Klimakrisen kalder på handling, men skal og kan kirken spille en rolle? Og kan teologien hjælpe med at anvise handlemuligheder? Det er nogle af de spørgsmål, der danner grundlag for oplæg, refleksion og samtale på Galleri Emmaus i Haslev, hvor missionsorganisationen Areopagos i den kommende weekend inviterer til klimakonference under overskriften ”Tørst efter helhed – fordybelse og handling”.
Konferencen er blandt andet blevet til med inspiration fra den koptisk-ortodokse biskop Thomas fra Egypten, der flere gange har besøgt Danmark, og som er en af talerne på konferencen. Ud over den koptiske biskop bidrager flere klimaaktivister samt professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet.
”Det er en konference og en retræte på samme tid, hvor vi inviterer til fordybelse og handling. Vi begynder med at tegne status op. Hvor alvorlig er klimakrisen? Hvordan er verdens tilstand. Det hjælper meteorolog Mikael Jarnvig med,” fortæller seniorrådgiver i Areopagos Kristine Kaaber Pors.
Herefter byder weekenden på teologiske oplæg, panelsamtaler og workshops, hvor man blandt andet kan fordybe sig i eksempler på praktiske projekter i udlandet, for eksempel et projekt i Cambodja for at beskytte og bevare regnskoven og biskop Thomas’ projekt Anafora i Egypten. Her er det lykkedes at forvandle et stykke ørkenland til en grøn oase, hvor der produceres grøntsager, og mennesker kan skabe sig et levebrød på en bæredygtig måde, samtidig med at stedet tager hånd om voldsramte kvinder og unge, der har haft svært ved at finde vej i uddannelsessystemet.
Professor Niels Henrik Gregersen vil netop i sit oplæg på konferencen give forskellige perspektiver på, hvordan man teologisk kan forstå menneskets forhold til naturen.
”Vi kan opfatte naturen som det fremmede, som kalder på vores forundring og agtelse – og dermed også på, at vi bevarer naturen som noget helligt. Det er i høj grad den tanke, vi finder hos en dansk skabelsesteolog som Ole Jensen, der allerede i midten af 1970'erne var tidligt ude med det, man kan kalde tilbageholdenhedens etik,” siger han.
”Den tilgang mener jeg stadig, at der er brug for, men et lige så vægtigt og vigtigt teologisk perspektiv er det, at naturen ikke blot er noget, der findes derude, men at naturen også findes inden i os. Vi er selv natur, som K.E. Løgstrup sagde. Vi er indfældet i den rent fysisk med vores åndedrag, og fordi vi er sansende, biologiske væsner.”
Stillet over for klimakrisen kan mennesket finde håb i denne tanke om forvalterskab, mener Niels Henrik Gregersen.
”Vi kan sætte et håb til vores egen indsats i naturen, inklusive vores teknologier og vores innovative evner. Vindkraft og vandkraft er gode eksempler, men også atomkraft, som religiøst sindede mennesker ellers traditionelt har forholdt sig kritisk over for, må vi overveje,” siger han.
Teologien og kirken har med andre ord en rolle at spille i forhold til at reflektere over og handle på klimakrisen, mener professoren. Men det skal ske i samtale med andre fagligheder og aktører, understreger han.
”Som kirke skal vi lytte til andre, før vi selv siger noget. Vi skal lytte til FN’s klimapanel, til meteorologerne og til de mennesker, der arbejder med at udvikle klimavenlig teknologi. Vi skal også lytte til dem, der lider under klimaforandringerne.”
”Derefter skal vi tale, og jeg mener bestemt, at vi har noget at sige, også ud fra en luthersk tradition. I sin udlægning af Bjergprædikenen sagde Luther for eksempel med henvisning til fuglene, at ”der er flere prædikanter oppe i luften end nede på jorden”. Luther så naturens indretning som udtryk for Guds ufatteligt varierede og fantasifulde tiltale til os mennesker. Vi kan med andre ord lære meget af at lytte til naturen,” siger Niels Henrik Gregersen.
Netop det får deltagerne i konferencen også mulighed for, når der som afslutning på konferencen holdes skovkirke, hvor naturen bliver brugt som sted for bøn, stilhed og fordybelse.