Studerende ved Menighedsfakultetet i Aarhus vil fra sommer blive anbefalet at søge ind på Aarhus Universitet og bruge fagene på den konservative uddannelsesinstitution som et supplement i deres uddannelse.
På den måde er de teologistuderende garanteret en plads på kandidatuddannelsen, som ellers ikke har været en selvfølge for Menighedsfakultetets studerende på grund af regeringens dimensioneringer af teologiuddannelsen.
Dermed rykker Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet tættere på hinanden, end de har været hidtil. En bemærkelsesværdig udvikling set i lyset af, at forholdet mellem Aarhus Universitet og den konservative uddannelsesinstitution i mange år har været anstrengt.
For at finde anstrengelserne skal man ikke længere tilbage end til 2018. Her skrev professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen et debatindlæg her i avisen. Her erklærede han sig uforstående over for, hvorfor man fra regeringens side ville tilrettelægge en alternativ måde at blive præst uden om teologiuddannelserne, når der var studerende ved Menighedsfakultetet, der ønskede at blive præster, men blev afvist på kandidaten på grund af dimensioneringsregler. En prioritering, som studerende ved Menighedsfakultetet i et fælles opråb mente nærmede sig "diskrimination".
Kort efter skrev den toneangivende Aarhus-teolog, professor emeritus Svend Andersen, et indlæg om, at Menighedsfakultetet ved at have Bibelen og folkekirkens trosbekendelse som grundlag gav afkald på det “uopgivelige videnskabelige krav om, at alt kan underkastes kritik.”
Derfor var det universitetets opgave at uddanne præster, mente han, og gengav dermed den anke, som har lydt mod Menighedsfakultetet, siden det i 1972 begyndte at tilbyde supplerende og alternativ undervisning til teologistuderende og religionsvidenskabsstuderende ved Aarhus Universitet.
At der nu ligger noget, der minder om en samarbejdsaftale på bordet, skyldes ifølge professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet i København Niels Jørgen Cappelørn, at både Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet glidende er blødt op over for hinanden.
Han tør ikke sige, præcis hvornår det er sket, for det er formentlig en udvikling, der har været undervejs i flere år. Men man kan i hvert fald konkludere, at der ikke længere er så skarp modstand over for kvindelige præster og vielse af fraskilte, som der var engang. Det gælder også i Menighedsfakultetets bagland, der hovedsageligt har været domineret af Indre Mission. Og på universitetet er der sket et generationsskifte blandt teologerne, som i dag er mere pragmatiske end deres idealistiske forgængere.
“Jeg ved næsten ikke, om jeg tør sige det, men jeg tror også, det hænger sammen med, at kirken er blevet mere og mere sekulariseret. Man står ikke længere på de skarpe spidser, som man har gjort tidligere. Det gælder begge sider. Der er også sket nogle opblødninger og nogle ændringer i, hvordan vi forholder os til kirke og kristendom. Hvis vi går 30 år tilbage, var kirken en kampplads, hvor de kirkelige fløje ikke kunne drømme om at have noget fælles, hvis de var teologisk uenige eller så forskelligt på Bibelen. Sådan er det ikke længere,” siger Niels Jørgen Cappelørn.
Han husker selv, hvordan han som generalsekretær i Bibelselskabet, forud for den nuværende autoriserede udgave af Bibelen, der udkom i 1992, insisterede på at invitere repræsentanter fra Menighedsfakultetet med i revisionskomitéen, der skulle være med til at revidere og godkende oversættelsen. I begyndelsen til stor modstand fra universitetsfolk i Aarhus og København.
"At det lykkedes at samarbejde skyldtes, at man undervejs bøjede sig mod hinanden. Der var nogle kæmpe slagsmål, men alle var indstillet på, at det var vigtigt at prøve, om man ikke kunne nå til enighed af hensyn til traditionen for en enhedsbibel, det vil sige en bibel, som kan accepteres af alle kristne trossamfund i Danmark. Det svarer en lille smule til det, der sker politisk i dag, hvor partier, der for kort tid siden sagde, at de under ingen omstændigheder ville kunne blive enige om noget som helst, nu sidder i samme lokale og forhandler et regeringsgrundlag. De prøver at finde et grundlag for et samarbejde. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Men det lykkedes os med Bibelen," siger Niels Jørgen Cappelørn, der mener, at kimen til det gode forhold, der tilsyneladende nu er mellem Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet, kan være grundlagt allerede dengang i 1992.