Skal sundhedsplejersker fraråde omskæring? Det har de modstridende holdninger til

I Ballerup Kommune glæder den ledende sundhedsplejerske sig over, at man i fremtiden skal fraråde forældre at lade deres drengebørn omskære. Formand for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark advarer mod praksis

"For et nyfødt barn er det alt for tidligt at få lavet det her indgreb. Jeg ville ønske, at drengene selv kunne få lov til at stilling til en eventuel omskæring, når de fylder 18 år,” siger Maria Bjørking,  leder af sundhedsplejen i Ballerup Kommune.
"For et nyfødt barn er det alt for tidligt at få lavet det her indgreb. Jeg ville ønske, at drengene selv kunne få lov til at stilling til en eventuel omskæring, når de fylder 18 år,” siger Maria Bjørking, leder af sundhedsplejen i Ballerup Kommune. . Foto: Wes Hicks/Unsplash.

I fremtiden skal færre drengebørn i Ballerup Kommune omskæres. I stedet skal forældre opfordres til at vente med at lade deres børn omskære, til barnet selv kan tage stilling hertil.

Sådan lyder det i kommunens netop vedtagne sundhedspolitik, men hvordan det konkret skal udmøntes i en handlingsplan, står endnu ikke klar. Indtil videre har det lydt fra Ballerup Kommunes politikere, at det er sundhedsplejersker, jordemødre og pædagoger, der skal stå for informationen.

Maria Bjørking er leder af sundhedsplejen i Ballerup Kommune. Hun hilser initiativet velkomment og glæder sig over, at kommunen er forrest på området. Men det er ifølge hende allerede udbredt praksis blandt kommunens sundhedsplejersker at informere om ricisi ved omskæring. Emnet kommer ofte op helt af sig selv, når forældre af eksempelvis muslimsk baggrund spørger sundhedsplejersken, hvor de kan få deres nyfødte drengebarn omskåret.

”Så siger vi, at det kan vi ikke anbefale. Men hvis man som forælder ønsker det, så skal det gøres et sted, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt, altså af en dansk autoriseret læge på en klinik eller et sygehus,” siger Maria Bjørking.

Hun forklarer, at hun i sin tid som sundhedsplejerske har “oplevet nogle små tissemænd, der er blevet betændte og deforme” på grund af en dårlig omskæring, som er fundet sted, inden barnet var blevet to måneder. Derfor mener hun, at det er helt på sin plads, at Ballerup går forrest med at advare om ricisi.

”Det er spændende, at vi er med på beatet og tager stilling til omskæring,” siger hun.

Hvor ofte har du som sundhedsplejerske oplevet, at der er omskæringer, der er gået galt?

”Vi har set eksempler på omskæringer, hvor det ikke altid er lige kønt. Det er sket, at sundhedsplejersker i Ballerup har bedt forældre om at tage tilbage til hospitalet og få styr på omskæringer, som ikke heler rigtigt. Eller vejlede i sårpleje og suturfjernelse (fjernelse af sting. red). Vi ser, at de små drenge lider under det, men at der ikke altid er ordineret smertestillende til det lille barn. Det er problematisk. For et nyfødt barn er det alt for tidligt at få lavet det her indgreb. Jeg ville ønske, at drengene selv kunne få lov til at stilling til en eventuel omskæring, når de fylder 18 år,” siger Maria Bjørking, der ikke kan give overordnede tal på fænomenet.

Ikke sundhedsplejerskers opgave

Men selvom det nogle gange foregår allerede, er det ikke sundhedsplejersken opgave at påvirke forældre til at fravælge fuldt lovlige religiøse ritualer, mener Ulla Dupont, der er ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune og formand for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark.

”Det er ikke vores opgave at lege politi og blive involveret i et politisk spil om omskæring, hvor der er meget mere på spil end bare det sundhedsfaglige. Vi vejleder i forvejen om sundhedsrisici ved omskæring, hvis vi bliver opmærksomme på, at nogle mennesker ønsker det indgreb hos deres børn. Men vi skal ikke fraråde dem at gøre brug af et religiøst ritual, der er fuldt lovligt,” siger hun.

Filosof og forfatter Jacob Birkler er tidligere formand for Det Etiske Råd og har undervist sundhedspersonale i etik i omkring 20 år. Han hæfter sig ved, at kommunen vil nedbringe antallet af omskæringer og ikke kun informere forældrene, så de føler sig klædt på til at træffe det mest kvalificerede valg på vegne af deres barn.

”Hvis motivet er, at færre drengebørn omskæres, så kunne man forestille sig, at kommunikationen kommer til at tage farve af det motiv. Det lyder som om, at man gerne vil informere, motivere, eller måske ligefrem presse forældrene i retning af, at de ikke skal omskære. Jeg kender umiddelbart ikke nogle fortilfælde. Omskæring er en praksis, som er fuldt lovlig, men som man alligevel forsøger at regulere, dermed vil kommunen let kunne anklages for formynderi. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at stå i den handlingsplan,” siger han.

Jacob Birkler har beskæftiget sig med omskæring i mange år, senest i sin bog ”Når tro kommer på tværs”, der handler om, hvordan samfundet sætter grænser for religiøs praksis.

”Selve spørgsmålet om omskæring er uhyre komplekst, fordi det er et dilemma. Hvad enten man gør det ene eller det andet, kommer nogle i klemme. Der findes enkeltpersoner, der står og frem og siger, at de gerne ville have beholdt deres forhud. Men det interessante og bemærkelsesværdige er, at der ikke findes nogle store grupper af mennesker, som er omskåret, der går på barrikaderne for lovændringer. Det er alle os andre, der ikke er omskåret, der taler deres sag. Man forsøger at forsvare nogen, der ikke har bedt om at blive forsvaret,” siger Jacob Birkler.

Kristeligt Dagblad har spurgt Dansk Jordemoderforening og Dansk Sygeplejeråd, hvad de mener om de potentielle udsigter til, at deres medlemmer skal præge Ballerups borgere til at fravælge religiøse ritualer. Dansk Jordemoderforening havde på grund af tidspres ikke mulighed for at give en kommentar. Dansk Sygeplejeråd vendte aldrig tilbage på henvendelsen.