Krigen i Ukraine er endnu ikke afgjort, men den ukrainske kirke har taget et skridt af kirkehistorisk betydning, som tilføjer Rusland et kæmpe prestigetab: Den kirke i Ukraine, som hidtil har hørt under Moskva, besluttede fredag aften på et koncil at kræve sin ”fulde selvstændighed og uafhængighed” fra den russisk-ortodokse kirke. Samtidig opfordrer kirkens ledelse ifølge flere medier Rusland og Ukraine til at sætte sig til forhandlingsbordet og stoppe blodsudgydelserne.
Løsrivelsen kommer som konsekvens af den støtte til Ruslands angreb på Ukraine, som hele vejen igennem har lydt fra Moskva-patriarkatet og patriark Kirill. Metropolit Onufrij, der er kirkeleder i den ukrainske del af patriarkatet, som nu løsriver sig, har modsat været kritisk over for Moskva, siden invasionen blev indledt den 24. februar.
Adskillelsen er et enormt tab for den russisk-ortodokse kirke, der anslås at have op imod 110 millioner medlemmer og dermed er en af verdens største kirkesamfund efter den katolske kirke.
”For den russiske kirke vil dette være et enormt tab, og Moskva-patriark Kirill må betragte det som et kæmpe forræderi,” siger Christian Gottlieb, som er sognepræst og adjungeret professor med speciale i ortodoks kristendom.
”Det strider imod alt det, som Rusland har bestræbt sig på ikke skulle ske, nemlig at hele den ukrainske kirke forlader Moskva-patriarkatet,” siger Gottlieb og tilføjer, at cirka en tredjedel af Moskva-patriarkatets kirker ligger i Ukraine, så den russiske kirke vil fortsat eksistere, men i stærkt reduceret udgave.
Det er dramatisk, siger også Emil Saggau, der forsker i ortodoks kristendom på Lunds Universitet i Sverige.
”Det er et kæmpe prestigetab for Moskva. Det er, som da Danmark mistede Skåne. Det vil blive kendt rundt om i Rusland. Den russiske propaganda vil ikke kunne skjule det. Det betyder, at russerne får blik for, hvor alvorlig denne krig er, og at Rusland ikke er særlig velkommen i Ukraine,” siger han.
Den ortodokse tros vugge
Udviklingen er kulminationen på længere tids spænding mellem Moskva-kirken og dens ukrainske medlemmer, tilføjer Emil Saggau:
”Det er endnu ikke fuld selvstændighed, men ved at frasige sig forbindelsen til Moskva-patriarken har man taget et vigtigt symbolsk skridt på vejen mod selvstændighed. Det kan være begyndelsen på enden for patriark Kirill. Der er modstand mod hans linje internt i kirken, og taber Rusland krigen, vil Kirill blive husket som den, der mistede Ukraine – den ortodokse tros vugge.”
Den eneste logiske konsekvens af beslutningen er, at den Moskva-styrede ukrainsk-ortodokse kirke opnår fuld selvstændighed, altså autokefali, mener Christian Gottlieb:
”Det giver ingen mening at tage dette skridt, hvis man ikke ønsker autokefali. Og så vidt jeg kan se, lægger man også op til netop dette.”
Han påpeger, at den Moskva-styrede ukrainsk-ortodokse kirke hele tiden har haft indre selvstyre uden dog at være selvstændig. På samme måde som for eksempel Grønland har selvstyre, men ikke er selvstændig, fordi man har den danske dronning som statsoverhoved.
”Så det næste skridt ville formentlig være, at kirkerne i Ukraine samles i en fælles autokefal ukrainsk-ortodoks kirke,” siger han med henvisning til, at ukrainerne allerede i 2018 stiftede deres egen ortodokse kirke med fuld selvstændighed, hvilket gjorde Moskva-patriark Kirill rasende og skabte stor splittelse i den ortodokse kirkefamilie.
Men sideløbende eksisterede stadig en kirke i Ukraine, som hørte under Moskva. Det er denne kirke, der nu skærer båndene over til ledelsen i Rusland.
Det har siden 2018 været den ortodokse kirkes øverste autoritet, patriark Bartholomæus af Konstantinopels, bestræbelse at skabe en ukrainsk enhedskirke, så han vil sikkert støtte denne proces, vurderer Christian Gottlieb:
”Flere andre ortodokse kirker i verden har kritiseret Kirills støtte til krigen i Ukraine, så mange ville formentlig bifalde en sådan beslutning.”
I praksis kan beslutningen om at adskille sig fra Moskva uden at opnå egentlig autokefali dog have en positiv effekt, mener Andriy Dudchenko, som er ærkepræst for den uafhængige ukrainsk-ortodokse kirke i Kyiv.
”Det vil især være positivt for de mange sogne i Ukraine, hvor præsterne ønsker at distancere sig fra den ’russiske verdens’ kvælende favntag, men ikke finder viljen til at tilslutte sig den autokefale ortodokse kirke i Ukraine. Ikke fordi de ikke er patrioter eller ikke ønsker at være en del af den autokefale ukrainske kirke, men fordi der i løbet af årtier er opstået en slidstærk idé om, at al ukrainsk ortodoksi, der ligger uden for Moskva-patriarkatet, er uacceptabel splittelse,” siger han og fortsætter:
”Denne idé er blevet en del af verdenssynet og nogle gange endda en del af identiteten blandt ukrainske præster. Derfor er det efter min mening en god ting at tillade sådanne præster blot at erklære deres ikke-tilknytning til Moskva-patriarkatet.”
Løsrivelsen fra Moskva betyder dog ikke enden på kirkelig konflikt i Ukraine, påpeger Christian Gottlieb. Cirka halvdelen af de Moskva-loyale stifter i Ukraine beder stadig for patriark Kirill.
”Nogle vil vægre sig mod uafhængigheden og fastholde loyaliteten over for Moskva. Så dette kan intensivere den interne kirke-konflikt,” siger han.