Protest i lollandsk landsby: Vi vil have vores præst tilbage

“Psykisk vold” kalder Arbejdstilsynet arbejdsmiljøet i Stokkemarke Kirke på Lolland, hvor præsten Laura Håkansson ikke længere gør tjeneste. Flere borgere er utilfredse

Laura Håkansson, sognepræst i Stokkemarke Kirke på Lolland skal ikke længere gøre tjeneste. Og det er borgerne utilfredse med.
Laura Håkansson, sognepræst i Stokkemarke Kirke på Lolland skal ikke længere gøre tjeneste. Og det er borgerne utilfredse med. . Foto: Billed Tale/Flickr.

Borgerne vil have deres præst tilbage i Stokkemarke på Lolland, og en række af dem har indledt en underskriftindsamling for at nå målet.

Laura Håkansson gør ikke længere tjeneste i Stokkemarke, fortæller hun, fordi det psykiske arbejdsmiljø blev så belastende, at hun efter længere tids forsøg på at komme problemerne til livs og en sygemelding ikke så anden udvej.

Dermed er fronterne mellem byens beboere blevet trukket op.

"Vi vil have vores præst tilbage. Ubetinget," siger Bent Mortensen, der sammen med andre af landsbyens beboere står bag underskriftindsamlingen, til lokalmediet Folketidende.

De, der underskriver, udtrykker mistillid til Stokkemarke Menighedsråd og kræver, at der afholdes et ekstraordinært valg med henblik på at vælge et nyt menighedsråd.

Blanketten, man kan skriver under på, ligger blandt andet i Dagli'Brugsen, hos bageren og i Stokkemarkes kulturhus.

En del af menighedsrådet formulerede et andet dokument, som man kunne skrive under på ved sidste menighedsrådsmøde, hvor flere fra byen var mødt op. Herpå stod det, at Laura Håkansson er savnet som præst, og at man ønsker, hun genovervejer sin beslutning. 19 personer har sat deres underskrift på dokumentet, heriblandt mindst fire ud af fem menighedsrådsmedlemmer. Det er siden blevet afleveret i et brev til præsten.

“Det varmer selvfølgelig. Og jeg ville også meget gerne være præst i Stokkemarke, men det kan ikke lade sig gøre på grund af arbejdsmiljøet,” siger den nu forhenværende præst, der stadigvæk bor med sin familie i præstegården i Stokkemarke.

Som i så mange andre lignende sager er omdrejningspunktet for konflikten samarbejdet mellem sognets præst og menighedsrådet. Arbejdstilsynet nævner ordene "psykisk vold", men hvad uoverensstemmelserne præcist drejer sig om, vil ingen komme nærmere ind på.

Menighedsrådets formand, Birthe Johansen, ønsker ikke at udtale sig til Kristeligt Dagblad. Menighedsrådets næstformand, byrådsmedlem i Lolland Kommune Eric Steffensen (DF), har heller ingen kommentarer, og han henviser til, at der er tale om en personalesag.

Men tidligere har næstformanden skrevet på Stokkemarkes Facebook-side:

"Hun har aldrig været tilfreds, altid været fornærmet, når der var andre, der havde idéer til fornyelse. Menighedsrådet har loyalt været tavse omkring hele situationen, men vil sandsynligvis få lov til også at rette op på de mange usandheder, som enkelte har spredt ud i sognet... Rådet har mange brugeroplevelser af en præst, der kun sørger for egne behov...," skriver han blandt andet.

Men parterne er lige gode om det, mener Flemming Skaaning Christensen, der er menigt medlem i Stokkemarke Menighedsråd.

"Det er en storm i et glas vand," siger han og fortæller, at der er tale om stridigheder mellem præsten og et enkelt medlem af menighedsrådet.

Situationen i Stokkemarke Kirke har fået stor opmærksomhed fra den lokale kirkelige ledelse, men det er ikke lykkedes at ændre på den ulykkelige situation. Menighedsrådet har som følge af situationen været under observation, og en arbejdsmiljørepræsentant eller den stedlige provst har deltaget i flere møder det seneste år.

Sagen fra Stokkemarke viser, hvor svært det er at løse konflikter i folkekirkens sogne, siger Kurt Ettrup Larsen, der er professor og dr. theol. ved Menighedsfakultetet.

“Overordnet set opstår den slags situationer i folkekirken, fordi man forventer tæt samarbejde mellem menighedsråd og præst, men det kan være svært, når folkekirkens struktur er uklar. I menighedsrådsloven står der, at kirkelige anliggender styres af menighedsrådet, men samtidig er præsten per lov uafhængig af menighedsrådet i sin embedsvirksomhed. De to ting kan virke modstridende,” siger han.

Kurt Ettrup Larsen peger på en anden mulig årsag til, at konflikter kan opstå, nemlig at præsten er alene i det daglige, hvilket adskiller sig fra de fleste andre arbejdspladser, hvor man typisk har sin chef i nærheden.

“Folkekirkens udvikling er ikke fulgt med resten af samfundets,” siger professoren.

Konflikter som den i Stokkemarke er ikke noget særsyn. Debatten om dårligt arbejdsmiljø i folkekirken har kørt i mere end 20 år, men blev for alvor sat i gang da daværende kirkeminister Tove Fergo i 2002 tog initiativ til den første officielle undersøgelse af folkekirkens psykosociale arbejdsmiljø. Siden da har man taget forskellige tiltag for at forbedre kommunikationen i sognene.

Og kommunikation og tydeligere struktur er nøgleord, siger Kurt Ettrup Larsen, der peger på, at man kunne overveje et endnu tættere samarbejde mellem præst og menighedsråd.

“Man kunne ændre strukturen således, at menighedsrådet ansætter præsten, som da vil være styret af menighedsrådet. Den struktur indebærer dog, at præsten mister sin frihed. Der findes ingen skudsikker løsning,” siger han.