Det virkede som en tiltalende mulighed at blive teologisk rådgiver for den russisk-ortodokse Kirill, der dengang var biskop over Smolensk og Kaliningrad i Rusland. Sådan tænkte præst og ph.d. i teologi Cyril Hovorun, når han i dag ser tilbage på tilbuddet om at arbejde sammen med den mand, der i dag er blevet patriark, altså øverste leder af den russisk-ortodokse kirke, og særligt kendt for sin opbakning til Putins invasion af Ukraine. For Kirill havde på det tidspunkt ry for at være en af de mest åbne og progressive biskopper, og i arbejdsfællesskabet var der frie diskussioner og plads til uenigheder.
Men i de 10 år, Cyril Hovorun arbejdede for Kirill, skete der en forvandling – særligt da biskoppen af Smolensk og Kaliningrad blev patriark af hele Moskva-Patriarkatet, som er det officielle navn på den russisk-ortodokse kirke.
"Han foretog en U-vending fra at være den mest liberale biskop til at være den mest konservative. Erklærede liberalisme for at være en form for kætteri, mens konservatisme var den nye ortodoksi. Jeg var vant til at kunne kritisere ham og gå tæt på ham, og det lod til, at han nød det. Men det ændrede sig desværre. Han ønskede i stedet at blive respekteret i konservative og fundamentalistiske cirkler," fortæller Cyril Hovorun.
Han begyndte at være uenig med patriark Kirill på mange områder, blandt andet fordi han selv er ukrainer, og Kirills syn på Ukraine ændrede sig. Så en dag i februar 2012 tog Cyril Hovorun konsekvensen og meldte sin afgang. 10 år senere begyndte Rusland krigen i Ukraine. Og han mener, at invasionen udspringer af en ideologi, der ikke mindst kommer fra Kirill og den russisk-ortodokse kirke.
"Den russisk-ortodokse kirke spiller – desværre – en afgørende rolle i krigen. Kirken har været en drivende kraft bag den ideologi, som jeg betegner som russisk fascisme. Putin kunne ikke tænke stort nok, og der tror jeg, at karismatiske figurer som patriark Kirill opfordrede ham til at tænke i kosmiske termer. Derfor tror Putin nu, at han redder verden fra de vestlige værdier, fra overdreven luksus, fra lgbt-propaganda," siger Cyril Hovorun og understreger:
"Det er termer, der kommer fra kirken. Kirken har derfor spillet en central rolle i at forme Putin til den politiker, han er nu: fra en middelmådig, snæversynet mand til en person med globale ambitioner."
Den ukrainske professor så den spæde begyndelse på den ideologi, som i hans øjne har inspireret Putin til at påbegynde krigen, og som har inspireret store dele af den russiske befolkning til at støtte den.
"Det blev født for lidt mere end 10 år siden, og jeg så det udvikle sig fra en lille pludrende baby i vuggen til det monster, det er nu. Men det var allerede farligt, da det var en baby. Det var en idé om exceptionalisme og et korstog mod Vesten: at den russiske civilisation er andre civilisationer overlegen og berettiget til at gøre ting, man normalt ikke gør, fordi den er undtaget de regler, der gælder andre civilisationer, fordi den russiske civilisation har en speciel mission fra Gud," siger Cyril Hovorun.
Da han så ideologiens spæde begyndelse hos patriark Kirill, kunne han ikke beskrive, hvad det var. Hans afgang fra posten som teologisk rådgiver var derfor i høj grad baseret på en mavefornemmelse: Det kunne ende helt galt, hvis ikke man stoppede det. Derfor flyttede han til USA og forsøgte at råbe vagt i gevær om de stemmer, som talte varmt om et nyt forsøg på at genetablere et russisk imperium. Men kirken fortsatte bare i samme retning, og patriark Kirill er nu en fortaler for krigen i Ukraine og talte for nylig om, at russerne burde gøre deres religiøse pligt og kæmpe for en "genforening" med Ukraine.
Denne besked ser Cyril Hovorun som et klart eksempel på, at kirken vil inspirere befolkningen til at støtte krigen. For selvom det ifølge ham kun er omkring 4-5 procent af befolkningen, der går i kirke uden for højtiderne, så lytter russerne til kirken:
"Det er det, Kirill gør: Han tilskynder ikke folk til at komme i kirken, men inspirerer dem til at tænke de samme ideologiske tanker som han selv og kirken. Kirken har lange fingre, som den bruger til at få folk til at tænke på en bestemt måde – nu på en måde, der falder i tråd med Putins regime," siger teologen.
Derfor ser han med skepsis på de reaktioner, der har været i global kirkepolitik. Både at paven har lagt op til et møde med patriark Kirill, og at den russisk-ortodokse kirke fortsat er medlem af Kirkernes Verdensråd på lige fod med alle andre kirker.
"Kirkernes Verdensråd opfører sig som et politisk organ. Ja, undskyld mig mit sprog, men jeg synes Kirkernes Verdensråd på nogle områder har været ret kynisk i sin reaktion," siger Cyril Hovorun, der sætter pris på, at andre europæiske og særligt nordiske kirker har været mere udtalte i deres kritik.
Han mener, at kirker på tværs af kirkesamfund og teologi skal gå sammen om at dekonstruere den russiske ideologi, der ligger bag krigen.
"Det er meget vigtigt, at forskellige kirker og traditioner udtaler sig på baggrund af, hvad de tror på. På baggrund af ægte kristne værdier, ikke bare de traditionelle familieværdier, som den russiske stat fremhæver så tydeligt nu til dags. Det er mit opråb til kirkerne, at vi skal dekonstruere den morderiske ideologi med evangeliet i hånden," siger Cyril Hovorun.