"Skandaløst" og "sløset". Sådan beskriver eksperter håndteringen af en meget omtalt overgrebssag i Københavns Stift af biskop Peter Skov-Jakobsen. Og det samme kan man sige om hans håndtering af tidligere sager, lyder kritik.
Det er et klart ledelsessvigt, siger Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter til flere bøger om ledelse og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.
"De konkrete håndteringer og fravær af konsekvenser er et udtryk for massivt ledelsessvigt, og det forstærkes af lukketheden. Det er vanskeligt at se, hvordan en tillid, der i så udstrakt grad er blevet svigtet, kan genopbygges. Det er nødvendigt, at nogen står frem og påtager sig det fulde ansvar," siger han.
Sagerne vidner om "kammerateri" og "snakkeledelse i folkekirken", som er ved at dukke op til overfladen. Det siger Rasmus H.C. Dreyer, som er adjunkt og ph.d. i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
”Det er noget, der er foregået i mange år, men når man ser det udstillet på skrift i aviserne, kan man se, hvor alvorlige problemerne er i Københavns Stift og måske i folkekirken generelt med hensyn til tilsyn og forvaltning af problematiske sager. Det synes som om, at der er sager, man forsøger at tysse ned, eller hvor gamle venskabelige forbindelser kan blive enige om, at det er for kirkens bedste, hvis en sag ikke kommer frem, eller at det ville være ukollegialt at tage en sag op."
"Det ser alvorligt talt ud til, at nogle af disse sager først bliver taget hånd om, hvis Kirkeministeriet griber ind."
Netop Kirkeministeriet er nu gået ind i sagen om anklager om seksuelle overgreb begået af en medarbejder i Københavns Domkirke. Anklager, som biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard og daværende formand for menighedsrådet Ole Ehlers blev bekendt med i 2014. Sagen blev meldt til politiet, men var under den daværende lovgivning forældet, og biskop Peter Skov-Jakobsen foretog sig ikke yderligere i sagen.
Kendte til klager mod Flemming Pless
I denne uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at to præster tæt på biskoppen i Københavns Stift - som sidder i spidsen for en fond - har skaffet hans datter og ekskone attraktive lejemål i en ejendom i Hellerup tæt ved København.
Præsterne er to ud af tre medlemmer i bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, som ejer lejlighederne, og som ifølge vedtægterne skal støtte enlige kvinder i en økonomisk vanskelig situation. Mange boliger i ejendommen med lejelejlighederne i Hellerup er beboet af nuværende og tidligere medarbejdere i stiftet.
En tredje aktuel sag, der haft tæt forbindelse til biskoppen, er den klage over krænkelser, som er indgivet mod sognepræst Flemming Pless fra Christians Kirke i København.
Fem kvinder anklagede sidste år den kendte sognepræst for krænkende adfærd og for at bryde sin tavshedspligt og misbruge sjælesorg til at opnå relationer med kvinderne. Anklagerne undersøges netop nu i Kirkeministeriet, og siden de kom frem, har sognepræst Flemming Pless været hjemsendt på orlov.
Allerede i 2019 var biskoppen blevet bekendt med en af kvindernes oplevelse med Flemming Pless. Hendes klage afviste han med den begrundelse, at det var svært at vurdere, om relationen udelukkende var blevet til på sognepræstens initiativ eller begges. Det fremgår af den klage, som de fem kvinder sendte i samlet flok til biskoppen sidste forår.
Det er stærkt kritisabelt og svækker tilliden til biskoppen og hans forvaltning, at man ikke kan finde ud af at behandle disse sager.
Og når man holder håndteringen af Pless-sagen op imod håndteringen af andre sager, danner der sig et mønster. Det siger kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer.
"Det er stærkt kritisabelt og svækker tilliden til biskoppen og hans forvaltning, at man ikke kan finde ud af at behandle disse sager. Også krænkelsessager med Flemming Pless og en anden sognepræst i Københavns Stift ser ud til at være forsøgt dysset ned, og man forstår måske godt hvorfor, men det havde bare været bedre at tage ved lære af andre organisationer og få tingene frem i lyset hurtigt for at vise, at man handler, undersøger tingene til bunds og ønsker at behandle alle parter ordentlig,” siger han og forsætter:
“Han er indehaver af folkekirkens fineste embede, og som biskop er man ikke til for den gode stemning eller ens venners skyld, der har ført en frem til den øverste post i folkekirken.”
