Skal biskopper lede folkekirken? Det skal vinderen af Fyns bispevalg tage stilling til

Den fynske biskop, der vælges den 1. marts, skal tage stilling til den rolle, bispekollegiet har indtaget som de facto-ledelse i folkekirkens forhold til staten

Det blev bispekandidaterne Mads Davidsen og Dorthe Tofte-Hansen, som gik videre til næste valgrunde. Og meget tyder på, at den nye fynske biskop – hvad enten det bliver den ene eller den anden – vil glide umærkeligt ind i kulturen i bispekollegiet, der trin for trin har etableret sig som den gejstlige ledelse i folkekirken og sandsynligvis vil fortsætte denne udvikling, skriver Anders Ellebæk Madsen i denne analyse
Det blev bispekandidaterne Mads Davidsen og Dorthe Tofte-Hansen, som gik videre til næste valgrunde. Og meget tyder på, at den nye fynske biskop – hvad enten det bliver den ene eller den anden – vil glide umærkeligt ind i kulturen i bispekollegiet, der trin for trin har etableret sig som den gejstlige ledelse i folkekirken og sandsynligvis vil fortsætte denne udvikling, skriver Anders Ellebæk Madsen i denne analyse. Foto: Leif Tuxen.

Det er tydeligt, hvilken retning det er gået med ledelsen af folkekirken. Mens bispekollegiet for 15 år siden stadig bestod af 10 teologer med hvert sit syn på teologi og kirke, er det nu blevet normalt, at bispekollegiet udstikker retning for kirken.

Bispemødet udsender fælles beskeder om både politiske og kirkelige emner. For eksempel om, at folkekirken bør følge den 70 procents reduktion i CO2-udledningen, som er politisk besluttet. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Bispevalg i Fyens Stift

Og bispekollegiets ledelsesambition har aldrig stået klarere end lige nu. Det skyldes store bededags-fejden. I januar kom der ikke mindre end tre biskoppelige fællesudtalelser i løbet af en uge. Disse udgjorde kirkens protest til staten. Det er vist aldrig sket før.

Biskopperne kan have alle mulige gode grunde til at protestere. Men deres intense skrivelser til staten er samtidig et nøgternt udtryk for, at bispekollegiet har bevæget sig imod en position som mere etableret centralmagt i landets største trossamfund.

Det er dette kollegie, den nye fynske biskop skal træde ind i. Det vil ikke være let. Og det vil frem for alt ikke være let at gå ind og stille sig på tværs.

Som ny biskop skal man have stor selvbevidsthed for at sige nej til bispekollegiets kurs mod at blive reelt ledelsesorgan. Man skal være en Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop over Aalborg Stift, for at tage den opgave på sig, altså en selvbevidst teolog, der tager den oprindelige lutherske pligt til lejlighedsvis dissens alvorligt, når det gælder omgangen med både kirkelig og politisk magt.

Netop Aalborg-biskoppen har lige været ude at afvise tanken om et rigtigt, demokratisk ledelsesorgan. Det betyder, at biskopperne ikke samlet vil kunne anbefale dette skridt, som er omdiskuteret i folkekirken.

Men hvad bliver situationen for den endelige vinder af bispevalget den 1. marts? Ret hurtigt vil de dominerende på bispemødet forklare den nye, at det har funktionelle fordele at udtale sig samlet som bispekollegie på udvalgte områder. Det mønster vil der være en forventning om at følge.

Vil den nye biskop lægge sig ind i mønstret? Det kan ingen med sikkerhed sige før om nogle måneder.

Men det lader til, at de to kandidater, der nu er tilbage, lægger vægt på ikke offentligt at sige noget, der kan fremkalde voldsom debat.

Mads Davidsen, der fik flest stemmer i første runde, og Dorthe Tofte-Hansen har ikke markeret sig som proteststemmer i samfundsdebatten tidligere. De har heller ikke brugt de mange mikrofoner, som de har fået tilbudt under bispevalgkampen, til at sige noget, der kunne vække opsigt. 

Og det giver god mening. Det er sådan, man vinder et valg og bliver biskop i folkekirken: Sig ikke noget, der vækker opsigt, men fremstå behagelig at arbejde sammen med for menighedsrådene.

Men det betyder samtidig, at meget peger på, at den nye fynske biskop – hvad enten det bliver den ene eller den anden – vil glide umærkeligt ind i kulturen i bispekollegiet, der trin for trin har etableret sig som den gejstlige ledelse i folkekirken og sandsynligvis vil fortsætte denne udvikling. Det indtryk har de to dog stadig en måneds valgkamp til at lave om på.