Søren Krarup var personligt nærværende og en nøglefigur i den tidehvervske bevægelse

Søren Krarup blev en af Danmarks mest politisk indflydelsesrige præster siden Anden Verdenskrig med sin prægning af indvandringskritik og tidehvervsk teologi. Nu er han død, 85 år

Søren Krarup blev 85 år.
Søren Krarup blev 85 år. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Efter et liv med en lang række teologiske og politiske opgør er Søren Krarup død. Det sker efter længere tids sygdom, meddeler familien.

Han var den præst, der vel nok har haft mest indflydelse på dansk politik på denne side af Anden Verdenskrig. Han har blandt andet været med til at præge Dansk Folkeparti og sat et dybt aftryk på særligt indvandringsdebatten. Og som teolog er han hovedansvarlig for, at det moderne Tidehverv ser ud, som det gør.

Skal man slå ned på én politisk begivenhed, der satte Søren Krarup, præsten fra Seem i Vestjylland gennem 40 år, på landkortet, var det den annonce, han indrykkede i Morgenavisen Jyllands-Posten i 1986. 

"Nej, ikke en krone!", stod der over en hel side i avisen som et modsvar til Dansk Flygtningehjælps igangværende indsamling Flygtning 86, der af Søren Krarup blev opfattet som en kampagne, der skulle gøre danskerne til fremmede i eget land. 

Annoncen var ikke blot en opfordring til at lade være med at støtte Dansk Flygtningehjælps indsamlingskampagne, den var også et direkte angreb på formanden for organisationen, Hans Gammeltoft-Hansen, som Krarup mente, var ansvarlig for den udlændingelov, der var blevet vedtaget nogle år forinden.

Søren Krarup opsummerede selv kampagnens resultat over for Kristeligt Dagblad i 2016, 30 år senere, hvor han også tog æren for at have sat gang i den indvandringskritiske linje, som siden er blevet mainstream i dansk politik: 

"Det var en helt afgørende understregning af et problem, som den herskende klasse bevidst havde forsøgt at lukke øjnene for," sagde han.

I 1986 blev grundstenen til det, der siden skulle blive til Dansk Folkepartis udlændingepolitik, lagt, har journalist, forfatter og politisk kommentator Erik Meier Carlsen tidligere vurderet i Kristeligt Dagblad. 

"Udlændingeloven af 1983 kan kaldes verdens mest liberale udlændingelov. Men det var først, da Søren Krarup lavede sin kampagne mod Dansk Flygtningehjælp i 1986, at vi i Danmark for alvor begyndte at diskutere udlændinge. Jeg er ikke i tvivl om, at Søren Krarup er en massiv inspirator for Pia Kjærsgaard og for Dansk Folkeparti. Det kan i høj grad tilskrives ham, at partiet sætter indvandringspolitikken i centrum, og de opstillede da også Søren Krarup i 2001, hvor han blev valgt til Folketinget," siger Erik Meier Carlsen om politikeren, der meldte sig ud af Dansk Folkeparti, kort efter at hans datter Marie Krarup forlod partiet.

Spørger man Christian Langballe, der er søn af den nu afdøde Jesper Langballe, er et af de karaktertræk, han holder mest af ved sin fars fætter, den gavmildhed, som familien Langballe altid er blevet mødt af i hjemmet hos Søren Krarup og hans hustru, Anette Elisabeth Krarup.  

"Søren og Elisabeth har været meget fine venner for mine forældre. De har altid været utroligt hjælpsomme. Der var en periode, hvor mine forældre havde dårlig økonomi, fordi min far var sognepræst, og min mor var hjemmegående. Og så skete det, at støvsugeren brændte sammen, fordi min søster havde støvsuget gløder op fra en pejs. Så gik Søren bare ud og købte en ny støvsuger og kørte op til dem med den," har Christian Langballe sagt til Kristeligt Dagblad. 

Som teolog har Søren Krarup været en nøglefigur i den tidehvervske bevægelse. Han var redaktør for tidsskriftet Tidehverv fra 1984 frem til 2013, hvor hans datter Agnete Raahauge overtog posten. Det ansvar fik Søren Krarup også selv overdraget af sin far, præsten og modstandsmanden Vilhelm Krarup (1906-1999), der var med til at grundlægge Tidehverv i 1926 i protest mod Indre Missions fromhed. 

Svend Andersen, der er professor emeritus i teologi, mødte Søren Krarup for første gang i 1966 ved et oplæg i Studenterkredsen. Siden har de to krydset klinger mange gange, idet de, for at sige det mildt, ser forskelligt på mange teologiske spørgsmål. 

Ifølge Svend Andersen har Søren Krarup været med til at dreje Tidehverv i retning af at blive en nationalkonservativ bevægelse, hvor kristendommen ikke blot gøres til et spørgsmål om den enkeltes forpligtelse over for sin næste, men også en forpligtelse over for sit folk og sit fædreland. 

"I det hele taget er begrebet ‘folk’ meget vigtigt for Søren Krarup," siger Svend Andersen, der peger på, at den nu afdøde polemiker havde en "uforsonlig" stil:

"Søren Krarup er gammel fodboldspiller. Og hvis man er et fodboldmenneske, præger det mange andre aspekter af ens tilværelse. Som spiller lærer man at tackle igennem, og det har Søren Krarup i hvert fald gjort i sine debatter. Han er en meget hård debattør og er gået meget hårdt og personligt til dem, som han har været uenig med. Det gælder også mig selv. Han har haft en tendens til at bevæge sig over i det personlige og ikke skelne mellem manden og bolden for at blive i fodboldsproget."

Men lige så skrap han har været under debatterne, lige så imødekommende og personligt nærværende har han været, når man har talt med ham i kaffepausen, understreger Svend Andersen, der også tror, at de færreste nok egentlig har forstået, hvor Søren Krarup teologisk kommer fra. 

"Søren Krarup står for en særlig luthersk variant af teologi. I tysk sammenhæng er der en lang tradition for, at lutherdommen har været nationalkonservativ politisk set. Og jeg mener, at det er den linje, som Søren Krarup har taget op i en dansk sammenhæng. Det hører med til Tidehvervs polemiske form, at hvis du har en modstander, så er du ikke bare lidt uenig, så er du totalt uenig. For det handler altid dybest set om, hvorvidt du har fattet evangeliet, eller om du tror på menneskets godhed, og at vi har nok i os selv. Og hvis du tror det sidste, så gælder der ingen pardon," siger Svend Andersen.