Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?
Den, der ydmyger sig, bliver som et barn i Himmeriget.
Det er interessant, fordi de fleste små børn jo er tillidsfulde og har stor tiltro til voksne. Men på et tidspunkt begynder de så selvfølgelig at finde ud af, at voksne ikke altid er til at stole på. Her vokser tvivlen i mennesket.
Det er en vanskelig fordring at blive som et lille barn igen, da mange voksne har svært ved at vende tilbage til den ultimative tillid. De mennesker, der er meget tillidsfulde, bliver også ofte betragtet som naive og umodne. Det er derfor en stor opgave at skulle ydmyge sig, opgive tvivlen og forblive tillidsfuld.
Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?
Jeg ser det som en opfordring til at være mere tolerant og tillidsfuld. Selvfølgelig også til at lade sig ydmyge, gøre sig selv lidt mindre. Og lade være med at ringeagte de små, børnene og de tillidsfulde.
Men lader man sig ydmyge, giver man på samme tid afkald på noget stolthed. Skal mennesker indrømme fejl, rykker det ved noget grundlæggende. For i os alle er der en iboende skam, som har at gøre med tidlig tvivl på eget værd. Sagt på en anden måde er det tvivlen på, om man må være her på jorden.
Disse følelser kan være svære at udtrykke, for det er så langt fra dagligdagen. Men selvfølgelig har man lov til at være her.
Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?
Hvis man er i stand til at indrømme sine fejl, kan man også modtage tilgivelse for dem. Netop dét ligner et mirakel, for alting vender, og livsglæden kommer igen.
Jeg ville lade teksten handle om de døende mennesker, der har brug for at få afsluttet et udestående med partnere eller børn. Har man i løbet af sit liv gjort sin nære ondt, for eksempel prioriteret et barn højere end et andet, så har man ved dødslejet et stort behov for at vide, at man er tilgivet.
Tilgivelsen kan hjælpe én med at få fred til at dø.
Er der noget i dit eget liv, som bliver sat i relief af tekststykket?
Når jeg læser teksten, er det mest af alt tilgivelsen, jeg kan benytte i mit eget liv.
I nogle former for parforhold kan det være meget vanskeligt at bede om tilgivelse – og få tilgivelse. Konflikter får ofte lov at simre videre, og det kan være svært for to voksne mennesker at nå til et vendepunkt og få en masse livsglæde tilbage i parforholdet.
Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?
Jeg er meget optaget af Helligånden, som bliver beskrevet i Det Nye Testamente, og som bliver udtrykt på en måde, så mange mennesker kan forstå det.
Det var et mirakel, at Helligånden kom til apostlene. Der er noget smukt ved, at den guddommelige kraft også kan tage bolig i almindelige mennesker, forvandle dem og få dem til at udrette utrolige ting.
Skal du have et bibelcitat på din gravsten eller i din dødsannonce?
Selv har jeg ikke et særligt ønske om det, men for nogle år siden var jeg med til at begrave min kone. På gravstenen står der: “Størst af alt er kærligheden” (fra 1. Korintherbrev, kapitel 13).
Hvor tit går du i kirke?
Jeg har gjort det i en periode, men jeg gør det ikke så meget mere. Samværet med mine børn fylder rigtig meget i weekenden. Så ofte bliver det til, at jeg i stedet lytter til en gudstjeneste i radioen søndag formiddag.
For nogle år siden kom jeg meget i kirke og var også med i en menighed. Det nød jeg meget. Så jeg tror også, at det med at gå i kirke ofte passer til nogle særlige perioder i mit liv.