Var man ukrainsk-ortodoks og bosat i Danmark før krigen, var der ingen steder, man kunne opsøge en ukrainsk-ortodoks præst eller gå til til en ukrainsk-ortodoks gudstjeneste. Det betød derfor, at mange i stedet henvendte sig til den russisk-ortodokse kirke.
Men efter krigen er der fra ukrainsk side opstået et stort behov for at tilhøre en menighed, som distancerer sig mere fra Moskva.
"Der har været splittelse mellem de ukrainsksindede og de russisksindede i den russisk-ortodokse kirke i Danmark. Nogle af de ukrainsksindede har forladt menighederne for at distancere sig mere fra Rusland," siger Søren Dalsgaard, som er koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde.
Tidligere i år fik de ukrainsk-ortodokse så deres egen menighed i Danmark. Den hedder "Sogn for Den Hellige Jomfru Marias Beskyttelse af den Ukrainsk-Ortodokse Kirke i Danmark". Lige nu hører de til i det gamle sygehuskapel i Holstebro, hvor den ukrainske præst, som efter krigens udbrud er kommet til Danmark, Iergen Martyniuk, holder gudstjeneste hver anden søndag.
Men ifølge Søren Dalsgaard er der yderligere to ukrainsk-ortodokse menigheder under opbygning.
"Vi har haft kontakt til to andre ukrainske præster, Fader Atemii i Bramming og Fader Sergeii i Værløse. Som det er lige nu, er de her en måned eller to ad gangen for at prædike. Så menighederne er altså på vej til at blive etablerede," siger han og fortsætter:
"I Værløse har præsten hidtil holdt gudstjenester på det bosted, hvor ukrainerne bor. Men vi har talt om, at folkekirken måske kunne stille et kirkerum til rådighed for deres gudstjenester," siger han.
Lige nu stilles der faktisk et folkekirkerum til rådighed for Sogn for Den Hellige Jomfru Marias Beskyttelse af den Ukrainsk-Ortodokse Kirke i Danmark. For hver anden uge afholder den ukrainsk-ortodokse præst Iergen Martyniuk nemlig gudstjeneste i Elsborg og Højbjerg Kirker i Viborg Stift, hvor Peter Fischer-Nielsen er sognepræst. Ifølge ham har der været et fint samarbejde mellem den ukrainsk-ortodokse kirke og folkekirken.
"Jeg deltog i en særlig festgudstjeneste hos dem, og jeg har også inviteret dem med til forskellige gudstjenester og arrangementer, hvor de har været positive og medvirket. Det er en god relation, vi har til hinanden," siger han.
"De er meget taknemmelige for vores hjælp, og vi er glade for at kunne give dem nogle gode rammer for deres gudstjenestefejring. Når situationen bliver mere normaliseret, kan det jo være, at der begynder at dukke nogle forbehold op. Man kan håbe, at det positive grundlag, der så er lagt her i krisetiden, kan få en betydning for det videre mellemkirkelige samarbejde," siger han.
Peter Fischer-Nielsen peger på, at den ortodokse kirke typisk har nogle forbehold over for folkekirken. For eksempel anerkender den ortodokse kirke oftest ikke folkekirkens dåb.
Lige nu finansieres de ukrainsk-ortodokse menigheder i Danmark gennem private medlemskaber ligesom enhver anden forening. Skal der modtages offentlige midler, skal menighederne anerkendes som et trossamfund i Danmark. Derfor har den økonomiske situation været en smule vanskelig. Også fordi gudstjenesten i den ortodokse kirke kræver andet end den folkekirkelige gudstjeneste.
Det er godt, at vi kan stille kirkerummet til rådighed, men på sigt er det bedre for dem, at de får råd til deres eget kirkerum. Helt lavpraktisk kommer menigheden her hver anden søndag. De har pakket en trailer med de forskellige ting, som de skal bruge til gudstjenesten, bl.a. ikoner, lys og røgelse, som de så bruger en time på at stille frem og lige så lang tid på at pakke sammen igen, siger han.
Før krigens begyndelse var den græsk-katolske præst Vasyl Tykhovych faktisk den eneste ukrainske præst i Danmark. Han er tilknyttet den katolske domkirke i Bredgade i København, og betjente ukrainske katolikker fra stort set hele Danmark. Men nu har han så fået en ny kollega, Vasyl Baglei. Han skal betjene de ukrainske menigheder i Vejle og Aalborg.
Både den nye græsk-katolske kollega og de ortodokse præster glæder Tykhovych.
"Efter krigens begyndelse henvendte mange mennesker sig pludselig til mig, også de ortodokse. Alle ukrainere er nemlig velkomne til mine gudstjenester. Ukrainerne har haft stort behov for at tale med præster om krigen," siger han.