Da coronapandemien for alvor ramte Danmark i marts sidste år, stod Birthe fra Jylland ved sin flagstang og sang med, når der var fællessang hver for sig i fjernsynet. Hun var med egne ord “coronaglad”, fulgte myndighedernes retningslinjer og udviste samfundssind.
Men som tiden gik, strammede restriktionerne. Og jo mere hun læste op på, hvad der foregik i verden – også uden for de store medier – fik hun en følelse af, at noget var helt galt. Hun oplevede, at Gud lagde hende på sinde, at der bag coronarestriktionerne udspillede sig en åndelig magtkamp. At verdens regeringer gennem coronarestriktioner var i gang med at bane vejen for Antikrist, som han er beskrevet i Johannes Åbenbaring.
”Den overbevisning kom ikke, fordi at jeg gjorde noget selv. Det var ikke af mig selv, at jeg fornemmede noget var galt. Jeg følte det meget klart i min ånd. Og jeg er overbevist om, at det var Gud, der talte til mig,” siger Birthe, som ikke ønsker at få sit rigtige navn i avisen, da hun frygter, at det vil lede til chikane.
Tidligere på året brød hun med den frikirke, hun var en del af, fordi hun pludselig skulle gå med mundbind og holde afstand.
”Min opfattelse er jo, at man skal underlægge sig myndighederne, indtil det går imod Guds ord. I den kirke, jeg kom i, fornemmede jeg, at det var svært at tale om at være anderledes og have anderledes synspunkter end flertallet. Det var svært at være sig selv. Jeg kunne ikke gå med mundbind, for jeg vidste jo, at alt det her corona-frygt er bygget på en løgn,” siger hun.
Kigger man ud over det frikirkelige landskab i Danmark, er Birthes historie ikke enestående.
Ifølge flere af pinsekirkelige ledere, som Kristeligt Dagblad har talt med, er der ”udfordringer” i mange menigheder, hvor man prøver at finde en balance mellem hensynet til vaccineskeptikere og vaccinefortalere. Vaccineskepsissen er også synlig i den kirkelige ugeavis Udfordringen, som primært henvender sig til frikirkefolk, hvor man i den forgangne uge blandt andet kunne læse en leder, hvor ordet vaccination konsekvent var sat i gåseøjne.
En nordisk advarsel
Pinsekirkerne i Danmark hænger sammen i et netværk, der hedder Mosaik, og formanden hedder Dan Sørensen Jacobi. Han er også præst i Aalborg Citykirke og taler mest ud fra egne erfaringer. Han kan ikke genkende, at der i pinsekirken i Danmark er et særligt problem med vaccineskeptikere, som ikke afspejler almindelig vaccineskepsis i samfundet.
“Vi har ikke særligt fokus på det i Mosaik eller her i min kirke. Jeg har aldrig skullet forholde mig til det,” siger han.
Det har pinsekirkerne i Norge og Sverige til gengæld. Her er problemet med personer, som Dan Sørensen Jacobi kalder “Youtube-profeter”, så stort, at de nordiske pinsekirker i begyndelsen af året udsendte en fælles erklæring, hvor man advarede mod at sprede misinformation på sociale medier.
”Dele af det pinse-karismatiske kirkelandskab må se mere kritisk på brugen og delingen af profetier og konspirationsteorier. Der var ingen anerkendte profetiske røster, der forudså, at virussen ville komme. Derfor bør de profeter som nu bruger meget energi på at skræmme mennesker med konsekvenserne af virussen og advarer mod at lade sig vaccinere, være mere forsigtige. Kirken og verden har behov for profetiske røster, men ikke såkaldte ’Youtube-profeter’, som ikke står til ansvar for nogen,” skriver de i erklæringen, som også er blevet oversat til dansk.
Dan Sørensen Jacobi har underskrevet erklæringen i sympati, men fortæller, at han ikke har delt den i sit netværk, da han som sagt ikke oplever, at der er et særligt problem herhjemme.
”Der er 4000 medlemmer af pinsekirken i Danmark, hvor der i Sverige er 85.000. Det er klart, at problemet er større der. De eneste gange, jeg er stødt på ekstrem og teologisk funderet vaccineskepsis, er fra enegængere. Dem, der er lidt på kant med det hele. Og altså ikke nogen, der sidder som præster i en kirke,” siger Dan Sørensen Jacobi, der understreger, at han ikke har noget imod vaccineskeptikere.
”Det skal være folk frit for at tro, hvad de vil. Kirken er et åbent rum for alle, og vi ønsker ikke at stigmatisere nogen.”
”Dyrets mærke og sådan noget”
Tonny Jacobsen, formand i organisationen Frikirkenet, er langt hen ad vejen enig. Han er præst i Bykirken Vejle, hvor der ham bekendt ikke er et problem med vaccineskeptikere, men han anerkender, at de findes, og at de kan repræsentere en udfordring i den enkelte frimenighed. At nogle af vaccinemodstanderne tyer til lige præcis Bibelen i deres argumentation mod vacciner, skyldes formentlig, at det er der, mange kristne søger hen for råd og vejledning.
”Jeg tror, man skal se det på den måde, at der findes vaccineskepsis i samfundet. De folk, som føler sig presset til at blive vaccineret, søger jo begrundelser for, hvorfor de skal mene, som de gør. Nogle søger rationelle begrundelser, og nogle søger nogle mere konspiratioriske begrundelser. Og så er det klart, at hvis man har et bibelsk funderet verdensbillede, så søger man bibelske begrundelser. Hvis man grundlæggende er imod noget, så søger man de grunde, man kan genkende,” siger Tonny Jacobsen, der også mener, at noget af argumentationen minder om noget, som man ville kunne høre i dele af den evangelikale kirke i USA. Han fortsætter:
”Men jeg har ikke hørt nogen seriøst eller overbevisende bruge bibelske, teologiske begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Ikke ud over det sædvanlige med dyrets mærke og sådan noget.”
Er det da sædvanligt at henvise til dyrets mærke?
”Jeg har hørt det en del gange før. Jeg har været i det pinse-karismatiske hele mit liv, og det her med dyrets mærke er dukket op flere gange . Da jeg hørte det i forbindelse med corona, tænkte jeg ’nåh ja, så får den en tur i manegen igen’. Men der jo ikke noget at gribe i teologisk, så det bliver en tyndere og tyndere kop te,” siger Tonny Jacobsen.
Bekræfter hinanden på nettet
Birthe er i dag ikke en del af en menighed, men hun kommer i et kristent fællesskab. Derudover er hun også i kontakt med ligesindede gennem sociale medier, der ligesom hende taler om dyrets mærke, Antikrist og Johannes’ Åbenbaring i forbindelse med corona. Hun har ikke overblik over, hvor mange de er. Men en hel del efterhånden, forklarer hun.
”Det er ikke kun frikirkefolk. Det er alle typer af kristne mennesker, er min fornemmelse. Mange af dem kender jeg rigtig godt, fordi vi har haft onlinebekendtskaber og har set hinanden på skærmen. Det kan være folk, der kommer fra folkekirken, Indre Mission, pinsekirken eller forskellige frikirker. Når jeg taler med dem, bliver jeg bekræftet i, at de ting, jeg har siddet og undersøgt, er der også andre, der har undersøgt. Og de er nået til det samme resultat som mig,” siger hun.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Udfordringens chefredaktør, Henri Nissen.