Gennem seks år blev den nu 61-årige operationssygeplejerske Mary Onuoha udsat for chikane og mobning på grund af sin katolske tro, og ikke mindst fordi hun gik med et lille guldkors i en halskæde. Det førte til, at hun følte sig presset til at sige op i protest tilbage i 2020. Men nu har en arbejdsret i London givet hende fuld oprejsning.
Hun arbejdede i 18 år på universitetshospitalet i Croydon i det sydlige London. De første 13 år var der ingen problemer. Men fra 2014 mødte hun gentagne gange kritik og blev bedt om at tage sin halskæde med et lille guldkors af, når hun var på arbejde.
Begrundelsen var blandt andet, at korset udgjorde en sikkerhedsrisiko, når har arbejdede i operationsstuen.
”Dette har hele vejen igennem været et angreb på min tro. Jeg har båret mit kors i 40 år. Det er en del af mig, af min tro, og det har aldrig forårsaget nogen skade på nogen,” siger hun til avisen The Guardian.
Hun føler stærkt, at kritikken fra hospitalet handler om, at hun er kristen.
”På hospitalet er der dele af personalet, der går i moske fire gange om dagen, og der er ingen, der siger noget til dem. Hinduer har røde bånd om håndleddet, og kvindelige muslimer bærer hijab i operationsstuerne,” fortsætter Mary Onuoha, der oprindeligt kommer fra Nigeria.
Fordi hun nægtede at tage korset af, blev hun til sidst frataget sine vagter som operationssygeplejerske og i stedet sat til at arbejde som receptionist, hvilket hun fandt så nedværdigende og ude af sammenhæng med sin faglighed, at hun sagde op.
Afgørelsen fra arbejdsretten er ganske klar. Dommerne afviser, at der var en sundheds- og smitterisiko ved, at hun bar den lille halskæde med korset. De konkluderer derfor, at hun blev behandlet urimeligt og diskriminerende – særligt fordi der ikke var nogen overbevisende forklaring på, hvorfor andre typer af smykker og beklædning var tilladt.
I et af de mest groteske tilfælde afbrød en læge tilmed en operation for at kritisere hendes halskæde med korset, skriver dommerne i afgørelsen.
Dommerne kalder det chikane og direkte diskrimination, der er underminerende for tillidsforhold og selvtillid, skriver avisen Daily Mail.
Arbejdsretten vil senere afgøre, hvilken kompensation Mary Onuoha skal have, men universitetshospitalet har allerede taget dommen til sig.
”Vi vil gerne undskylde over for Mrs. Onuoha. Det er vigtigt, at personalet i sundhedssektoren kan udtrykke sin tro. Efter denne sag har vi opdateret vores uniformspolitik i samarbejde med fagforeningerne for at sikre, at den er inkluderende i forhold til religiøse og kulturelle behov, sikrer en effektiv forebyggelse mod smittespredning og beskytter vore patienter og ansatte. Vi vil i lyset af denne afgørelse igen se på vore politik og praksis,” siger en talsmand til avisen.
Mary Onuoha har fået støtte i sagen fra Christian Legal Center, der støtter kristne i retssager. Direktør Andrea Williams glæder sig over afgørelsen.
”Det er forbløffende, at en erfaren sygeplejerske under en pandemi bliver presset til at vælge mellem sin tro og det arbejde, hun elsker. Alle arbejdsgivere skal nu tænke sig godt om, før de indfører restriktioner på at bære kors på arbejdspladsen,” siger hun til nyhedsmediet Independent Catholic News.
Spørgsmålet om briters ret til at bære et kors på arbejdet er ikke nyt. For 11 år siden endte spørgsmålet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Her fik Nadia Eweida medhold i, at hun havde ret til at bære sit kors som ansat hos luftfartsselskabet British Airways. Men dengang afgjorde selvsamme domstol, at der kunne være tilfælde, hvor sygeplejersken Shirley Chaplin ikke kunne bære sit kors på arbejdet. Korset har været genstand for forskellige afgørelser i retssystemet.