Tre provstier, der har lært at vente på Kirkeministeriet

Mange sogne på tværs af landet har oplevet sagsbehandlingstider i Kirkeministeriet, som var uforholdsmæssigt lange. Her er tre af dem

Når sogne, provstier og stifter vil samarbejde på tværs af sognegrænser, skal de først have en godkendelse i Kirkeministeriet. Det skyldes en paragraf i Menighedsrådsloven, som skal sikre, at der er helt styr på, hvem der tager penge fra de enkelte kirkers sognekasser.

Men som Kristeligt Dagblad gennem rundringninger og aktindsigter kan dokumentere, viser det sig ofte at være en proces, som trækker tænder ud. Ofte må sogne, der står og tripper for at komme i gang med et projekt, vente år og måneder på at få grønt lys fra ministeriet.

Denne artikel er en del af denne serie:
Kirkeministeriets lange sagsbehandlingstider

Konkret har Kristeligt Dagblad fundet 9 eksempler på sager, der ifølge parterne har varet uforholdsmæssigt længe. Derudover viser en aktindsigt, at Kirkeministeriet har yderligere 11 verserende sager, som har været i gang i mere end et eller to år, uden at parterne har kunnet få de nødvendige godkendelser.

Set i lyset af, at Kirkeministeriet årligt opretter 6-7000 nye sager om stort og småt, kan det virke som få. Men de manglende ministerielle stempler er helt afgørende for, at de enkelte kirker kan igangsætte nye tiltag og ikke står stille. Derfor opfattes sagerne i de enkelte kirker som dybt frustrerende.

Her er tre eksempler på sager, der har trukket i langdrag:

1 Ansættelse krævede ti måneders venten

At Kirkeministeriet sylter henvendelser, der kommer fra kirker, har man oplevelsen af på Djursland. Her besluttede Syddjurs Provsti i 2017, at der skulle ansættes en personalekonsulent, men fordi ansættelsen skulle finansieres på tværs af sognegrænser, krævede det dispensation fra Kirkeministeriet.

Den anmodning blev sendt via stiftet i september 2017, men trods fem rykkere i løbet af det næste halve år hørte provst Benedikte Bock Pedersen ikke fra ministeriet, før hun selv ringede ind den 4. juni 2018. Tre uger senere den 26. juni, altså knap 10 måneder efter den oprindelige henvendelse, blev anmodningen endeligt godkendt af Kirkeministeriet.

Ifølge provsten var der i godkendelsen ikke “ændret et komma” i forhold til den den oprindeligt indsendte tekst, som kaldes en vedtægt, og det ser hun som udtryk for, at sagen ikke har krævet særlig juridisk bearbejdelse.

“Den har ligesom bare ligget,” forklarer hun. Forsinkelsen betød, at medarbejderen først kunne ansættes væsentligt senere, end provstierne havde håbet på.

2 Dispensation er stadig ikke givet efter 22 måneder

Naboprovstiet Norddjurs sendte i april 2020 en lignende ansøgning om dispensation, så provstiet kunne ansætte en medarbejder til diakonale opgaver og skole-kirke-samarbejder.

Trods adskillige rykkere gennem Aarhus Stift - senest i januar 2022 - er vedtægten endnu ikke godkendt efter at have ligget i ministeriet i et år og 10 måneder. Ifølge en medarbejder i provstiet er det eneste, man har hørt fra ministeriet, “tomme svar” om, at “der arbejdes på sagen”.

Kristeligt Dagblad har spurgt Kirkeministeriet, om der findes en central opgørelse over sagsbehandlingstider, men det gør der ifølge ministeriet ikke.

3 I Frederikssund kan de ikke få en bygningskonsulent

Ifølge en aktindsigt fra Kirkeministeriet har der siden 2018 været 110 henvendelser om at lave samarbejdsaftaler. Af dem er 27, altså knap hver fjerde, stadig verserende. Kristeligt Dagblad har efterspurgt en opgørelse over, hvor mange af de færdige sager, der har taget mere end et år at behandle. Men sådan en opgørelse har ikke været mulig at lave.

Af de ældste sager, som endnu ikke er afsluttet, er den ene fra 2019. Den drejer sig om ansættelsen af en bygningskonsulent i Frederikssunds Provsti.

Her henvendte provstiet sig den 18. september 2019 med en anmodning om tilladelse til at finansiere konsulenten på tværs af flere sognegrænser. Og da der stadig ikke var kommet en endelig afgørelse i begyndelsen af 2021, henvendte provst Eskil Dickmeiss sig via Roskilde Stift til Kirkeministeriet med en klage.

“Provstiudvalget og menighedsrådene oplever det som en meget lang sagsbehandlingstid,” skrev han den tredje marts 2021. Et år senere er der stadig ikke ansat en bygningskonsulent i Frederikssunds Provsti, da provstiet ikke har modtaget en endelig godkendelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra provst Eskil Dickmeiss.