På Priorvej 12 på Frederiksberg er der ikke langt langt fra denne verden til det hinsides. Her ligger Danmarks eneste tempel for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, bedre kendt som Mormonbevægelsen. Og bag templets døre har man, siden bygningen blev indviet som tempel i 2004, kunnet døbe for længst afdøde mennesker og knytte ægtepar og famillier for evigheden.
Siden indvielsen har det heller ikke været muligt for hvem som helst at træde ind over tempels dørtærskel. Derfor foregår dette interview med tempelpræsidenten i det fri:
”Templet er lukket for ikke-medlemmer, og selv vores egne medlemmer skal inviteres for at træde ind bag dørene,” forklarer tempelpræsident Hans Hjarup Andersen.
”Det er her, vi udfører nogle af de helt afgørende ritualer – dem der rækker ind i efterlivet. I folkekirken bliver man for eksempel gift til døden skiller, men i Templet bliver man gift for tid og evighed. Det at vide, at man for evigt kan være sammen med dem, man elsker, giver en dejlig tryghed og et formål med livet,” siger Hans Hjarup Andersen og forklarer, at templet også er et sted, hvor man kommer væk den forvirrende og stressende hverdag:
”Der er ingen mobil, radio eller andre ting, der kan forstyrre. Så her kan man føle sig helt tæt på Gud. I templet er der mulighed for at tænke, grunde, bede og overveje uden forstyrelser. Det giver fornyet energi og en åndelig styrke,” siger Hans Hjarup Andersen, som har været tempelpræsident siden 2019 og leder de stedfortrædende ritualer.
Tirsdag var en af de travleste dage i hans karriere. Den dag forestod han et ritual hvor 150 unge mormoner lod sig døbe på vegne af 10 afdøde mennesker hver.
”Det gør vi, fordi vi tror, at livet efter døden er lige så virkeligt som det liv, vi lever nu. Vi tror, at dåben med den rigtige myndighed er så vigtig og nødvendig, at vi også giver vores forfædre mulighed for at modtage den i efterlivet. Det er en praksis, som kristne i den oprindelige kirke også udførte.”
Dåben foregår i templets allerhelligste rum.
Der findes ingen billeder eller videoer af de omstridte ritual. Men ifølge tempelpræsident Hans Hjarup Andersen er den stedfortrædende dåb ikke meget anderledes end den almindelige mormonske dåb, hvor hele kroppen nedsænkes i vand:
”I forhold til en almindelig dåb er den største forskel, at man træder i den afdødes sted og på vegne af ham modtager dåben. Og så bruger vi et noget større bassin i templet. Vi ser det som et tilbud til vores forfædre, og vi aner ikke, hvorvidt vores forfædre ønsker at bruge den mulighed, vi giver dem. Valget er deres.”
Kristeligt Dagblad har fundet frem til, at også danskere, der ikke umiddelbart har nogen forbindelse til mormonbevægelsen, er blevet døbt efter deres død. Er der begrænsninger for, hvem i døber?
”Gud skelner ikke på nogen måde, og det gør vi heller ikke. Men de personer, der indstilles til at modtage ritualer som for eksempel dåben, skal altid være knyttet til en del af et medlems stamtræ.”
Hvorfor spørger I ikke efterkommere uden for bevægelsen om lov til at døbe deres forfædre?
”Hvem skulle vi i givet fald spørge? Vi betragter alle Jordens indbyggere som én stor familie. Vi har aldrig oplevet nogen, der har henvendt sig og været kede af, at vi har døbt deres familiemedlemmer. Og idag er det som sagt kun afdøde personer, som er i slægt med medlemmer, der kan indstilles til ritualer i templet.”
Hvorfor kan folk uden for bevægelsen ikke få at vide, hvem I døber?
”Vi sidder kun inde med informationen om, hvem vi døber for at sikre, at personer ikke døbes to gange. Ellers er det ikke relevant information. Men det er faktisk meget nemt at få at vide. Man kan blot spørge et medlem af kirken, som har adgang til det. Vi holder intet hemmeligt.”