Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?
Det har Helligånden. Helligånden er med os som en fortolkende kraft i vores liv, også når vi skal forholde os til det, der står i søndagens tekst. Mere jordnært har jeg lært en del af min far og hans prædikener. Det var en stor del af mit barndomshjem. Min mor var også helt vild med bibelhistorier, især de sjove og lidt skæve. Hun var ikke så optaget af, om der var en moralsk pointe. I stedet kunne hun godt lide at give historier videre, der havde en sjov karakter eller en lidt underlig slutning. Det kan faktisk også være meget opbyggeligt.