På den brostensbelagte plads foran Palægården midt i Roskilde har menneskemængden klædt sig nøje på til regnvejr. Alligevel skuer flere lidt bekymret mod himlen, som står i farestruende mørk kontrast til det solgule palæ.
På scenen foran dem skal Mikael Wandt Laursen fra FrikirkeNet moderere dagens debat mellem partilederne Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K) og Alex Vanopslagh (LA). Man skal dog være varsom med at kalde seancen en debat, indleder Mikael Wandt Laursen, hellere kald det en samtale, for det er via sådan en, at man bliver klogere på hinandens synspunkter.
Med udsigt til byens historiske domkirkes himmelrækkende tårne skal dagens tre debattører - eller samtalende om man vil - tale om, hvordan kristendommen kan bidrage til udviklingen af det Danmark, de ønsker sig. Da de tre partiledere indledningsvist skal svare på deres personlige forhold til kristendom bliver det til lyden af dryppende regnvejr og paraplyopslåning blandt publikum.
"Vi tror og beder til, at det er en kort overgang," får Mikael Wandt Laursen sagt i det nøjagtige øjeblik, regnen igen holder inde.
Tilbage til det personlige kristendomsforhold. For Alex Vanopslagh er kristendommen et andet ord for livsvisdom, for Søren Pape Poulsen er det et fundament i et tiltagende rodløst samfund, og når livet "rumler" for Pia Olsen Dyhr, så finder hun en grounding, en særlig ro, i kirken, hun ikke kan finde andre steder.
Og vi trænger til den såkaldte grounding, for vores liv er blevet flygtigt som aldrig før, samtykker både den konservative og den liberale partiformand.
"Kirken er et at de få steder i vores samfund, hvor vi ikke skal præstere noget. I kirken kan man være sig selv," siger Søren Pape Poulsen og bedyrer, at "Gud" i det konservative partis velkendte slogan "Gud, konge og fædreland" absolut ikke er et levn fra fortiden, men derimod et kompas for fremtiden.
"Vi må aldrig tage Bibelen ned fra hylden for at lave politik, men dens værdigrundlag er en vigtig faktor," tilføjer han.
Til spredte grin slår Alex Vanopslagh fast, at man vist godt kan være kristen uden at være liberal. Det faktum tror partilederen helt sikkert, der er nogen i forsamlingen, der godt kan bekræfte, som han siger. Publikum nikker anerkendende.
I Socialistisk Folkeparti har der til gengæld altid været mange præster, og det er der stadigvæk, siger Pia Olsen Dyhr, og publikums grin bekræfter den foregående pointe.
Kristendommen har, bliver dagens tre gæster enige om, haft afgørende betydning for det danske samfundsliv, ligesom den er dybt indlejret i den danske kultur. Er der mon også inspiration at hente i kristendommen, når det gælder klimakrisen?, spørger Mikael Wandt Laursen.
"Præster skal ikke prædike særligt om klima... det har jeg bare lige brug for at sige," fastslår Søren Pape Poulsen til en lille klapsalve.
Kristendommen kan til gengæld hjælpe os på vej mod et - tiltrængt - nyt slags oprør, mener Pia Olsen Dyhr:
"Vi har levet gennem industrialiseringen og vidensamfundet. Nu tror jeg, der kommer en fordybelsesepoke. Vi vil have mere tid og mere ro til at være til - særligt de unge skubber på for denne udvikling," siger Pia Olsen Dyhr, der med slet skjult ærgerlighed må konstatere, at Alex Vanopslagh med sine 30 år også falder i denne kategori.
Til slut vil Mikael Wandt Laursen vide, om kristendommen fortsat skal have særstatus her til lands. Til klapsalver fra publikum svarer Søren Pape Poulsen, at det for det første er en "skandale", at man kan blive fritaget for kristendomsundervisningen i folkeskolen. Den skal bruges i den fremadrettede udvikling af vores land. Alex Vanopslagh mener, at der er "brug for religiøsitet", selvom han dog tror, at kristendommen kan blive overhalet indenom af andre former - og nye - for religioner.
"Kristendommen er et godt bud, men den fylder ikke det samme, som det har gjort tidligere. Vi har ikke den fælles autoritet, vi har ikke de fælles sandheder og dyder, der binder os sammen, og det ser vi konsekvenserne af i et mere og mere polariset samfund," siger den liberale partileder, der mener, at man eksempelvis ser nogle tendenser til "erstatningsreligion" i klimabevægelsen.
"Kristendommen er en del af vores samfundsmodel. Man er nødt til at forstå de værdier, vores samfund er bygget på. I min folketingsgruppe har vi en muslim, der hedder Halime Oguz, der har sat sig ind i kristendommen, fordi hun mener, det er hendes pligt at forstå, hvilke religiøse værdier, der binder os sammen;" supplerer Pia Olsen Dyhr.
Og Alex Vanopslagh skal ikke bekymre sig om erstatningsreligioner, fastslår Pia Olsen Dyhr. For kristendommen har vist sig at være omstillingsparat. "Ligesom jer," siger hun og kigger ud over publikum, som igen er blevet offer for vejrets våde impulser og har slået paraplyerne op.