Til gudstjenesten følte man sig ”inviteret ind i klubben”

Da første søndag i advent blev fejret i Melby Kirke, var stemningen uformel med humoristiske elementer

Til adventsgudstjenesten i Melby Kirke opfordrede præsten kirkegængerne til at gå ud i verden hujende med hænderne over hovedet, som skarerne gjorde det, da Jesus kom ind i Jerusalem.
Til adventsgudstjenesten i Melby Kirke opfordrede præsten kirkegængerne til at gå ud i verden hujende med hænderne over hovedet, som skarerne gjorde det, da Jesus kom ind i Jerusalem. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Første søndag i advent begyndte i Melby Kirke til højmesse med næsten fuldt hus. Som i så mange andre kirker var der lidt fodkoldt, men masser af hjertevarme. Og hvis det ikke var nok, var der også stillet te og kaffe frem i våbenhuset, som man kunne varme sig på før gudstjenesten.
Kirken var pyntet med nelliker og roser i den lilla adventsfarve samt en adventskrans med lilla bånd og det første lys tændt. Vi indledte selvfølgelig med salme nummer 74, "Vær velkommen, Herrens år", i anledning af adventstiden.

Bagerst i kirken havde byens lokale kor stillet sig op. Koret sang først "Du spø’r mig om håbet", der vandt en konkurrence i forbindelse med 100-årsjubilæet for Folkekirkens Nødhjælp, og i stedet for et postludium fra organisten sang de som afslutning en gammel engelsk julesalme. Koret var hyggeligt – men dog ikke mere formelt, end at organisten midtvejs i sidste sang råbte koret op og afbrød dem, så de kunne synge forfra, fordi de var en halv takt bagud. Gudstjenestens uformelle stemning med humoristiske elementer tenderede sine steder til det kaotiske, men bidrog samtidig til en afslappende og intim stemning, for eksempel da præsten smilende efter en af salmerne sagde "tak skal I have – I synger rigtig dejligt".

Præsten prædikede over søndagens tekst fra Matthæusevangeliet om Jesus, der kommer gående ind i Jerusalem med grene for sine fødder, imens skarerne råber "Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!".

Denne artikel er en del af denne serie:
Med Kristeligt Dagblad til gudstjeneste

På pædagogisk vis indledte præsten nøgternt med at forklare, hvad man forstår ved Jerusalem rent geografisk og historisk, herunder templets ødelæggelser. Derefter blev billedet udpenslet af skarerne, der – med præstens egne ord – "hujede med hænderne over hovedet" over Jesu ankomst.

Prædikenen tematiserede overgangen fra "det gamle tempel", der kunne omvæltes og ødelægges, til "det nye tempel" – altså Jesus – der eksisterer alle steder i verden, hvor der er tro. Dermed blev overgangstid og begyndelse et gennemgående tema for gudstjenesten første søndag i advent i Melby Kirke.

Præsten anvendte i sin prædiken om det nye tempel ord som "hjerteklapper", "lunger" og "hjerteblod". Metaforerne var svære at hænge på som tilhører, men på trods af den lidt forvirrende metaforik stod det afsluttende budskab klart: Det var en opfordring til at gå ud i verden hujende med hænderne over hovedet, som skarerne havde gjort det, da Jesus kom til Jerusalem.

Præsten henviste i sin prædiken også til sidste uges tekststykke. Det bidrog til at give den faste kirkegænger en samlet forståelseshorisont, som søndagens tekst kunne ses i, og ikke blot som et isoleret fragment.

Efter prædikenen gik kirkegængerne til nadver, hvor de fleste deltog. Oblaterne var lidt bløde, men bægerne var rigeligt fyldte med portvin, der smurte stemmerne til de sidste salmer.
Vi sang – meget velvalgt – salme nr. 83, "Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord", med ordene: "Smyk hans vej med hellig gren" – som i søndagens tekst.

Præsten lykkedes i det hele taget med at skabe et kirkerum, hvor man som kirkegænger følte sig velkommen. Inden gudstjenesten gik hun for eksempel op og ned ad kirkegulvet, gav hånd til alle og præsenterede sig. Efter højmessen var der kirkekaffe, hvor præsten på forhånd havde opfordret menigheden til, at man talte med dem fra menigheden, man ikke havde mødt før. Som udefrakommende følte man sig bestemt inviteret ind i "klubben".

Efter gudstjenesten gik menigheden om bord i småkagerne, og selvom vi trods alt ikke forlod kirken jublende med armene over hovedet, var det en fin og god fejring af kirkens nytår.

Gudstjeneste den første søndag i advent i Melby Kirke i Nordsjælland. 

Prædikant: Eva Ortwed Berger.

Organist: Kim Kjær Knudsen.