”Valdemar, der er syv år i dag, har kristendomsundervisning i skolen. For tiden kommer han hjem med mange spørgsmål, som også får de mindre søskende til at følge med i samtalen. Før havde jeg det lidt sådan, at der ikke var nogen, som skulle påduttes nogen tro hjemme hos os, men jeg kan mærke, at jeg taler varmere om kristendom og tro i det hele taget i dag.” 

Folkekirkens Familiestøtte gav familien et tiltrængt – og nødvendigt – pusterum, fortæller Katrine Falck. 

”Vi var på randen til at blive skilt. Ikke af mangel på kærlighed, men fordi vi havde svært ved at få øje på det gode i livet. Når man føler, at man fejler som forældre, er det enormt rart at blive taget hånd om, som vi blev. I dag sender jeg nok en ekstra tanke opad, når jeg er udfordret.”

Alle har en familie. Den kan dog se ud på mange måder. I den kommende tid sætter Kristeligt Dagblad fokus på familien og dens betydning. Følg med i serien her.