"Stop brodermordet": Russiske præster vender sig mod Putin og kirkens ledelse

Den russisk-ortodokse kirkes ledelse, der er loyal over for Putins under invasionen i Ukraine, taber ikke bare opbakning fra egne præster i denne tid. Man mister også støtte fra store søsterkirker i Serbien, Rumænien og Bulgarien

Den russiske ærkebiskop af Ukraine, metropolit Onufrij, bad i en tale Ruslands kristne om at forsvare Ukraine.
Den russiske ærkebiskop af Ukraine, metropolit Onufrij, bad i en tale Ruslands kristne om at forsvare Ukraine. Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix.

I disse dage deler flere og flere ortodokse et berømt billede af den russiske Tsar Ivan den Grusomme, der står over for det hellige fjols, Nicolas af Pskov. Billedet viser Nicolas, der kaster et stykke kød til tsaren på den første dag i fasten, hvortil tsaren siger, at han da ikke spiser kød i fasten!

Det hellige fjols svarer: ”Men du drikker da Kristent blod?” og peger ud mod byen Novgorod, hvis indbyggere tsarens mænd havde slået ihjel i dagene op til fasten. Historien om det hellige fjols og tsaren bliver i dag brugt som et billede på de russisk-ortodokse kristne, der nu siger ikke kun Putin, men også deres egen kirkeleder, patriark Kirill, midt imod.

Helt centralt står den russiske ærkebiskop af Ukraine, metropolit Onufrij, der i sin første tale til de russiske kristne i Ukraine bad dem forsvare landet. Han vendte sig derpå til den russiske præsident og sin egen patriark i Moskva med en bøn om at slutte dette ”brodermord”. Krigen er ifølge Onufrij hverken mulig at retfærdiggøre over for folket eller Gud.

I denne uge blev hans appel fulgt af op af en ny fra mindst 200 russiske præster uden for Rusland. Præsterne appellerer til deres egen kirkeleder om at arbejde for fred. Præsterne begræder krigen og skriver, at de ikke mener, at nogen skal tvinges til at danne kirkelig eller politisk alliance ved hjælp af ”geværer”. Rusland kan med andre ord måske vinde krigen, men de vinder aldrig freden eller Ukraine, siger præsterne. Ifølge meldinger fra Ukraine er lokale russiske præster i denne uge tilsvarende begyndt at fjerne patriarkens navn fra liturgien.

De russiske præsters tiltagende bøn og indirekte kritik af egen patriark støttes af kirkeledere, der normalt anses for at være Moskvas venner. Rumæniens, Bulgariens og Serbiens kirkeledere har bedt Moskva slutte krigen og patriarken i Moskva om at arbejde for fred. Den tidligere stærke alliance mellem disse patriarker og Moskva i spørgsmålet om Ukraine synes forsvundet. Kirkelederne bakker metropolit Onufrij op i hans bøn til patriarken af Moskva.

De offentlige appeller følges af hundredevis af små, som pibler ud af sociale medier og ortodokse blogs. Det er noget helt uhørt i den russiske ortodokse kirke. Kirken er kendt for sin topstyring og meget stærke hierarki. Det at tale sin patriark midt imod og offentligt bede ham agere mod den russiske politiske ledelse er sprængfarligt.

Appellerne og Onufrij tale viser, at den russiske kirke er splittet i spørgsmålet om Ukraine. De politiske og religiøse ledere i Moskva synes at have antaget, at de russiske præster og kirkeledere uden for Rusland ville være loyale i en sådan tilspidset situation. Den antagelse har tydeligvis været forkert. Krigens rædsler og ødelæggelser har skabt en begyndende sprækker i den russiske kirke.

Den russiske kirke i Ukraine og uden for Rusland er begyndt at stille spørgsmål ved sine egne ledere. Dette spørgsmål rettes ret præcist mod den russiske kirkes lederes tætte forbindelse til den russiske politiske ledelse. Dette er måske en alliance, som tidligere har været nødvendig og fordelagtigt. Mange russiske ortodokse stiller nu åbent spørgsmål ved alliancen.

Der er måske en snigende fornemmelse hos Onufrij af, at russere i Ukraine og uden for Rusland kan vende deres vrede over krigen mod ikke kun Putins regime, men også mod kirken. Dette indebærer en langsigtet fare, da alle ved, at Putin ikke sidder for evigt. En for tæt alliance kan betyde meget store problemer, hvis Putin ikke længere er ved magten og hvis Ukraine kommer gennem krigen som en selvstændig stat. Onufrijs ønsker en kirke i fred, som ikke bindes op på regimer og invasioners udfald. Dette er Onufrijs budskab, som Moskvas tidligere allierede og egne præster uden for Rusland bakker op om. Kirkernes Verdensråds nuværende leder, Dr. Ioan Sauca, der selv er rumænsk ortodoks, har gentaget det samme budskab i et åbent brev onsdag den 2. marts. Sauca beder Kirill om at bruge sin stemme for fred.

Disse mange appeller fra russiske ortodokse og deres allierede peger på, at der også inde i kirken i Rusland må være præster og kirkeledere, som begynder at stille spørgsmål til situationen. De russiske politiske og religiøse ledere synes at have forregnet sig i forhold til deres traditionelle kirkelige støtter. Serbernes, bulgarernes og rumæneres støtte er forsvundet ved synet af russiske kampvogne – og senest mordet på ortodokse præster i Ukraine af russiske soldater ved fastens begyndelse. Det store spørgsmål i fasten til patriark Kirill og Putin fra deres egne præster og nære venner synes mere og mere at være ”drikker du kristent blod?”.

Emil Saggau forsker i moderne ortodoks kristendom på Lunds Universitet.