I et lavloftet konferencelokale i Lissabon sidder en afrikansk imam og forsøger at forklare de religiøse spændinger i hans hjemland. Rundt om ham er placeret ni andre religiøse ledere fra Afrika, og den ene af dem vil vide, hvorfor muslimer i imamens hjemland ofte taler dunder mod kristne. Stemningen er lidt anspændt, fordi spørgeren ikke mener, hun får et ordentligt svar.
Øvelsen er vigtig, fortæller programleder Kyfork Aghobjian fra organisationen Kaiciid, der hvert år tilbyder et års kursus i interreligiøs dialog til cirka 60 personer fra særligt Afrika, Asien og Europa. Organisationens mål med dialogen er, at flere samfund kan leve fredeligt side om side, og at religion ikke misbruges til at optrappe konflikter.
Over de senere år har personer, som har deltaget i organisationens kurser, ifølge Kyfork Aghobjian startet mere end 500 små projekter i deres lokale samfund, og han er ikke i tvivl om, at de gør en forskel.
“Når du for eksempel arbejder med en imam, som hver fredag taler foran 4-5000 mennesker, og du arbejder med ham for at fremme fred og forståelse og nedtrappe konflikter. Ja, så kan du virkelig forandre noget i de enkelte samfund,” siger Kyfork Aghobjian.
Kritik af saudiske penge
Trods den umiddelbart velansete mission er det langt fra alle, der er begejstrede for Kaiciid, og efter års tiltagende kritik i hjembyen Wien flyttes hovedsædet denne sommer til Lissabon. Årsagen til den østrigske kritik er, at Kaiciids årlige budget på godt 136 millioner kroner kommer fra Saudi Arabien, som dermed giver penge til interreligiøs dialog med den ene hånd, mens landet knuser enhver kritik derhjemme med den anden. Og det hænger ikke sammen, mener en af de mest vokale kritikere Ewa Ernst-Dziedzic fra regeringspartiet De Grønne. Hun har over de senere år deltaget i fredagsdemonstrationer uden for Kaiciids hovedsæde.
“Mens vi byder interreligiøs dialog velkommen, så kan det ikke føres an af et land, der hverken respekterer menneskerettigheder eller religiøs frihed. Tolerancen og åbenheden, som centret giver udtryk for, står i skarp kontrast til praksis i Saudi Arabien,” skriver Ewa Ernst-Dziedzic i en mail:
“Indtil videre har Saudi Arabien brugt Kaiciid til at skabe et flot billede udadtil, mens det bliver ved med at undertrykke enhver form for kritik indadtil.”
I Kaiciid mener man ikke overraskende, at kritikken rammer forbi. Trods finansieringen fra Saudi Arabien understreger de ansatte i organisationen, at Kaiciid er en mellemstatslig organisation - bestående af Østrig, Spanien, Saudi Arabien og Vatikanet - og at bestyrelsen altid er sammensat af tre kristne, tre muslimer, en jøde, en hindu og en buddhist.
I 2019 udtrykte Kaiciids bestyrelse “ekstrem bekymring”, da nogle østrigske politikere under en valgkamp forsøgte at trække alpelandet ud af organisationens ledelse.
“Sideløbende med en ophedet politisk debat i Østrig op til det forestående valg bliver Kaiciid alt for nemt brugt i en politisk og social fortælling, der er fuldstændig frakoblet dens status og mission,” skrev bestyrelsen i 2019.
Kyfork Aghobjian fortæller, at kritikken i Østrig “sled på energien” i organisationen. På spørgsmål om modsætningen mellem den fine mission og det undertrykkende regime i Saudi Arabien siger han, at han ikke må blande sig i forholdene i et medlemsland.
“Kaiciid bør ikke kædes sammen med bare ét af fire medlemslande. Vi er ikke en ngo eller en civilsamfundsorganisation, men en mellemstatslig organisation styret af international lov. Vi må ikke blande os i interne anliggender i Østrig, Saudi Arabien, Spanien eller Vatikanet. Sådan er det,” siger Kyfork Aghobjian.
Rabbiner er begejstret
En positiv stemme, der til gengæld gerne vil sætte flere ord på Saudi Arabien, er den tidligere overrabbiner og nuværende bestyrelsesmedlem af Kaiciid, David Rosen. Sammen med en delegation fra Kaiciid besøgte David Rosen i 2020 den saudiske konge, og han kalder en invitation af en rabbiner til Riyadh for “historisk øjeblik”. Et møde med 70 unge studerende gjorde et endnu større indtryk.
“De fleste af dem havde aldrig mødt en jøde før og slet ikke en rabbiner,” skriver David Rosen på sin egen hjemmeside.
David Rosen skriver også, at han naturligvis er klar over de manglende demokratiske rettigheder i Saudi Arabien. Men han er stadig overbevist om, at det er bedre at række hånden frem.
“Nogle mener, at de klare mangler [i Saudi Arabien, red.] bør holde os fra at arbejde sammen med de saudiske myndigheder, og at interreligiøse partnere ganske enkelt bruges som et figenblad for et autoritært regime til at skjule mere problematiske forhold. Men vores vismænd lærer us, at når nogen forsøger at gøre det rigtige - selv med skjulte motiver - så bør vi opmuntre dem, fordi bevægelse i en positiv retning skaber sin egen dynamik,” skriver han.
De optimistiske tanker deles dog ikke af Ewa Ernst-Dziedzic. Kaiciid er tydeligvis et saudisk projekt, mener hun, og det kræver flere medlemslande, et større fokus på menneskerettigheder og gerne en tilknytning til FN, hvis De Grønne skal bakke op om centret. For nuværende vil hun dog ikke kræve, at Østrig skal melde sig ud af Kaiciid, skriver hun.
“Forhåbentlig bruges flytningen væk fra Wien som en chance og nyt udgangspunkt til interne reformer og involvering af flere lande. Indtil videre forbliver Østrig medlem og vil blive ved med at skubbe på for de krævede reformer.”