Romersk tempel til kærlighedsgudinde lå under Jesu grav

Gravkirken i Jerusalem er udpeget som stedet for Jesu korsfæstelse og begravelse. Men kan vi nu være sikre på, at traditionen har udpeget det rigtige sted? Nyt fund af et romersk tempel kan muligvis give svaret

Under gulvet i Gravkirken på Golgata i Jerusalem foretages i øjeblikket en udgravning, der har afsløret rester af det romerske tempel til Venus, der lå på stedet før. Ifølge den oldkirkelige tradition bevidner det Gravkirkens autentiske placering.
Under gulvet i Gravkirken på Golgata i Jerusalem foretages i øjeblikket en udgravning, der har afsløret rester af det romerske tempel til Venus, der lå på stedet før. Ifølge den oldkirkelige tradition bevidner det Gravkirkens autentiske placering. Foto: Afp/Ritzau Scanpix.

Man kan ikke besøge Gravkirken i Jerusalem uden at blive påvirket. Måske i første omgang blot af larmen, den tætte menneskemængde og den specielle duft af røgelse og parfume.

Men i anden omgang måske af en tanke, der mellem tusindvis af mennesker fra hele verden og en ældgammel bygning, der med sit forrevne ydre fortæller en tusind år gammel historie, pludselig slår ned i en:

Var det virkelig her, at Jesus blev korsfæstet og begravet?

Skulle det ske, er man i godt selskab. I hvert fald har spørgsmålet om ”stedet” stået helt centralt i den kristne tradition, siden englen i Matthæusevangeliets opstandelsesberetning sagde til kvinderne ved graven påskemorgen: ”Kom og se stedet, hvor han lå”.

De franciskanske kustoder over Det Hellige Land har netop offentliggjort, hvordan de under en igangværende udgravning nede under gulvet rundt omkring den hellige grav inde i Gravkirken har fundet spor, som de mener sandsynliggør, at netop denne grav er ”stedet”. Sporet er noget så umiddelbart usandsynligt som resterne af et romersk tempel til kærlighedsgudinden Venus.

For at evaluere kustodernes påstand skal vi tilbage til begyndelsen af det fjerde århundrede. Den romerske kejser Konstantin havde netop vundet en afgørende sejr over sine modstandere og gjort sig selv til enehersker over riget. I den proces havde han gjort kristendommen til sin personlige religion og sejrssymbol.

Som tak for sejren blev det derfor straks en kernesag for Konstantin at få udpeget de kristne steder i Palæstina og rejst kirker over dem. Vi kender til Konstantins tanker fra biskop Euseb af Cæsarea, der var samtidig med Konstantin og skrev en hyldestbiografi til ham. Her gengiver han et brev fra Konstantin, der viser, hvor henrykt han var over at finde frem til Jesu grav i Jerusalem: ”Det er ikke sprogligt muligt at beskrive de herlige omstændigheder, jeg nu skal berette om”, indleder kejseren sit brev.

Men hvor gode odds havde Konstantins bygmestre for at finde ”stedet”, den rigtige grav? Der var trods alt gået omkring 300 år siden Jesu korsfæstelse. Hele to gange var Jerusalem blevet ødelagt af romerne. Den sidste var den værste, for her havde sejrherren, den førkristne kejser Hadrian, forbudt alle jøder efterfølgende at bo i byen. Byens bispesæde overgik nu til ikke-jødiske kristne. Gik traditionen om Jesu grav i glemmebogen i den proces?

Euseb var ikke til at ryste. Ud over ”Helligåndens hjælp” havde Konstantin også en anden ledetråd. Ifølge Euseb satte kejser Hadrian i sin ”tåbelige ugudelighed” nemlig nærmest en et flag over graven . Dels byggede han et tempel til kærlighedsgudinden Venus på stedet for graven, dels opsatte han en statue til Jupiter på Golgataklippen.

Hvor dum og ugudelig kan man være, synes Euseb at sige.

Arkæologer og historikere er i dag ikke entydigt overbeviste om Eusebs påstand. Det kan tænkes, at Hadrian byggede sit Venustempel her af den simple grund, at den gamle gravplads på hans tid var kommet til at ligge midt i byen og dermed blev det perfekte sted at kommunikere pointen: Roms religion regerer nu i hjertet af Jerusalem.

Vi kan desværre ikke teste Eusebs påstand. Vi mangler en kilde, der redegør for Hadrians bevæggrund til at bygge netop her. Vi kan modsat sige, at det ikke vil være overraskende, hvis Hadrian valgte stedet også for at komme af med et jødisk helligsted i byen. I hvert fald gjorde han det samme på tempelpladsen, hvor han byggede et tempel til Jupiter.

Tilbage i Gravkirkens tumult er det lykkedes arkæologer endnu engang at finde spor efter Hadrians Venustempel. Tidligere udgravninger har også fundet rester af dets fundament. Der tegner sig et tydeligt billede. Selvom Euseb påstår, at Konstantin i sit hellige raseri beordrede enhver sten og al fyldjord kørt langt væk, så området for den nye kirke kunne renses for hedensk gudsdyrkelse, genbrugte bygmestrene dele af fundamentet fra det tidligere tempel. Det er ligefrem sandsynligt at den runde bygning over graven fulgte Venustemplets runde struktur.

Sådan er der jo så meget. Vi kan komme så langt i vores jagt på ”stedet”, at vi med sikkerhed kan sige, at Konstantins helligdom over graven i Jerusalem blev rejst, hvor der tidligere havde stået et Venustempel. Hvis vi vil tættere på gravens og opstandelsens ”sted”, bliver vi nødt til at bøje hovedet og finde ind i rækkerne af pilgrimme.

Morten Hørning Jensen er professor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.