Trods mange års sekularisering tror stadigt flere på et liv efter døden

Over de seneste årtier er flere danskere begyndt at tro på et liv efter døden. Det er dog ikke kristendommens forestilling om det hinsides, der er den mest udbredte. Kirken må mere på banen og forkynde opstandelsen tydeligere, mener præst

Flere og flere tror på et liv efter døden - men ikke nødvendigvis efter kristent billede.
Flere og flere tror på et liv efter døden - men ikke nødvendigvis efter kristent billede. . Foto: Marcus Dall Col/Unsplash.

Sekulariseringen har sat sit aftryk på det danske samfund. Den almene viden om kristendom er i tilbagegang, og færre forældre vælger at få deres nyfødte barn døbt.

Men når det kommer til danskernes forestilling om efterlivet, er der ikke megen sekularisering at spore. Og når kirken i påsken fejrer Jesu opstandelse med et budskab om, at døden ikke har det sidste ord, vækker det i hvert fald delvist genklang i befolkningen. Over de seneste årtier er der en stigende andel af danskere, der i rundspørger svarer ja til, at de tror på et liv efter døden.

Det er en udvikling, der undrer og fascinerer Peter B. Andersen, religionssociolog ved Københavns Universitet med speciale i kvantitative masseundersøgelser af danskernes trosliv.

”Det er for mig både slående og fagligt udfordrende, at vi over rigtigt mange år har set en stigning i troen på et efterliv. I landene omkring os går det den modsatte vej. Generelt er Danmark et af de vestlige lande med lavest trostilslutning, men ikke når det kommer til en tro på liv efter døden,” siger han.

I den seneste version af Den Danske Værdiundersøgelse fra 2017 svarer 39 procent af danskerne ja til, at de tror på et liv efter døden. Tilbage i starten af 1980’erne lå det tal på 32 procent. Det betyder dog ikke, at det er klassiske kristne forestillinger om efterlivet, der står øverst på danskernes trosbarometer. Det gør derimod den østligt inspirerede tanke om reinkarnation, genfødsel, som cirka en fjerdedel svarer, de tror på. Lidt færre tror på en form for paradis, mens blot 10 procent tror på helvede.

Peter B. Andersen forklarer, at meget tyder på, det er en noget andet udgave af reinkarnationen, man finder hos danskerne, end den, man kender fra for eksempel buddhisme og hinduisme.

”Det typiske er, at man tror, man bliver genfødt på samme eller et højere niveau. I det hele taget virker det til, at det hovedsageligt er positive forståelser af efterlivet, der er udbredt blandt danskere,” siger han og henviser til, at blot 10 procent svarer ja til, at de tror på en eller anden form for helvede.

Kristian Ditlev Jensen er sognepræst på Anholt og forfatter til en lang stribe bøger blandt andet ”Hvorfor må vi ikke tale om døden?”. Han finder det også påfaldende, at man i en ellers sekulariseret tid ser en stigning i folk, der tror på efterlivet og især på reinkarnation. Men måske hænger det alligevel i sidste ende sammen.

”Når jeg taler med folk, der tror på reinkarnation, er det tydeligt, de har en romantisk forestilling, der ligger meget langt fra den østlige og mere barske idé om genfødsel. I Danmark handler reinkarnation om, at man ikke vil dø, men gerne leve en gang til. I sidste ende tror mange danskere ikke på et åndeligt efterliv, men snarere på, at de får et liv mere her på jorden,” siger han.

Kristian Ditlev Jensen mener, det bunder i en form for dødsangst, at mange abonnerer på en afart af reinkarnation. Men problemet er, at den form for reinkarnation ikke taler dødsangsten imod.

”Den forsimplede idé om reinkarnation afspejler en berøringsangst over for døden. I kristendommen accepterer vi døden som noget, vi skal forholde os til. Vi konfronteres med den kødelige død og forrådnelse, hvor man får lov at hvile i fred. Men vi tror på, at der er et åndeligt liv eller paradis i en metafysisk form. De, der tror på den forenklede reinkarnation, accepterer ikke det åndelige, men forholder sig kun til det kødelige menneske. På den måde kan man meget vel se det som et udslag af sekulariseringen,” siger han.

I sidste ende falder det tilbage på folkekirken og dens præster, at det ikke hovedsageligt er en kristen forestilling om efterlivet, der er den mest udbredte blandt danskerne. Det mener Marie Høgh, konstitueret sognepræst i Ejby tæt ved Køge.

”Det er folkekirkens egen skyld, at det er gået sådan. I årtier har præster været for vage og bange for at forkynde den store gåde og forargelse, det er, at Jesu grav er tom. I rigtig mange år har præster smyget sig uden om at tale om svære emner som både menneskets syndige natur og om opstandelsen af frygt for at skubbe det moderne menneske væk. Men den kristne tro begynder ved den tomme grav og opstandelsen, og den er grundlæggende uforståelig,” siger hun og tilføjer:

”Det kan vi kun rette op på ved at prædike af karsken bælg hele året.”

Hvad svarer du selv, når du som præst bliver spurgt, hvad der sker efter døden?

”Så siger jeg, at vi bliver taget hjem til vores far i Himmelen og bliver ført ind i hans lysende land. Det er den gådefulde fortælling, vi har brug for at høre, når vi sidder ved kisten og har mistet en af vores kære,” siger hun.