Kan en stærk religiøs tro være med til at gøre afrikanske bønders landbrug mere effektive? Normalt vil en del forskere hælde til at svare nej til. Men et nyt studie fra Københavns Universitet antyder, at et religiøst verdensbillede kan have et økonomisk potentiale for små, selvstændige bønder i Afrika.
Ifølge studiet, der er foretaget blandt mere end 800 etiopiske småbønder, er der en tendens til, at religiøse bønder tør løbe en større økonomisk risiko end ikke-troende. Det forklarer Goytom Abraha Kahsay, adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.
”Vi kan se, at meget religiøse bønder giver udtryk for, at de er mere risikovillige, når det kommer til økonomiske spørgsmål. Hvis de skal udvikle deres landbrug og komme ud af fattigdom, er det netop afgørende, de tør tage økonomiske chancer ved for eksempel at afprøve nye teknologier i landbruget,” siger han.
Etiopien og andre østafrikanske lande har i den forgangne sommer været ramt af den værste tørke i knapt 40 år, hvilket har ført til en omfattende sultkatastrofe. Klimaforandringer og de ekstreme vejrforhold gør arbejdet stadig sværere for landmændene, og år efter år har de måttet se deres høst slå fejl. Derfor er det ifølge Goytom Abraha Kahsay vigtigt, at bønderne tør løbe en risiko ved at afprøve nye teknologier og nye afgrøder for at tilpasse landbruget til klimaforandringerne.
Derfor besluttede han sig for sammen med et hold af andre forskere at undersøge, hvilke mekanismer der ligger bag risikovillighed blandt etiopiske småbønder. Da religion spiller en stor rolle i Etiopien, var det oplagt at se specifikt på, hvilken sammenhæng der er mellem religiøsitet og villigheden til at løbe økonomiske risici.
Goytom Abraha Kahsay, der selv er opvokset i Etiopien, forklarer, at det overraskende resultat var, at bønder med en stærk religiøsitet og omfattende trospraksis også var dem, der var mest risikovillige. Tendensen gjorde sig gældende for både muslimer og kristne i undersøgelsen. For at forstå logikken nærmere, udførte forskerne en række uddybende interview med etiopiske bønder.
”Det gennemgående argument blandt de meget religiøse lød, at det er Gud, det suverænt bestemmer alt, og det er ham, der afgør ens høstudbytte. Derfor var de ikke bange for konsekvenserne af at løbe en økonomisk risiko med nye metoder. Det er meget fascinerende, men vi ved endnu ikke, hvad det konkret betyder for deres tilgang til landbruget,” siger han.
For ifølge Goytom Abraha Kahsay kan svarene både betyde, at de religiøse landmænd tør løbe en risiko ved at bruge nye teknologier og afgrøder, og at de tør løbe risikoen ved blot at lade stå til og overlade hele høsten til Gud.
”Det er det, vi nu må undersøge nærmere. Men svarene indtil videre er interessante, da litteraturen på området siger, at en af grundene til, afrikanske bønder forbliver i fattigdom, er, at de ikke vil løbe økonomiske risici. Vores studie viser, de faktisk er risikovillige. Vi ved bare endnu ikke, hvilken slags risiko de løber,” siger han.
Selvom studiet er foretaget blandt etiopiske bønder, mener Goytom Abraha Kahsay, at resultatet giver mening inden for en lang række afrikanske lande med religiøse samfund præget af småskala-landbrug, hvor man hovedsageligt producerer til eget behov. Han håber, at resultaterne om religiøsitetens rolle i forhold til at tage risiko kan blive brugt til politiske tiltag, og at kirker bliver tænkt ind i udviklingsarbejdet.
”Når religionen betyder noget for bøndernes økonomiske beslutninger, bør myndigheder og politiske beslutningstagere overveje at arbejde sammen med kirken og andre religiøse institutioner, når det handler om klimatilpasning og om at indoptage nye teknologier i landbruget. De fleste i disse samfund stoler på kirken og deres religiøse ledere, så hvis de får et budskab i kirken, kan det formentlig påvirke deres tankegang,” siger han.