Det ventes endnu med spænding fra både befolkningen, fagbevægelsen og landets biskopper, hvordan SVM-regeringens omdiskuterede afskaffelse af store bededag helt konkret skal foregå.
Forslaget om at afskaffe store bededag optrådte første gang i regeringsgrundlaget, hvor man kunne læse, at regeringen vil skaffe flere penge til forsvaret ved at "fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024".
Beslutningen har ændret ordlyd flere gange siden, og i mellemtiden har kirkeminister Louise Schack Elholm (V) i flere interviews, inklusive i nærværende avis, løftet sløret for, at afskaffelsen af helligdagen bliver gennemført ved en kongelig resolution og ikke ved en afstemning i Folketinget. I så fald bliver det ikke et lovforslag som lovet i regeringsgrundlaget.
At beslutningen skal gå gennem Dronningen via en kongelige resolution – et dokument, som den ansvarlige minister og regenten begge underskriver – overrasker ikke professor i kirkeret Lisbet Christoffersen, som her giver en vurdering af, hvordan man kan afskaffe store bededag uden afstemning:
"Hvis regeringen og Folketinget vedtog en reel lov om afskaffelse af en helligdag, ville lovgivningsmagten underminere Dronningens funktion som den, der autoriserer kernen i folkekirkens funktion."
Professoren understreger, at når det gælder folkekirkens indre anliggender, bliver ændringer som oftest vedtaget gennem kongelig resolution.
”Siden religionsfriheden i Grundloven har ingen ønsket at forelægge spørgsmålet om kernen i folkekirkens indre anliggender for Folketinget. Med andre ord kan man ikke lovgive om udformningen af Fadervor eller udformningen af alterbogen, og dermed kan man heller ikke lovgive om, hvad der er helligdag, og dermed gudstjenestepligt i folkekirken," vurderer Lisbet Christoffersen.
"I kirkeret er en kongelig resolution altså retsmidlet til at give kirkens indre anliggender retskraft. Regenten giver retskraft til ændring af folkekirkens liturgiske materiale."
Manu Sareen havde ritualforslag med
Situationen kan sammenlignes med 2012, da ritualet for vielse af par af samme køn blev indført i alterbogen. Også her gik daværende kirkeminister Manu Sareen (R) til Dronningen med et forslag til kongelig resolution. Med sig havde han imidlertid et ritualforslag fra biskopperne:
"I praksis sker en kongelig resolution efter forudgående drøftelse, afklaring og opbakning fra folkekirken, herunder folkekirkens biskopper. I 2012 endte et flertal med at støtte ritualet for vielse af par af samme køn. Biskopperne har naturligvis ikke vetoret, men sædvanen er, at de inddrages i de forudgående drøftelser," siger Lisbet Christoffersen.
Situationen er anderledes konfliktfyldt i dag, vurderer Lisbet Christoffersen, fordi biskopperne oplever, at de ikke er blevet hørt tilstrækkeligt forud for kirkeministerens udmelding om en kongelig resolution.
"Det rumler under Grundlovens paragraf 4, der bestemmer, at staten understøtter folkekirken, hvis man ender med at afskaffe en helligdag imod biskoppernes inddragelse."
Som den eneste danske helligdag blev store bededag indført ved en kongelig resolution i 1686 – de andre helligdage er fastsat i Danske Lov fra 1683. Det betyder i praksis, at store bededag er den eneste helligdag, som kan afskaffes ved at gennemføre en ny kongelig resolution.
Men fornyelsen af den kongelige resolution kan først ske, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremsætter et endnu ukendt lovforslag, der afskaffer helligdagen som en fridag, forlyder det i Jyllands-Posten. Først derefter kan Louise Schack Elholm gå til Dronningen.
Selvom fremgangsmåden er juridisk korrekt, burde man fra regeringens side inddrage biskopperne langt mere i så skelsættende en beslutning, mener Lisbet Christoffersen.
"Det er utvivlsomt ministeren, der har adgang til at gå til Dronningen, og det er ministeren, der skal underskrive den kongelige resolution. Men ændringen af alterbogen, som den kongelige resolution forudsætter, skal ministeren ikke skrive. Der skal man have biskopperne med."
Adspurgt om den rette procedure beskriver professoren et scenario delt op i tre skridt.
"Som jeg ser det, er der tre led. Ministeren må starte med at spørge biskopperne, om en afskaffelse af en hvilken som helst helligdag vil være i strid med folkekirkens karakter af evangelisk-luthersk. Der håber jeg, at svaret ville være, at man ikke kunne aflyse juledag eller påskedag. Men man kan også spørge mere konkret, om en afskaffelse af store bededag ville være i strid med folkekirken som evangelisk-luthersk," siger professoren og fortsætter:
"Hvis de ikke afviser dette, må ministeren derefter spørge biskopperne, om de vil være venlige at komme med bidrag til, hvordan alterbogen skal ændres, så ministeren kan gennemføre en kongelig resolution. Ministeren bør have biskoppen i ryggen, når hun sender departementschefen til Dronningen med en kongelig resolution, der skal underskrives."