To bispekandidater med lyd på, to uden. Der var ikke hul igennem i de ledninger, der skulle føre lyden fra bispekandidaternes mikrofoner ud i Sorøhallens højtalere ved endnu et velbesøgt debatmøde i Roskilde Stifts bispevalgkamp i onsdags. I en rum tid kæmpede den lokale tekniker med lyden. Heldigvis var kandidaterne klar til at improvisere en vittighed eller to frem, og publikum kvitterede med grin.
Munterheden blandt kandidaterne varede dog ikke længere end til debattens begyndelse, hvor de blev udfordret på et punkt, der viste en klar forskel mellem dem.
Den vanlige ordstyrer Rasmus Birkerod var igen på pletten med spørgsmål, der tog udgangspunkt i helt konkrete situationer. Denne gang ville han vide, om bispekandidaterne ville sige ja- eller nej tak, hvis de blev inviteret til at deltage i indvielse af en ny moské i biskoppens område, Roskilde Stift. Spørgsmålet har sin grund i, at den nuværende biskop, Peter Fischer-Møller, i 2018 deltog i netop sådan en indvielse. Det førte dengang til heftig debat.
Men man formentlig regne med, at den nye biskop ville gøre det samme - hvis det bliver Rasmus Nøjgaard, sognepræst i Sankt Jakobs kirke på Østerbro i København.
"Vi er en kirke, der går forrest ved at skabe dialog og samtale. I Danmark er vi en bredt sammensat befolkning, hvor der også er muslimer. Hvis man får en invitation, er det udtryk for en fremstrakt hånd. Et udtryk for, at vi gerne vil samarbejde og leve med hinanden i fred og ro og uden konflikter. Hvis vi ikke tager imod den fremstrakte hånd, hvordan skal vi så nogensinde få et ordentligt samarbejde på tværs af religioner? Der kunne være tilfælde, hvor man måtte overveje, om det ville være fornuftigt, for der findes også forskelle inden for islam. Der findes nogle radikaliserede samfund, hvor man må sige: ‘Gad vide, hvad de vil bruge en til?’ Men grundlæggende set går jeg ind for samarbejde og dialog," sagde han.
Det var ikke alle enige i. Vi skal tale med hinanden, men bede hver for sig, mente Anna Helleberg Kluge, provst i Næstved provsti, der havde et helt anderledes syn på sagen.
"Jeg synes, dialog er supervigtigt. Det er vigtigt, at vi kan vise, at vi kan leve i fred med hinanden. Men det er også vigtigt at vise, hvor grænserne går. Altså, hvor vi er forskellige. Jeg deltager med glæde i dialogkaffe og andre skønne ting, jeg måtte blive inviteret til. Men når det kommer til dyrkelsen af den gud, vi tror på, så må vi markere, at vi respekterer andres tro, men at vi tror på noget andet. Derfor kan jeg ikke være med i den religiøse fejring," sagde hun.
"Men Anna, det er jo bare en åbning af en moské og en tilstedeværelse af en biskop?" fulgte ordstyreren straks op.
"Ja, men en åbning af en kirke eller en moské er jo mere end en festtale. Det er jo en religiøs fejring, når man indvier et religiøst rum. Hvis vi indvier en kirke, så nøjes vi jo ikke med at klippe en snor og sige ‘velkommen til.’ Vi ville også holde et religiøst ritual i form af en gudstjeneste. Jeg synes, der er en forskel. Lad os tale med hinanden, men bede hver for sig," sagde Anna Helleberg Kluge.
Efter den udmelding efterspurgte ordstyreren Rasmus Nøjgaards reaktion.
"Det respekterer jeg. Jeg er uenig, fordi jeg søger dialog og samarbejde fremfor konfrontation. Jeg vil meget hellere til en invitation, der ofte kommer offentligt, gå ud i offentligheden og sige, at den tager jeg gerne imod," sagde han.
Konfrontation var dog ikke det rette ord at bruge, mente Anna Helleberg Kluge.
"Jeg føler mig misforstået. Jeg synes ikke, der er noget konfrontatorisk i at sige, at vi må dyrke vores religion hver for sig. Jeg sagde jo netop, at jeg gerne vil have dialogen og samtalen, men når det gælder den religiøse gudsdyrkelse og tilbedelse, må vi respektere os selv og de andre. Og derfor går vi hver for sig," sagde hun.
Det ville også blive et nej tak til indvielse af moskéer, hvis Per Vibskov Nielsen, provst i Nørrebro provsti i København, bliver Roskilde Stifts nye biskop.
"Ordet konfrontation rammer også mig. Jeg vil hellere bruge udtrykket respekt for forskellige religiøse traditioner. Og så har vi som kristne også en missionsforpligtelse. Jesus siger: ‘Mig er givet alt magt i himmel og på jord. Gå derfor ud og gør alle folkeslag til mine disciple. I døber dem i faderens, sønnens og helligåndens navn.’ Det er egentlig det budskab, jeg gerne vil respektere, hvis jeg skulle blive biskop," sagde han. Den kristne tro skal dog ikke være begrundelse for et nej-tak til moskéindvielser, mente Rasmus Nøjgaard.
"Vi skal tage imod sådan en invitation, fordi vi er kristne. Fordi man som biskop repræsenterer den kristne tro. Med andre ord, får man en invitation, fordi man er kristen og repræsenterer den kristne tro. Dermed indleder man også en dialog, som, hvem ved, måske kan nedbryde nogle barrierer, så man der også fik nogle kristne," sagde han.
Hvor tre af kandidaterne var klare spyttet, var det en mere eftertænksom Ulla Thorbjørn Hansen, der skulle give sit svar. Hun er provst i Slagelse provsti.
"Jeg ville sige ja tak, hvis nogen inviterede mig. Så er jeg nysgerrig og tænker ‘nej, de vil gerne have mig på besøg.’ Så som tilhører vil jeg sige ja tak til at komme. Men jeg tøvede, fordi jeg ved, hvor betændt det kan være, når man har med det her felt at gøre," sagde hun.
Efter debattens afslutning blev den aften, der startede med munter stemning blandt de fire bispekandidater og fortsatte med seriøs diskussion, afrundet med en sang.
Farvelsangen blev dedikeret til medfølelse og omtanke for ofrene for krigen i Ukraine. Alle de fremmødte præster og menighedsrådsmedlemmer rejste og begyndte at synge “Altid frejdig, når du går,” mens en højtidelig stemning spredte sig i sportshallen.
Det næste debatmøde i valgkampen finder sted i Herlufsholmhallen den 20. april.