Mens corona har lukket kirker og trossamfund, har den også ført præster sammen. Under pandemien er der nemlig opstået to på hver sin måde omstridte præstenetværk, hvor gejstlige har samlet sig om en sag. Den ene har handlet om arbejdsmiljø, og senest er et netværk for vaccineskeptiske præster blevet afdækket i en artikel i netmediet Frihedsbrevet.
Netværket er opstået omkring sognepræst Therese Strand Kudajewski, som gennem januar gjorde sig bemærket for vaccineskeptiske facebookopslag, hvor hun blandt andet sidestillede læger, der vaccinerer mod corona, med mordere og drog paralleller mellem Danmark og Nazityskland.
På Facebook har netværket, der ikke har et officielt navn, oprettet en lukket gruppe som bruges af præster til at diskutere vacciner og restriktioner og til at dele information. Det fortæller Anja Worsøe Reiff, sognepræst i Alsønderup Kirke på Sjælland, der er medlem af gruppen:
"Præster har altid gået sammen i meningsfællesskaber. Men jeg fornemmer, at behovet er vokset under coronaen. Her er mange mennesker, også præster, blevet tilbageholdende med at sige, hvad de mener om restriktioner og vacciner, hvis deres holdninger ikke er helt på linje med regeringens," siger Anja Worsøe Reiff, der i Kristeligt Dagblad har skrevet et debatindlæg om ikke at udskamme ikke-vaccinerede.
"Mange af os i netværket har taget debatten i medierne, så det handler ikke så meget om frygten for at stå frem. Men vi ved også, at det, vi diskuterer, desværre har potentiale til at skabe splittelse. Men splittelsen opstår jo, fordi regeringen og medierne har gjort debatten så polariseret," siger Anja Worsøe Reiff.
Et andet af de netværk, der opstod under pandemien, er "Vi vil bryde tavsheden". Den udsprang af en hensigtserklæring fra et halvt hundrede danske præster, der ønskede at bryde det, de opfattede som en tavshedskultur omkring folkekirkens arbejdsmiljø. Siden har hensigtserklæringen fået næsten 200 underskrifter.
"Vi vil bryde tavsheden" har et åbent Facebook-forum og et lukket Facebook-forum, fortæller Rikke Vedel Hansen, der er sognepræst i Kildevældskirken i København og medlem af netværkets styregruppe:
"Den åbne gruppe er for både præster, menighedsrødder og kirkeansatte, der ønsker at debattere arbejdsmiljø. Den lukkede gruppe er kun for de præster, der har underskrevet hensigtserklæringen, og som ønsker et fortroligt rum at vende deres bekymringer i. For en del præster er det forbundet med en frygt og en manglende tillid at tale om arbejdsmiljø. Dette kan skyldes både den modstand, vi kan møde i den gejstlige ledelsesstreng og i ledelsesstrengen omkring menighedsrådsstrukturen," siger Rikke Vedel Hansen.
Selvom de to netværk kæmper for hver deres sag, er der fællestræk, fortæller Kirsten Donskov Felter, teologisk vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter:
"Det er netværk hvor præsterne føler sig i opposition, enten til deres ledelse, deres menighed eller det omkringliggende samfund, og hvor de ytrer holdninger, de kan have svært ved at udtrykke i andre fora," siger Kirsten Donskov Felter, der ikke undrer sig over, at de to lukkede netværk opstod under pandemien:
"Man kan sagtens forestille sig, at flere præster under pandemien har oplevet et øget pres, for eksempel omkring deres arbejdsmiljø, eller er blevet mere kritiske omkring forholdet mellem kirke og stat. Samtidig har perioden med pandemien været kendetegnet ved en mere intensiv brug af digital kommunikation, og derfor er det naturligt, at præsterne har søgt mod digitale netværk," siger hun.
Det er hverken nyt eller unikt, at præster samler sig i grupper og netværk, lyder det fra Kurt E. Larsen, der er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet.
"Præster har altid fundet sammen i netværk om for eksempel enkeltsager eller ud fra teologisk overbevisning. Det var meget besværligt i gamle dage, hvor man måtte printe et blad, have et fysisk konvent og mødes et par gange om året. I dag kan man med to klik på musen melde sig ind i et nyt netværk," siger kirkehistorikeren, der vurderer, at stort set alle præster er en del af mindst ét præstenetværk.
"For de flestes vedkommende er det et netværk bygget op om noget kollegialt, hvor de for eksempel deler inspiration til prædikener og har social kontakt. Andre gange er det bygget op om enkeltsager, som for eksempel Islamkritisk Netværk, der blev stiftet i 2006 og nu er lukket ned. Netværket for vaccineskeptikere er på samme måde baseret på en enkeltsag og vil formentlig ikke have så meget at være fælles om om et halvt års tid."