Ribe-biskop om energikrise: Færre gudstjenester er ikke løsningen

Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard vil ikke gøre som sin kollega i Lolland-Falsters Stift og give dispensation til at skrue ned for antallet af gudstjenester for at spare på strømmen

Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard mener ikke, at energikrisen er en grund til at skrue ned for antallet af gudstjenester. Tværtimod.
Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard mener ikke, at energikrisen er en grund til at skrue ned for antallet af gudstjenester. Tværtimod. . Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix.

Vi befinder os i en krisetid, og kirken skal være til stede og åben, når folk har brug for den.

Derfor vil der ikke blive givet dispensationer til at skrue ned for antallet af gudstjenester i Ribe Stift hen over vinteren, medmindre der er tale om nødstilfælde. Sådan lyder meldingen fra stiftets biskop, Elof Westergaard, som de seneste dage har fået flere henvendelser fra præster og menighedsråd i sit stift, der vil skrue ned for gudstjenestefrekvensen for at spare penge. 

Henvendelserne kommer typisk fra områder, hvor én præst skal dække flere kirker, men hvor man nu ønsker at koncentrere gudstjenesteaktiviteten i én kirke for at spare på strømmen. 

Den ordning har biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden, i denne uge givet en stående dispensation til, som begynder den 1. oktober og slutter den  1. april næste år, hvilket flere kirker i hendes stift allerede har meldt ud, at de vil gøre brug af. Men en lignende dispensation vil man altså ikke få i Ribe Stift.

"Jeg har fået fire henvendelser de seneste par dage fra sogne, der ønsker en lignende dispensation, så de kan skrue ned for antallet af gudstjenester for at spare på strømmen.  Og der er meldingen klar fra min side, at det får de ikke, medmindre der er tale om et absolut nødstilfælde," siger Elof Westergaard. 

Han har ikke tænkt sig at udarbejde en generel dispensation, som den man har lavet i Lolland-Falsters Stift.

"Jeg er klar over, at mange sogne er pressede. De er meget opmærksomme på varmeudgifterne, og de ønsker at vise samfundssind ved at skrue ned for aktiviteten. Men jeg mener ikke, at det er løsningen lige nu. Jeg har forståelse for, at vi går en kold vinter i møde, men så kan det være, at vi komme til at gå mere med varme trøjer, når vi er til gudstjenester. Efter to år med corona og kirkelukninger, er kirkegangen mange steder kun lige ved at vende tilbage til normalen. Derfor har vi brug for, at kirkerne er åbne nu," siger han. 

Reglerne for antallet af gudstjenester er det samme i de to stifter. I pastorater, hvor der er én præst, der skal dække flere kirker, er ordningen, at præsten skal holde to gudstjenester om søndagen og dermed dække et større areal. Sådan vil det blive ved med at være vinteren over i Ribe Stift. 

Elof Westergaard vil ikke kommentere på, at biskoppen over Lolland-Falsters Stift har gjort det modsatte af ham. Han hæfter sig ved, at økonomien og adgangen til fjernvarmenettet i Lolland-Falsters Stift kan se anderledes ud, end den gør i Ribe, og at situationen derfor er anderledes. 

Folkekirkens energi- og varmekonsulent, Poul Klenz Larsen, har over for Kristeligt Dagblad pointeret, at den mest effektive måde at skrue ned for energiforbruget er at vinterlukke nogle kirker. Hvad ser du af andre løsninger, hvis du ikke vil det? 

"Det skal jeg blive klogere på med provsterne i næste uge. Det kan være, man skal skrue yderligere ned for varmen eller tænke i andre alternativer, hvor man flytter gudstjenesten ind i kapeller eller sognegårde, der er nemmere at varme op. Jeg ville blive bekymret over, hvis vi mindskede antallet af gudstjenester. Det er så vigtigt, at vi har de bedste muligheder for at komme til kirke i en mørk tid."