I Tyskland konverterer flere og flere til jødedommen, skriver tyske medier. Umiddelbart lyder det ikke som et problem for et trossamfund, at antallet af medlemmer vokser. Men i en af Tysklands mest kendte synagoger, synagogen i Oranienburger Strasse i Berlin, strides dele af menigheden på grund af det store antal konvertitter.
Under titlen "Hvorfor det stigende antal konvertitter er et problem for jødedommen", skrev den jødiske kantor Avitall Gerstetter for nylig et debatindlæg i den tyske avis Die Welt, hvori hun advarede om en udvanding af den jødiske tradition.
“Jeg ved godt, at det ikke er meningen, at man skal tale om konvertering til jødedommen,” skrev Gerstetter, den første tyskfødte, kvindelige kantor:
“Men et stigende antal nye jøder har ført til en betydelig ændring i det jødiske liv i Tyskland. I nogle gudstjenester og under nogle taler minder det mig mere om en interreligiøs begivenhed end om besøget i den synagoge, som jeg har kendt siden barndommen.”
I løbet af de seneste tre årtier er andelen af konverterede vokset til op til 80 procent i nogle af de jødiske menigheder, skrev Gerstetter, og nogle steder er det således kun 20 procent, der faktisk er vokset op i de årtusindgamle jødiske traditioners ånd. Alt for mange mennesker i Tyskland konverterer af de forkerte grunde – for eksempel for at sone deres families nazistiske fortid eller for at identificere sig med ofrene i stedet for gerningsmændene, mener hun.
Kort efter skrev synagogen i et opslag på Facebook, at “vi som synagogemenighed byder alle troende velkomne, uanset om de er født jøder eller konvertitter, og det er en af synagogens kerneværdier, at alle føler sig godt tilpas og respekteret her”. Samme dag meddelte synagogen samme sted, at Avitall Gerstetter var blevet fritaget fra tjeneste “indtil videre”.
Ifølge Avitall Gerstetter bliver alt for mange af de nykonverterede rabbinere og menighedsledere, hvilket fører til det, hun beskriver som en jødedom, der ikke er gennemsyret af erfaring og tradition, men snarere "en teoretisk jødedom, næsten en helt ny religion", som hun kaldte "sjælløs".
I et efterfølgende debatindlæg i Die Welt støttede rabbiner Walter Rothschild den fritstillede Gerstetter, og skrev, at det ”kun er i Tyskland, at konvertitter fortæller jøder, hvad de skal gøre”. Han kalder reaktionen mod hendes bekymring for “hysterisk, især fra folk, der er konverteret til jødedommen for relativt nylig”.
Gesa Ederberg, som er rabbiner i synagogen i Berlin og selv er konverteret i 1995, siger ifølge Jerusalem Post, at Gerstetter rejser vigtige spørgsmål, og hun erkender, at det store antal konverteringer til tider er et “meget problematisk fænomen”.
Men tilføjer, at mange medlemmer af menigheden følte sig fremmedgjorte af Gerstetters udsagn, og at hun havde svært ved at se Gerstetter lede bønnen i synagogen, hvis bønnelederen var negativt indstillet over for mange konvertitter.
Problemet er ikke, at mange tyskere konverterer til jødedommen, for det er helt forståeligt i lyset af Tysklands historie, siger Jonathan Schorsch, professor i jødisk religions- og åndshistorie, School of Jewish Theology, Potsdam Universitet.
“Problemet er, at konvertitterne, som næsten alle har ringe eller ingen erfaring med jødedommen før deres konvertering, af de jødiske myndigheder får lov til at blive rabbiner eller kantor alt for hurtigt efter deres konvertering,” siger han.
Ifølge Jonathan Schorsch var der tidligere en aftale om, at konvertitter ikke ville blive optaget på rabbinerskole før syv år efter deres konvertering. Af årsager, som han ikke kender, blev denne politik ændret. Måske kunne jødiske ledere godt lide de nye mennesker, der føjede sig til den lille jødiske befolkning i Tyskland, og var smigret over interessen for jødedommen og jødiskhed hos så mange ikke-jøder, vurderer professoren.
“Jeg mener dog, at en sådan ventetid er nødvendig og blot sund fornuft. Det forekommer mig temmelig bizart at have folk med et minimalt eller overfladisk erfaringsmæssigt og intellektuelt kendskab til jødedommen etableret som ledere, beslutningstagere og vejledere. Jeg spekulerer på, om andre religioner tillader en så hurtig adgang for nyankomne,” siger han.
Jair Melchior, overrabbiner i Danmark, påpeger, at diskussionen om konvertitter går langt tilbage i jødedommen.
I de jødiske skrifter, der kaldes Talmud, er der en sætning om, hvor vanskeligt det er for Israel og for jøderne at have konvertitter iblandt sig, og den sætning har vakt megen debat gennem historien.
“Der er en tradition i jødedommen for at sige, at det største problem med konvertitter er, at de giver os dårlig samvittighed,” siger Jair Melchior.
“De gør tingene bedre end os, de tager troen alvorligt, og det er hårdt for os, for det minder os om, hvordan vi burde opføre os som jøder. Jeg kan også nogle gange se det i min synagoge, at de mest aktive i gudstjenesten er folk, som er konverteret.”
Konvertitter er vigtige i jødedommen, understreger Jair Melchior, og det er en forbrydelse mod jødisk lov at skelne mellem konvertitter og folk, som er født ind i jødedommen, siger han. I Danmark er der 2-5 konverteringer om året. Konvertitter udgør skønsmæssigt 10 procent af jøderne i Danmark, men indimellem helt op til 50 procent af dem, der engagerer sig i menigheden og gudstjenesten.
Synagogen i Oranienburger Strasse i Berlin er en reformsynagoge, ikke en ortodoks synagoge, og det er for konvertitter i en reformsynagoge meget mindre krævende at konvertere, påpeger Jair Melchior. De er ikke forpligtet til at følge alle jødiske leveregler, spise kosher og overholde sabbatregler.
“Det kan betyde, at det er en anden type konvertitter, som kommer der, end dem, der kommer hos os. Måske er der nogle, der føler, at menigheden mister noget jødisk identitet, og det kan godt skabe noget debat,” siger Melchior.
Nogle konverterer i forbindelse med, at de gifter sig med en jøde. Det gælder formentlig flertallet af konvertitter i Tyskland og en tredjedel af konvertitter i Danmark, vurderer Melchior. Andre konverterer, fordi de har en jødisk far og føler sig som jøder, men ikke er det ifølge jødisk lov. Og atter andre er religiøst søgende og finder et hjem i jødedommen. I princippet betragter man i jødedommen alle jøder som konvertitter, for da Israels folk ifølge Det Gamle Testamente stod ved Sinaibjerget, konverterede de alle til jødedommen, tilføjer Melchior.