Helligdage er ikke så hellige, som de har været. I hvert fald ikke i dansk lovgivning. I det netop fremsatte lovforslag om afskaffelsen af store bededag lægger regeringen op til, at selve betegnelsen helligdag fremover skal skrives ud af lukkeloven.
I stedet skal formuleringen, som i dag lyder "helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag", skiftes ud med en liste over alle de dage, hvor lukkeloven gælder. Og det er noget, der skaber forargelse og undren hos en række aktører, som nu advarer mod forslaget, der vil slette ordet helligdag fra loven.
Da Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, læste lovforslaget første gang, i forbindelse med at det blev sendt i høring, studsede han over ændringen af formuleringerne.
"Jeg spørger mig selv, hvad det betyder, når lovværket ændrer på så centralt et begreb. Man kan forestille sig, at det skubber til en sekularisering af samfundet, og derfor er det for mig at se et principielt anliggende at slå et slag for, at ordet helligdag bliver stående," siger han. Hans-Ole Bækgaard frygter også, at man ved at fjerne ordet lægger en trædesten til at gøre det nemmere at afskaffe andre helligdage i fremtiden uden at komme i clinch med kirken, da der fremover lovteknisk kun vil være tale om lukkedage.
I den nuværende lukkelov fremgår det af lovens bemærkninger, hvilke dage der defineres som helligdage. Det er denne præcise liste, men uden store bededag, som nu skal skrives ind i loven i stedet for ordet helligdage.
Spørger man retsteolog Kristine Garde, er det dog påfaldende, at man ikke bare har fjernet store bededag fra listen af lukkedage, men i stedet insisteret på at skubbe ordet helligdag ud af lovteksten.
“I en højspændt situation, som den vi befinder os i, vækker det undren. Hvis man er i det venlige hjørne, er der blot tale om åndelig dovenskab og tankeløshed hos den, der har skrevet lovforslaget. Men set i lyset af hele debatten om store bededag, ligger der en antydning af manglende respekt for begrebet helligdag og for kirken fra regeringens side. Især fordi den jo slet ikke har interesseret sig for kirkens holdning forud for beslutningen om fjernelsen af store bededag,” siger hun.
Ifølge Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i arbejdsret ved juridisk institut på Aarhus Universitet, kan de nye formuleringer være et forsøg på at skabe en form for orden i en logik, der er gået hen og blevet forvirrende.
"Før i tiden var ordet helligdag brugt om de kirkelige helligdage, der blev fastsat af kongen. Det var klart for alle, hvad der var helligdage, og ved lov havde man bestemt, at man i udgangspunktet ikke arbejder på en helligdag. Det er også det, som lukkeloven henviser til. Men den måde, det er blevet brugt til at tolke, om vi så har fri eller ikke fri, er blevet håndteret lidt forskelligt gennem tiden, og det er blevet lidt en rodebutik. Nu siger regeringen så, at man ikke vil bruge begrebet helligdag som omdrejningspunkt for lukkelovens lukkedage, men at man vil have klare linjer ved at lave en liste over, hvornår der skal være åbent, og hvornår der skal være lukket. Det er der ikke noget retligt galt i," siger hun.
Men det er der fra et politisk perspektiv. I hvert fald hvis man spørger Dansk Folkepartis nye kirkeordfører, Mikkel Bjørn Sørensen, der kalder det “fuldstændig forrykt” at fjerne ordet helligdag fra lovteksten.
"På den måde kan man jo formalisere alting til uigenkendelighed. Så kan vi kalde juleaften for ‘den 24. december, hvor vi spiser and og danser om træ’. Så kan vi tage betydningen ud af de ting, der er med til at definere, hvad vi er som land og som folk. Det er helt på månen og en ækel form for teknokratisme," siger han.
Kristeligt Dagblad har spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om hun har en kommentar til ændringen, og om hvorfor man har valgt at fjerne ordet helligdag i lukkeloven. Beskæftigelsesministeriet henviser til erhvervsminister Morten Bødskov (S), men Erhvervsministeriet oplyser i en mail, at lukkeloven justeres, så "store bededag ikke længere vil fremgå som helligdag. Dette gøres for at undgå fortolkningstvivl".