I forbindelse med disse sager ændrede det ikke det store, at Peter Skov-Jakobsen i efteråret 2020 sendte et brev til alle ansatte og frivillige i Københavns Stift, hvor han skrev, at stiftsadministrationen nu vil udarbejde en handleplan mod seksuel chikane. I det arbejde ville man, fremgik det, "definere, hvad vi under ingen omstændigheder vil acceptere", og så ville man give alle med ledelsesansvar "den nødvendige viden om, hvordan I håndterer det, hvis en medarbejder bliver udsat for seksuel chikane."
I 2021 udmundede drøftelserne i en konkret handlingsplan mod seksuel chikane, som blev sendt til præster, menighedsråd og andre frivillige i stiftet.
Bekymrende tavshedskultur
Handlingsplan mod seksuel chikane til trods tegner der sig et billede af en dårlig ledelseskultur, siger Christian Ørsted, der særligt bekymrer sig over den tavshedskultur, som biskoppens håndtering af de givne sager i hans øjne er udtryk for:
"Når der er tavshed om så alvorlige sager, frygter jeg, at der også kan ligge en lang række andre sager, som måske er mindre, men stadig nødvendige at håndtere," siger Christian Ørsted og fortsætter:
Hvis man skal være meget venlig, har biskoppen været ualmindelig sløset. Det mere realistiske er selvfølgelig, at han har tænkt, at den, der lever stille, lever godt, og hvis man blot kan putte sagerne ind under gulvtæppet, så forsvinder de nok.
"Som ledelsesrådgiver vil jeg først og fremmest kigge efter gentagelser. Er det en enlig svipser af dårlig dømmekraft, eller er der et mønster? Det kræver, at man undersøger de bidragende faktorer til den kultur af tavshed, som der tilsyneladende har været. Der har sandsynligvis været flere, der har kendt til problemerne, som har forsøgt at gøre noget, men følt at de måtte give op. Sådanne sager er aldrig et enkeltpersonsproblem og kan derfor ikke alene klares med konsekvenser for enkeltpersoner. I stedet er man nødt til at se på, hvordan man skaber et miljø, hvor man kan tale om problemer, uden at frygte for negative konsekvenser."
Peter Skov-Jakobsen har været "sløset" i sin håndtering af de forskellige sager, supplerer lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen.
"Hvis man skal være meget venlig, har biskoppen været ualmindelig sløset. Det mere realistiske er selvfølgelig, at han har tænkt, at den, der lever stille, lever godt, og hvis man blot kan putte sagerne ind under gulvtæppet, så forsvinder de nok."
Mest opsigtsvækkende er dog sagen om anklagerne for overgreb mod en mindreårig dreng begået af en medarbejder i Københavns Domkirke i 1990’erne, siger Hans Raun Iversen.
"Sagen er meget markant i den forstand, at når man har begrundet mistanke om, at der er sket noget kriminelt, er det sådan set ikke så vigtigt, hvem der vidste noget om det i menighedsrådet, eller at den tilfældigvis gældende lovgivning om forældelsesfrister altså ikke klarer sagen. Kender man til sagen, har man et menneskeligt, moralsk, personalemæssigt og almindeligt tilsynsmæssigt ansvar udover det. Og det er ikke blevet tilgodeset i den her sag."
Han fortsætter:
"Derfor må man sige, at det er meget mærkeligt, at der ikke blev fulgt op dengang. Men der er ikke anden vej frem, end at få det hele grundigt undersøgt nu."
Forelagt kritikken har biskoppen sendt en skriftlig kommentar vedrørende sagen om anklager mod en medarbejder i domkirken.
”Der må aldrig herske tvivl om, at det skal være trygt at komme og arbejde i kirken, og det er med min største beklagelse, at jeg som biskop ikke har formået at skabe den tryghed. Kirkeministeriet har bedt om en redegørelse af min håndtering af sagen, og jeg har ikke yderligere kommentarer, mens det arbejde pågår.”