Der er gået fire måneder, siden Per Faartoft Ettrup, menighedsrådsformand i Boeslunde Kirke, sad under syrenerne iført sin stråhat og spekulerede på, hvilken af de fire kandidater han ønskede sig som biskop over Roskilde Stift.
Siden foråret har menighedsrådsformanden kastet sin stemme, og denne søndag var stråhat og forårstøj skiftet ud med et stribet jakkesæt og glimtende medaljer i anledning af bispevielsen i Roskilde Domkirke.
Og formanden var tilfreds. Det var hans egen provst, Ulla Thorbjørn Hansen, som nu skulle vies som biskop over Roskilde Stift.
”Jeg endte med at stemme på Ulla, fordi jeg kender hende, og fordi hun har fokus på diakoni og de udfordringer, vi har i landsognene” sagde Per Faartoft Ettrup og hankede op i gaveposen med vin og lykønskningskort, før han stillede sig op i køen foran kirken.
Kun inviterede havde adgang til kirken denne eftermiddag, og flere nysgerrige tilskuere måtte overvære festlighederne bag politiets afspærringer, hvor rygtet om Dronning Margrethes snarlige ankomst havde spredt sig.
Tre spanske turister, som ellers havde planlagt et besøg i den kendte domkirke, trøstede sig med at de i stedet fik muligheden for at se den danske regent.
“Det må være noget med dronningens 50-års jubilæum,” spekulerede et par fra Ølstykke, der ligger nord for Roskilde by.
De blev overraskede over at høre den egentlige, men ligeså historiske, anledning. At stiftet skulle indvie sin første kvindelige biskop i det år, hvor stiftet markerede 1000-året for stiftets første biskop, biskop Gerbrand.
Inde i kirken blev stolerækkerne hurtigt fyldt med præster i ornat, menighedsrådsmedlemmer og andre kirkefolk, der snakkede forventningsfuldt med hinanden.
Men klokken 14 blev der stille, og udenfor hørtes en bil stoppe op. Kort efter blev kirkens døre lukket op, og dronningen og hendes følge trådte ind.
”Mennesket er ikke perfekt i sig selv”
Efter dronningen kom en procession af provster fra Roskilde Stift, efterfulgt af nuværende og tidligere biskopper og til sidst en smilende Ulla Thorbjørn Hansen med hendes ordinator, biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.
I sin tale til Ulla Thorbjørn Hansen understrede Peter Skov-Jakobsen, at folkekirken hele tiden må arbejde sig ind i tidens udtryk, men at kirken heller ikke måtte gå for meget i takt med samtiden:
“Tidens tendens til korte sætninger og til entydighed gør mig både bange og urolig, for det forudsætter en besynderlig tro på menneskets ufejlbarlighed og en perfektion. Det er om noget et blufnummer - og tilmed et dødsens kedsommeligt blufnummer!” sagde biskoppen.
Når kirken skal tale om sandheden, sagde han, skal den i stedet for at fokusere på bevisførelse og forklaringer, fokusere på oplevelse og tillid:
"Vi skal gå ind i samfundets store rum og fortælle om længslen og tilliden og indrømme, at det godt kan være, at vi ikke forstår det, men vi har brug for skønheden, ellers løber kynisme og banalitet af med os," sagde Peter Skov-Jakobsen.
Da den nyviede biskop få minutter senere indtog prædikestolen, referede hun til 1000-året for Roskildes første biskop og understregede, at der var meget at lære af historien, ikke mindst erkendelsen af, at både fortidens og nutidens mennesker er fejlbarlige:
“Vi lever i en perfektionskultur, men skal vi udnævne ét menneske til at være perfekt, så må det være det menneske, der ved, at det ikke er perfekt. Men også at mennesker ikke et perfekt i sig selv og derfor lever i afhængighed og åbenhed over for Gud og mennesker,” sagde Ulla Thorbjørn Hansen.
Og netop i denne erkendelse fandt hun både fred og fælleskab:
"Vi er fælles om at være fejlbarlige,” lød det fra Ulla Thorbjørn Hansen, der nu skal i gang med at sætte sig dybere ind i bispearbejdet og ikke mindst udfordringerne i det store sjællandske stift, som hun skal stå i spidsen for.