Hvordan skaber man respekt for tros- og religionsfrihed i et land som Mali, der er plaget af jihadistisk vold og omfattende politiske og sociale problemer?
Det var et af de centrale spørgsmål, der var på dagsordenen tidligere i dag, hvor Udenrigsministeriet havde inviteret til møde i det kontaktforum af trosfrihedsgrupper, der arbejder sammen med Udenrigsministeriets enhed for tros- og religionsfrihed.
Ministeriet står over for at skulle lave nye programmer for udviklingsbistand for flere vestafrikanske lande som Mali og Niger.
Derfor havde ministeriet valgt at tage emnet op til dagens møde og blandt andet fokusere på jihadismens betydning for arbejdet med trosfrihed. Indledningsvist glædede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sig over, at der over den seneste tid allerede er kommet større fokus på trosfrihed i det generelle udviklingsarbejde:
”Jeg er især glad for det tros- og religionsfrihedsaftryk, der er sat i vores nye udviklingspolitiske strategi. Den fik vi landet i juni sidste år med et bredt politisk flertal bag. Det er første gang, at vores tanker om og fokus på religions- og trosfrihed eksplicit fremgår af en udviklingspolitisk strategi,” sagde han til mødet, der skulle have foregået på Christiansborg, men som på grund af coronasituationen blev afholdt virtuelt.
Men at indtænke trosfrihed i udviklingsarbejdet i et så uroplaget og udfordret land som Mali er lettere sagt end gjort, forstod man på flere af gårsdagens oplægsholdere til mødet.
Landet har i årevis været plaget af jihadistisk vold og religiøse spændinger, og Danmarks ambassadør i Mali, Rolf Holmboe, kunne blandt andet fortælle, at en jihadistisk gruppe i dag har kontrollen med omkring 80 procent af landets areal.
Han forklarede desuden, at landet over de senere år har udviklet sig i en religiøst konservativ retning, hvor både sekulære og kristne bliver marginaliseret. Situationen skaber flere dilemmaer for udviklingsarbejdet, lød det fra en anden af mødets oplægsholdere, Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Blandt andet må man finde svar på, i hvor høj grad man er villig til at forhandle med jihadister for at skabe fred, udvikling og bedre rettigheder.
En del af mødet var sat af til spørgsmål fra de små 50 deltagere til oplægsholderne. Og her lød det blandt andet, om man i et så religiøst domineret land som Mali bør blive bedre til at bruge et religiøst sprog til at fremme menneskerettigheder og trosfrihed? Ifølge ambassadør Rolf Holmboe er det noget, man i så fald bør gøre med varsomhed.
”En af de mest udsatte grupper i Mali er i øjeblikket de sekulære. Derfor er målet at skabe et rum, hvor man kan, men ikke nødvendigvis skal tale et religiøst sprog for at blive taget seriøst,” sagde han.
Næste møde i kontaktgruppen bliver efter planen lige inden sommerferien. Her håber udviklingsministeren på, at man kan gennemgå resultaterne af en bestilt rapport om, hvad man indtil videre har gjort for at fremme tros- og religionsfrihed i dansk udviklingsarbejde.