Skal folkekirken investere 600 millioner kroner i våben?

Folkekirken råder over flere milliarder kroner, som den investerer med etiske forbehold. Men truslen fra Rusland betyder, at kirken bør begynde at investere i våbenindustrien, mener sognepræst Kathrine Lilleør. Biskopper er uenige

Betyder udsigten til en vedvarende militær trussel fra Rusland, at folkekirken fremover bør investere nogle af de midler i firmaer som Lockheed Martin, der producerer kampfly? Svaret er ret klart, hvis man spørger biskopperne
Betyder udsigten til en vedvarende militær trussel fra Rusland, at folkekirken fremover bør investere nogle af de midler i firmaer som Lockheed Martin, der producerer kampfly? Svaret er ret klart, hvis man spørger biskopperne. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kan man fortsat tale om, at det skulle være særligt uetisk at investere penge i våbenindustrien, når de våben, der fremstilles, kan blive en garant for vores fred i fremtiden?

Det spørgsmål er aktuelt efter Ruslands invasion af Ukraine, og et man står over for i folkekirken, der har investeringer for mange 100 millioner kroner.

Denne artikel er en del af en serie:
Konflikten i Ukraine
Gå til seriesiden

I 2019 fik Stifternes Kapitalforvaltning mulighed for at investere 20 procent af folkekirkens egenkapital i erhvervsobligationer. Og siden da har den investeret ud fra et etisk regelsæt, hvor det blandt andet hedder, at man ikke må investere i "kontroversielle våben". Det har indtil nu dækket over de fleste af de virksomheder, som producerer genstande, der kan skyde eller sprænge ting i luften.

Men Jørgen Nielsen, der er formand for Stifternes Kapitalforvaltning, er ikke afvisende over for at diskutere om folkekirken i fremtiden fortsat skal undgå at placere sine penge i våbenindustrien.

"Indtil videre har vi haft den holdning, at alle våben er uetiske. Så hvis en virksomhed producerer våben, investerer vi ikke i den. På det næste møde i Stifternes Kapitalforvaltning skal vi igen diskutere en række etik-spørgsmål, og der vil denne diskussion helt sikkert komme op. Og set i lyset af krigen i Ukraine, kunne jeg godt forestille mig, at der kan ske en ændring i vores indstilling," siger Jørgen Nielsen. Han understreger dog, at da bestyrelsen åbnede for at investere i erhvervsobligationer i 2019 var der 100 procent enighed om, at alle våben var uetiske.

"Så der skal formentlig noget til for at flytte den indstilling," siger Jørgen Nielsen.

Står det til sognepræst og debattør Kathrine Lilleør, så bør Stifternes Kapitalforvaltning se at få ændret sine retningslinjer, så det fremover ikke er bandlyst at investere i våbenindustrien.

Hun sidder i bestyrelsen i den nystiftede organisation Den danske Ukraine-komité, som arbejder for at samle penge ind, der skal finansiere våben til det ukrainske forsvar.

"Der er et bud, som er vigtigere, end at du skal vende den anden kind til, og det er, at du skal elske din næste som dig selv. Når næstens liv er i fare, så skal du gøre, hvad du kan for at beskytte dennes liv. Og når der er angreb, så skal man slå igen. Det her er nyt for os alle sammen. Vi har levet de sidste 80 år i fred i Europa, men det gør vi ikke længere. Jeg havde ikke for tre måneder siden regnet med, at jeg skulle sidde i en komité, der samler ind til våben, og det gør jeg sandelig heller ikke med min gode vilje. Men hvis man vil freden, må man også turde krigen. Og derfor skal folkekirken, ligesom alle andre, der investerer, ikke holde sig fra at investere i våbenindustrien," siger Kathrine Lilleør.

Folkekirkens ti stifter råder tilsammen over en kapital på fem milliarder kroner, og af dem er omkring to milliarder udlånt til menighedsråd. Det er Stifternes Kapitalforvaltning, der råder over de resterende tre milliarder, hvoraf størstedelen er investeret i værdipapirer, mens 20 procent, altså 600 millioner kroner, kan investeres i erhvervsobligationer.

Men betyder krigen i Ukraine og udsigten til en vedvarende militær trussel fra Rusland, at folkekirken fremover bør investere nogle af de midler i firmaer som Lockheed Martin, der producerer kampfly? Svaret er ret klart, hvis man spørger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller:

"Nej."

… Hvorfor?

"Fordi vi har arbejdet med retningslinjer, hvor netop det at investere i sort energi og våben var det, vi ikke ønskede med folkekirkens kapitaler."

Men hvad hvis netop det at investere i våbenindustrien er en investering i, at vi ikke bliver angrebet i fremtiden?

"Så må man investere i våbenindustrien med andre midler end folkekirkens kapitaler," siger Peter Fischer-Møller.

Heller ikke Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift, mener, at det er en god idé, at folkekirken investerer i våben.

"Og da slet ikke i ulovlige våben som klyngebomber og miner. Jeg kan høre, der er præster der er ude og opfordre til, at man skal give penge til våben, men det er ikke vores opgave. Det er NATO, der skal opruste og sørge for vores sikkerhed, men det er ikke kirkens opgave. Vores opgave som kirke er at bidrage til forsoning."

Men er det ikke passivt af kirken at se til, mens andre sørger for at forsvare Danmark?

"Jeg er enig med Luther, når han opstiller et toregimentelære. Der er forskellige opgaver for staten og for kirken. Og her er kirkens opgave at være nådens formidler. Vi kan opfordre til en boykot, men vi skal ikke til at investere i våben," siger Henrik Stubkjær.

Det næste møde i Stifternes Kapitalforvaltning, hvor problemstillingen formentlig kommer på dagsordenen, er i maj.