Prinsesse Isabellas konfirmationstøj taler ind i tidens trend. Skal man nødvendigvis være feminin som kvinde?

Færre kjoler blandt konfirmander taler ind i en tidsånd for at lege med kønsidentiteterne, siger kønsforsker

Prinsesse Isabella kan ved sit valg af hvidt sæt frem for kjole kan blive et forbillede for fremtidige konfirmander, siger kønsforsker.
Prinsesse Isabella kan ved sit valg af hvidt sæt frem for kjole kan blive et forbillede for fremtidige konfirmander, siger kønsforsker. . Foto: Henrik R. Petersen/Ritzau Scanpix.

De kommende weekender kommer mange rundt i landet til at sidde i en kirke og se teenagere blive konfirmeret med et mere eller mindre rungende ”ja”. Og når man som gæst til en konfirmation i år lader blikket glide hen over de glade konfirmander, vil en større del af dem bære et par bukser frem for en kjole, end hvis samme blik gled over en gruppe konfirmander for 10 år siden. 

Den tendens kunne også ses, da prinsesse Isabella blev konfirmeret: De kvindelige konfirmander vælger at blive konfirmeret i noget andet end den klassiske hvide kjole – eksempelvis et hvidt jakkesæt eller en buksedragt. 

Magasin oplever også udviklingen

”Vi oplever i stigende grad, at konfirmationstøj ikke længere er så traditionelt, som det tidligere har været, hvor jakkesæt og hvide kjoler var dominerende. I stedet flyder kønnene mere sammen i de trends og tendenser, vi ser, som eksempelvis neglelak og blazere, der ikke længere er forbeholdt et bestemt køn,” fortæller Kristian Hindø-Lings, der er indkøber i Magasin, og tilføjer:

”Det er klart en tendens. Det kan vi se især på salget af flere jakkesæt til piger, som har været stigende de seneste par måneder. Mindre opdeling af traditionelt og kønsspecifikt tøj gælder ikke kun begivenheder som konfirmation, det er en generel trend.”

Selv om kvinder i eksempelvis politik og forretningslivet i lang tid har klædt sig i blazer og bukser, er det først inden for de senere år, at de kvindelige konfirmander har fulgt trop. Det tyder på, at nye kønsnormer, der blandt andet afspejles i mode, i højere grad er trådt igennem hos den yngste del af befolkningen, siger Christian Groes, der er kønsforsker og antropolog samt lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet. 

”Det sker tit, at når der kommer nye pejlemærker, så går der noget tid, før de når ud igennem rækkerne til de unge – og det når kun ud, hvis der er en tidsånd, der passer til. Lige nu er der en tidsånd for at lege med kønsidentiteterne mere, end man gjorde før, og spørge, om man nødvendigvis skal være feminin som kvinde,” siger Christian Groes. 

Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary efter prinsessens konfirmation.
Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary efter prinsessens konfirmation. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selvom han peger på en tidsånd, der giver plads til at lege med det feminine og maskuline som årsag, tror Christian Groes også at det dalende antal kjoler kan skyldes et behov for at skille sig ud. 
”Vi er alle sammen blevet mere individualiserede og selvstændige, og hvis man skulle være mere kritisk kunne man også tænke, at det spiller ind,” siger Christian Groes.

I Magasin fortæller indkøberen, at mindre opdeling af traditionelt og kønspecifikt tøj ikke kun gælder ved begivenheder som konfirmationer, men at det taler ind i en generel tendens, og at forretningerne arbejder med det hver dag. 

”Vi er meget bevidste om, at vi skal være med til at vise vejen frem og gøre plads til alle mulige forskellige mennesker, uanset hvordan de ser ud, lever eller er i verden,” siger Kristian Hindø-Lings.