Ukraine vil tilslutte sig EU. Men landets kirker frygter EU's “kønsideologi”

For at nærme sig et EU-medlemskab har Ukraine tilsluttet sig en omstridt erklæring trods protest fra religiøse ledere. Men når man tilslutter sig, skyldes det ikke, at ukrainerne går på kompromis med landets traditionelle værdier, siger ekspert

Ukrainere er blandt de mere konservative i Europa, når det gælder spørgsmål om kønsroller og familiemønstre. Her ses konservative grupper, der i 2021 protesterede mod et lovforslag, som kunne kriminalisere diskrimination af lgbt-personer. Deres skilte viser en politibetjent med hævet stav i regnbue-farver, altså med den symbolik, at lovgivningen var et overgreb.
Ukrainere er blandt de mere konservative i Europa, når det gælder spørgsmål om kønsroller og familiemønstre. Her ses konservative grupper, der i 2021 protesterede mod et lovforslag, som kunne kriminalisere diskrimination af lgbt-personer. Deres skilte viser en politibetjent med hævet stav i regnbue-farver, altså med den symbolik, at lovgivningen var et overgreb. Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ukraines parlament sendte et tydeligt signal om, at de ville gøre sig klar til EU-medlemskab, da parlamentarikerne mandag stemte for at tilslutte sig en omdiskuteret konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Det vurderer Simone Nørholm Jacobsen, der er ansvarlig for det politiske arbejde med køn og anti-racisme i Amnesty International Danmark.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

“Det er en konvention, som er lavet i Europarådet. Så med tilslutningen sender ukrainerne et signal om, at de køber ind på de samme værdier som andre EU-lande,” siger Simone Nørholm Jacobsen.

Ved at tilslutte sig den såkaldte Istanbul-konvention forpligter Ukraine sig til at modarbejde kønsbaseret vold og samtidig ophæve enhver lov og praksis, som diskriminerer kvinder.

Simone Nørholm Jacobsen peger også på, at tilslutningen skal ses i sammenhæng med, at ukrainerne under krigen med Rusland har fået øjnene op for kvinders særlig udsathed:

“Befolkningen har oplevet, hvordan civile, ukrainske kvinder har været udsat for vold og voldtægt fra russiske soldater. Det kan bestemt også være en vigtig årsag til tilslutningen,” siger Simone Nørholm Jacobsen.

Højlydte protester fra religiøse ledere

Konventionen har skabt debat i flere lande, især fordi den fremhæver ligestilling som nøglen til at forebygge vold mod kvinder og beskriver køn som en social konstruktion. Konventionen definerer køn som værende “de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd”.

“I nogle lande ser man derfor konventionen som et brud med traditionelle kønsroller, hvor det, at kvinder har en særlig funktion i forhold til manden, eller ligefrem er underordnet manden, ikke ønskes udfordret,” siger Simone Nørholm Jacobsen.

Det har mødt højlydte protester fra Ukraines religiøse ledere, at landet tilslutter sig konventionen. De frygter, at den “kønsideologi”, som konventionen repræsenterer, vil skabe splittelse i det krigshærgede samfund. Derfor kom der en kritisk erklæring fra Det Ukrainske Råd for Kirker og Religiøse Organisationer kort før regeringens beslutning:

"I betragtning af farerne ved kønsideologi opfordrer vi i stedet for at ratificere Istanbul-konventionen til at tage praktiske foranstaltninger og udvikle Ukraines lovgivning for at bekæmpe vold i hjemmet og vold mod kvinder ligesom andre europæiske lande, der har nægtet at ratificere konventionen," lyder det i erklæringen med henvisning til lande som Letland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Regeringens skridt vil ifølge de religiøse ledere "kun fremprovokere en ny bølge af offentlige protester, utilfredshed og kritik af den ukrainske ledelse. Og det er på det tidspunkt, hvor vores stat har brug for enhed, sammenhængskraft og konsolidering af alle offentlige institutioners virke for at vinde krigen mod den russiske aggressor", hed det i kirkernes erklæring.

Kirkerådet består af repræsentanter fra blandt andet Ukraines ortodokse, katolske og protestantiske kirker, ligesom jødiske og muslimske organisationer er deltagere.

Traditionelle og overvejende religiøse ukrainere

Et brud med den traditionelle opfattelse af køn er heller ikke øverst på ønskesedlen hos almindelige ukrainere, hvoraf mange er religiøst eller traditionelt funderet. Det vurderer Emil Bjørn Hilton Saggau, der forsker i den ortodokse kirke ved Lunds Universitet:

“Undersøgelser fra The World Values Survey og andre har gang på gang påvist, at ukrainere ligesom andre borgere i Central- og Østeuropa er blandt de mere konservative i Europa, når det gælder spørgsmål om kønsroller og familiemønstre,” siger Emil Bjørn Hilton Saggau.

Derfor er landets religiøse ledere ikke helt forkert på den, når de taler om, at kønsideologi kan skabe splittelse i det ukrainske samfund:

“Der vil være en betydelig modstand, hvis Ukraines regering forsøger at nærme sig normer om køn og familie, som eksisterer i lande som for eksempel Danmark,” siger Emil Bjørn Hilton Saggau.

Han mener derfor heller ikke, man skal forestille sig, at Ukraine vil blive en del af den progressive fløj i EU:

“I værdipolitiske spørgsmål vil Ukraine lægge sig på fløjen med Polen og Ungarn, så man skal ikke forvente fri abort og åbne homoparader uden modstand. Så når parlamentet tilslutter sig konventionen, handler det nok mere om realpolitik end om ukrainernes værdier,” siger Emil Bjørn Hilton Saggau.