Udviklingsdirektør: Vi risikerer at drukne evangeliet i sovs og kartofler

Der sker i disse år en indre sekularisering af kirken, siger teologen Jesper Oehlenschläger, der er udviklingsdirektør i Samfonden

I de her år vægter mange kirker det diakonale, men det sker ofte uden forkyndelse. Men som kirke skal man bruge ord. Evangeliet er ord, og jeg er bange for, at vi drukner evangeliet i sovs og kartofler ved diverse diakonale tiltag i de her år, siger Jesper Oehlenschläger.
I de her år vægter mange kirker det diakonale, men det sker ofte uden forkyndelse. Men som kirke skal man bruge ord. Evangeliet er ord, og jeg er bange for, at vi drukner evangeliet i sovs og kartofler ved diverse diakonale tiltag i de her år, siger Jesper Oehlenschläger. Foto: Barbara Helbo Laursen.

For to år siden foretog teologen og præsten Jesper Oehlenschläger et sporskifte. Efter nogle år som forstander på Nordsjællands Efterskole tiltrådte han som udviklingsdirektør i den almennyttige Samfonden. Det er en fond, som med afsæt i et kristent livssyn vil udvikle og understøtte initiativer, der styrker karakterdannelse og gør mennesker livsduelige. Fonden uddeler årligt omkring 20 millioner kroner. 

Som relativt nytiltrådt udviklingsdirektør skulle Jesper Oehlenschläger holde et oplæg for en gruppe kirkefolk om kirkens samfundsopbyggende opgave. Den dag fik han sagt noget i retning af, at kristendommen er i overhængende fare for at blive reduceret til en privat lykkereligion. Han sagde, at kirken risikerer at blive en afdeling for særlige, religiøse anliggender og ikke umiddelbart forbindes med at være et sted, der kan skabe rammerne for det gode liv eller være medskaber af det gode samfund. Efter oplægget fordybede udviklingsdirektøren sig i forholdet mellem samfund og kirke og læste teologiske tænkere fra Jørgen I. Jensen til Miroslav Volf og samfundsanalytikere fra professor Lene Tanggaard til finansmanden Lars Tvede, og han begyndte at skrive. På forlaget Inspiratio udkom for nylig så bogen ”Byens lykke”, der handler om, hvorfor kirken risikerer at blive privat i sit væsen uden konsekvenser for samfundet.